Inde i mit hoved er der et hus.<\/p>\n\n\n\n
Huset er p\u00e5 3 etager, bygget af r\u00f8de mursten og tr\u00e6nger gevaldigt til at f\u00e5 nye furer. Omme bagved huset er der en aflang have. Haven er fors\u00f8mt og best\u00e5r mest af en langh\u00e5ret gr\u00e6spl\u00e6ne, et k\u00e6mpestort knudret egetr\u00e6 og nogle forl\u00e6ngst glemte bede langs med plankev\u00e6rket. Nede i bunden af haven, til venstre, st\u00e5r mit haveskur. Det er ikke noget s\u00e6rligt, bare s\u00e5dan et standard skur, k\u00f8bt i Bauhaus for 15 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n
Det er cirka 9 kvadratmeter.<\/p>\n\n\n\n
Uden vinduer og med en h\u00e6ngel\u00e5s p\u00e5 d\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n
For nogle \u00e5r siden plantende jeg efeu og klematis rundt om skuret, i h\u00e5bet om, at skuret efterh\u00e5nden vil blive skjult af klatreplanter og fine blomster.<\/p>\n\n\n\n
Skuret er mit og ingen af lejerne i huset har adgang. Det respekterer de, selvom UdkigsUlla j\u00e6vnligt g\u00e5r ned for at rykke i d\u00f8ren og kigge ind af spr\u00e6kkerne, for at se hvad det er, jeg gemmer derinde.<\/p>\n\n\n\n
Det irriterer hende grusomt og hun f\u00f8ler sig holdt udenfor.<\/p>\n\n\n\n
Men skuret er mit og kun mit.<\/p>\n\n\n\n
Det er her jeg gemmer alle de ting, som jeg ikke kan g\u00f8re noget ved. <\/p>\n\n\n\n
Ting, der havner i min rygs\u00e6k, som bare fylder og g\u00f8r, at jeg f\u00e5r ondt i skulderne, nakken og hovedet. Ting, der er sagt og gjort, set og bem\u00e6rket, t\u00e6nkt og oplevet. Fra fortiden, nutiden og med tanke p\u00e5 fremtiden.<\/p>\n\n\n\n
Bekymringer, sure bem\u00e6rkninger, bitre kommentarer og s\u00e5rede f\u00f8lelser. Alt muligt, som jeg flittigt samler op og putter i min rygs\u00e6k. <\/p>\n\n\n\n
Sommetider har det ikke engang noget med mig at g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg samler det op alligevel og putter det i rygs\u00e6kken.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 sl\u00e6ber jeg rundt p\u00e5 det hele.<\/p>\n\n\n\n
Indtil jeg f\u00e5r ondt i ryggen, smerter i kn\u00e6ene, bliver sur p\u00e5 s\u00f8manden og er helt utroligt tr\u00e6t.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 er det, at jeg g\u00e5r ned i haven.<\/p>\n\n\n\n
Ned til haveskuret.<\/p>\n\n\n\n
Jeg s\u00e6tter rygs\u00e6kken p\u00e5 jorden og finder n\u00f8glen til h\u00e6ngel\u00e5sen.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 snart jeg \u00e5bner d\u00f8ren, begynder st\u00f8vet at hvirvle rundt, og jeg bliver n\u00f8dt til at holde vejret og knibe \u00f8jnene sammen, indtil st\u00f8vet har lagt sig.<\/p>\n\n\n\n
Langsomt kan jeg s\u00e5 begynde at ane hylderne derinde, i det m\u00f8rke k\u00f8lige tr\u00e6skur. Der er mange hylder, gode solide hylder af egetr\u00e6. Hyldekn\u00e6gte af lakeret jern. P\u00e5 hylderne st\u00e5r alle de ting, som jeg har sl\u00e6bt rundt p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n
Ting, som jeg har taget op af rygs\u00e6kken.<\/p>\n\n\n\n
Ting, som jeg ikke kan g\u00f8re noget ved og ting, som jeg ikke har lyst til at g\u00f8re noget ved.<\/p>\n\n\n\n
Sommetider st\u00e5r tingene der i mange \u00e5r, sommertider kun i ganske kort tid. Det afh\u00e6nger af st\u00f8rrelse og kvaliteten. Men n\u00e5r tingene har st\u00e5et i skuret l\u00e6nge nok, s\u00e5 bliver de til st\u00f8v. <\/p>\n\n\n\n
De smuldre simpelthen.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan er det nemlig med de ting, som jeg samler i min rygs\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
De lever kun, hvis de f\u00e5r opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 n\u00e5r de har st\u00e5et i skuret l\u00e6nge nok, s\u00e5 bliver de til st\u00f8v. Gr\u00e5t, akseagtigt fint drys, som langsomt siver ud igennem spr\u00e6kkerne i skuret og forsvinder.<\/p>\n\n\n\n
Her g\u00e5r jeg ned for at t\u00f8mme min rygs\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
Tager tingene op af tasken og s\u00e6tter dem p\u00e5 hylderne.<\/p>\n\n\n\n
Nogle ting er bygget af ren ubet\u00e6nksomhed, andre af jalousi og h\u00e6vnt\u00f8rst, nogle skvulper af s\u00e5rede f\u00f8lelser, andre har en agenda, som jeg slet ikke kan gennemskue.<\/p>\n\n\n\n
Nogle af tingene er lavet af mig, andre har jeg f\u00e5et smidt lige i hovedet.<\/p>\n\n\n\n
F\u00e6lles for alle de ting, som jeg tager op af min rygs\u00e6k er, at jeg har taget en beslutning.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har besluttet at lade dem ligge.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kunne ogs\u00e5 v\u00e6lge at bruge tid p\u00e5 dem, give dem opm\u00e6rksomhed og k\u00e6mpe for at klinke sk\u00e5rene, lime spr\u00e6kkerne og friske dem op med lidt maling.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg har valgt at lade v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har valgt at bruge min tid p\u00e5 andre ting.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 derfor s\u00e6tter jeg dem i skuret.<\/p>\n\n\n\n
Op p\u00e5 hylden, ind i m\u00f8rket og bagefter s\u00e5 lukker jeg d\u00f8ren og l\u00e5ser den.<\/p>\n\n\n\n
Hvis der er noget, som jeg er i tvivl om, s\u00e5 s\u00e6tter jeg dem ind i skuret alligevel. For hvis jeg fortryder det, kommer i tanke et gammelt s\u00e5r, som jeg f\u00e5r lyst til at kratte i, s\u00e5 kan jeg jo altid bare hente tingene igen. L\u00e5se skuret op, tage tingen p\u00e5 hylden og putte den tilbage i min rygs\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
Det er jo mit skur, det er mig, der bestemmer.<\/p>\n\n\n\n
Det er ikke fordi, at jeg glemmer de ting, som jeg har sat i skuret.<\/p>\n\n\n\n
Ikke s\u00e5dan lige med det samme.<\/p>\n\n\n\n
Men n\u00e5r de ikke f\u00e5r opm\u00e6rksomhed, s\u00e5 opl\u00f8ses de langsomt. Farverne forsvinder, tingene krakelerer og bliver til st\u00f8v. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 bliver der plads til nye ting p\u00e5 hylderne, store og sm\u00e5 mellem hinanden, betydningsfulde og mindre betydningsfulde.<\/p>\n\n\n\n
Det vigtigste er bare, at jeg f\u00e5r t\u00f8mt min rygs\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e6tter ting p\u00e5 hylderne og l\u00e5ser d\u00f8ren, n\u00e5r jeg g\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
xxx<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Inde i mit hoved er der et hus. Huset er p\u00e5 3 etager, bygget af r\u00f8de mursten og tr\u00e6nger gevaldigt til at f\u00e5 nye furer. Omme bagved huset er der en aflang have. Haven er fors\u00f8mt og best\u00e5r mest af en langh\u00e5ret gr\u00e6spl\u00e6ne, et k\u00e6mpestort knudret egetr\u00e6 og nogle forl\u00e6ngst glemte bede langs med plankev\u00e6rket. … L\u00e6s mere Haveskuret<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[528,491,122],"class_list":["post-1017","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blog","tag-bloglaurabork","tag-laurabork","tag-soemanden"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1017","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1017"}],"version-history":[{"count":9,"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1017\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1027,"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1017\/revisions\/1027"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1017"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1017"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1017"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}