Under det store, krogede tr\u00e6 nederst i haven, stod havem\u00f8blerne. Tr\u00e6stammen var enorm, barken var revnet af \u00e6lde og de tykke grene dannede en tagkonstruktion, hvor det gr\u00f8nne l\u00f8v d\u00e6kkede for himlen og skabte en svalende skygge. Under tr\u00e6et p\u00e5 gr\u00e6spl\u00e6nen, stod fire stole med s\u00e6der af plastikstrimler i falmede pastelfarver og ventede p\u00e5 g\u00e6sterne. Til at holde stolene med selskab var der et rundt vakkelvornt havebord. En rund voksdug med elastikkant og frynser var trukket p\u00e5 bordet, og efter en hurtig aft\u00f8rring med en fugtig opvredet klarkuld, stod alting klar til kaffedrikning og eftermiddagskage. Her sad vi s\u00e5, med kaffe, citronvand og oldemor, alting arrangeret s\u00e5dan, at synet af fast ejendom og tryghed kunne nydes sammen med kaffen.<\/p>\n\n\n\n
De \u00e5rlige visitter ved Olde i Aalborg var en tilbagevendende begivenhed. Med min mor ved rattet, os p\u00e5 bags\u00e6det, og kabinen fuld af formaninger og l\u00f8ftede pegefingre.<\/p>\n\n\n\n
Negle blev tjekket og rottehaler strammet, inden vi gik de tre trin op til hovedd\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 bankede vi p\u00e5, skruede de p\u00e6ne smil p\u00e5 og ventede p\u00e5, at vores lillebitte oldemor forsigtigt lukkede d\u00f8ren op og lukkede os ind i historien.<\/p>\n\n\n\n
Hvis solen skinnede, blev kaffen drukket i haven under tr\u00e6et.<\/p>\n\n\n\n
Lille, rundrygget og med kridhvide permanentkr\u00f8ller, bar min sl\u00e6gt bakken med rosenm\u00f8nster, kaffe og sm\u00e5kager hen over gr\u00e6spl\u00e6nen og ned til tr\u00e6et. Vi andre bar de ekstra klapstole, der omhyggeligt blev fordelt rundt om bordet, inden kaffeceremonien kunne g\u00e5 i gang.<\/p>\n\n\n\n
Her delte min bror og jeg pr\u00e6cist og n\u00f8jagtigt en citronsodavand i to kaffekopper, imens vi i smug stirrede p\u00e5 mors onkel Egon, der aldrig var flyttet hjemmefra.<\/p>\n\n\n\n
Han var stor og grov, og hans stemme l\u00f8d som et ekko af en bj\u00f8rns br\u00f8l. De fremskudte brede t\u00e6nder var enorme, buede og blanke af spyt, der hang i tr\u00e6vler i mundvigen. Overl\u00e6ben var kort og de strittende t\u00e6nder var for evigt blotlagte, omgivet af fugtige, k\u00f8dfyldte l\u00e6ber, og udsat for andre menneskers mening. Hans k\u00e6mpesko sad p\u00e5 hans k\u00e6mpe f\u00f8dder, og hans k\u00e6mpe h\u00e6nder kunne kv\u00e6le min lillebitte oldemor uden besv\u00e6r, hvis han en dag skulle f\u00e5 tanken. Han redte h\u00e5ret tilbage og var mentalt tilbage. Lo med en rungende latter p\u00e5 de forkerte tidspunkter, gik i ternede skjorter der hang hen over ryggen, der var rundet af h\u00e5rdt arbejde og sov i samme rum som sin mor, indtil den dag hun d\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n
Separate senge, ens senget\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n
-Egon er skraldemand, og han h\u00e6ver kun af sin l\u00f8n en gang om m\u00e5neden. Han bruger pengene p\u00e5 at k\u00f8be en kogt hotdog og bes\u00f8ge en sort prostitueret, forklarede min mor p\u00e5 hjemvejen, for at bringe lidt lys over Egons liv.<\/p>\n\n\n\n
-Oldemor styrer ham fuldst\u00e6ndigt, og han m\u00e5 ikke flytte hjemme fra, tilf\u00f8jede hun, imens hun styrede bilen hjem fra \u00c5lborg.<\/p>\n\n\n\n
Jeg sad der, med mine bl\u00e5 \u00f8jne i bilen p\u00e5 vejen hjem, og vidste ikke hvad en sort prostitueret var.<\/p>\n\n\n\n
-en negerluder, hviskede min storebror og kneb \u00f8jnene sammen, og jeg t\u00e6nkte, at han vidste alt i verden, for det vidste jeg ikke.<\/p>\n\n\n\n
-han giver hende penge, ogs\u00e5 boller de, supplerede han og s\u00e5 sp\u00e6ndt p\u00e5 mig, imens han afventede en reaktion.<\/p>\n\n\n\n
Jeg tegnede m\u00f8nstre p\u00e5 den duggede bilrude, og t\u00e6nkte p\u00e5 den sorte dame, der skulle finde sig i at onkel Egon r\u00f8rte ved hende, imens han lugtede af hotdog med r\u00e5 l\u00f8g. M\u00e5ske havde hun taget sine fineste smykker p\u00e5 og smurt l\u00e6bestift p\u00e5 de runde l\u00e6ber. If\u00f8rt t\u00f8j med pailletter og frit kig til navlen, stod hun der i sit lille gule k\u00f8kken og ventede p\u00e5 bes\u00f8g. M\u00e5ske vandede hun sine gr\u00f8nne planter, imens hun trak det gule undergardin forsigtigt til side og kiggede ned til p\u00f8lsevognen p\u00e5 den anden side af vejen, hvor onkel Egon stod og spiste en hotdog og vinkede glad og forventningsfuldt op til hende. Jeg h\u00e5bede, at onkel Egon t\u00f8rrede sennepspletten af skjorten, inden han betalte p\u00f8lsemanden, og gik op af den gamle knirkende trappe af solbleget tr\u00e6, og bankede tungt p\u00e5 d\u00f8ren, hvor den bl\u00e5 maling skallede af i store skr\u00f8belige flager. M\u00e5ske trak hun vejret dybt, inden hun \u00e5bnede d\u00f8ren og inviterede onkel Egon indenfor og ind bag forh\u00e6nget. Med hatten i h\u00e5nden skulle han jo nok dukke nakken, for at komme ind i den lillebitte lejlighed, hvor alt det solskinsgule blev til sennepsgult, n\u00e5r den brede ryg og de store t\u00e6nder tr\u00e5dte over d\u00f8rtrinnet.<\/p>\n\n\n\n
-ad, t\u00e6nkte jeg, og havde ondt af damen, som ingen bekymrede sig om, men sagde ingenting, og damen med duften af onkel Egons hotdog forsvandt i lommen, med de erindringer man aldrig helt forst\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Senere d\u00f8de Olde i \u00c5lborg af alderdom, millioner af \u00e5r gammel, rap i replikken og ligefrem til det sidste. Hun s\u00f8rgede personligt for, at alle kvinderne i familien fik et slag p\u00e5 selvtilliden, inden hun lukkede sine \u00f8jne, og vi aldrig mere kom p\u00e5 bes\u00f8g i huset af r\u00f8de mursten med det store tr\u00e6 i haven.<\/p>\n\n\n\n
Egon arvede alle m\u00f8blerne, sofapuderne, de sk\u00e5rede kaffekopper, de gamle fotografier p\u00e5 v\u00e6ggene, de sidste citronvand og flyttede for f\u00f8rste gang i egen lejlighed.<\/p>\n\n\n\n
Jeg gl\u00e6dede mig p\u00e5 Egons vegne og kunne n\u00e6sten lugte hans frihed. Onkel Egon i hans nye lejlighed, hvor nu var der plads til sorte prostituerede damer i oldemors seng, og hvor duften af kogte hotdogs kunne sive ud igennem de \u00e5bne vinduer. Men Egon d\u00f8de hurtigt af hjertesorg og ensomhed p\u00e5 gulvet i sin nye lejlighed, og en nev\u00f8 arvede alle m\u00f8blerne, de sk\u00e5rede kaffekopper, de gamle fotografier p\u00e5 v\u00e6ggene og de sidste citronvand, som tak for hj\u00e6lp med testamentet.<\/p>\n\n\n\n
Min mormor var knust, forvirret og skuffet over den historie.<\/p>\n\n\n\n
Ikke engang en teske arvede hun efter sin mor.<\/p>\n\n\n\n
Det gentog hun tit, min mormor, med gr\u00e5den i halsen, imens hun str\u00f8g imagin\u00e6re krummer af sine m\u00f8rkebl\u00e5 garbardinebukser med pressefolder og h\u00f8j talje.<\/p>\n\n\n\n
-jeg fik ingenting, ikke engang en teske efter min egen mor!<\/p>\n\n\n\n
Og min mor redegjorde for hele forl\u00f8bet, en lang og indviklet historie med tusind l\u00f8se ender, og tusind generationer af s\u00f8skende jalousi.<\/p>\n\n\n\n
-men hvem vil arve alt oldemors gamle ragelse, spurgte jeg forundret mig selv, n\u00e5r jeg igen var alene i m\u00f8rket, og t\u00e6nkte p\u00e5 de slidte m\u00f8bler, sk\u00e5rede kopper og tre resterende citronvand i skabet.<\/p>\n\n\n\n
-hvorfor vil hun have flere teskeer?<\/p>\n\n\n\n
Jeg l\u00e6ngtes oldemor hus, efter at m\u00e6rke min egen historie, n\u00e5r jeg kiggede p\u00e5 hendes ansigt, hvor huden l\u00e5 i folder og \u00f8jnene kiggede ud p\u00e5 en verden, der var fyldt af h\u00e5rdt arbejde.<\/p>\n\n\n\n
I huset med de stuen, hvor der var slidte, men rene m\u00f8bler med stribet uldbetr\u00e6k og buede arml\u00e6n af m\u00f8rkbejset tr\u00e6. I stuen, hvor vi sad yderligt og forsigtigt og fors\u00f8gte at f\u00e5 citronvanden til at str\u00e6kke, hvis det ikke var vejr til at sidde i haven. To store vinduer mod gaden, broderede puder i sofaen, gr\u00f8nne planter i alt for sm\u00e5 potter med guldkant og et gammelt k\u00f8kken med s\u00e5 mange lag maling p\u00e5 panelerne, at det var begyndt at slippe i hj\u00f8rnerne, for at g\u00e5 sine egne veje.<\/p>\n\n\n\n
Den brune tr\u00e6d\u00f8r stod altid \u00e5ben ind til sovev\u00e6relset, hvor de to redte senge med lyst betr\u00e6k og teaktr\u00e6sg\u00e6rder stod skubbet op af hver sin v\u00e6g. To natborde og det l\u00f8se t\u00e6ppe p\u00e5 gulvet imellem sengene, markerede det usagte, og de adskilte senge fortalte tavse om et liv, der aldrig rigtigt var blevet levet.<\/p>\n\n\n\n
-nej, de er jo ikke gift, var min mors svar, da jeg spurgte, hvorfor sengene ikke stod sammen, som en dobbeltseng,-olde er jo Egons mor!<\/p>\n\n\n\n
Sommetider s\u00e5 t\u00e6nker jeg p\u00e5 onkel Egon, med de store t\u00e6nder og den dybe stemme.<\/p>\n\n\n\n
Var han lykkelig, n\u00e5r han v\u00e5gnede om morgenen i sin side af det f\u00e6lles sovev\u00e6relse?<\/p>\n\n\n\n
Hvad t\u00e6nkte han, n\u00e5r han v\u00e5gnede tidligt for at passe sit arbejde som skraldemand?<\/p>\n\n\n\n
Talte han dagene i lykke eller stod han bare op, drak sin morgenkaffe og tog afsted?<\/p>\n\n\n\n
Var han en tilfreds enfoldig mand, der trak vejret, til han ikke gjorde det l\u00e6ngere, eller havde han en hemmelig skattekiste af uforl\u00f8ste dr\u00f8mme og h\u00e5b, som han bar med sig, imens han bar andres affald ud.<\/p>\n\n\n\n
Jeg husker Egon, jeg husker Olde i Aalborg og jeg husker det store tr\u00e6 i haven.<\/p>\n\n\n\n
Jeg husker de gule citronvand, hvor kulsyren kildede i n\u00e6sen og trak t\u00e5rer i \u00f8jnene, fadet med sm\u00e5kagerne og kaffen til de voksne.<\/p>\n\n\n\n
Jeg husker.<\/p>\n\n\n\n
xxx<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Under det store, krogede tr\u00e6 nederst i haven, stod havem\u00f8blerne. Tr\u00e6stammen var enorm, barken var revnet af \u00e6lde og de tykke grene dannede en tagkonstruktion, hvor det gr\u00f8nne l\u00f8v d\u00e6kkede for himlen og skabte en svalende skygge. Under tr\u00e6et p\u00e5 gr\u00e6spl\u00e6nen, stod fire stole med s\u00e6der af plastikstrimler i falmede pastelfarver og ventede p\u00e5 g\u00e6sterne. … L\u00e6s mere Olde i Aalborg<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[547,546,491,122],"class_list":["post-981","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blog","tag-aalborg-2","tag-aalborg","tag-laurabork","tag-soemanden"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/981","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=981"}],"version-history":[{"count":7,"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/981\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":989,"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/981\/revisions\/989"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=981"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=981"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/laurabork.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=981"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}