Genveje og kartofler

Sømanden skræller kartofler.

I en lyserød spand.

Med en lokumsbørste.

– og en boremaskine.

Livet er jo fyldt af smutveje og gode ideer, hvis bare man gider at kigge efter.

For eksempel, så kan IKEAs poseklemmere bruges til at få det sidste ud af tandpastetuben.

bum- bum

– og måden man rengør en peberfrugt på, kan næsten udløse håndgemæng, hvis man ikke bruger “Den Smarte Metode”.

Altså, sådan skærer i en ring rundt om stilken, og med snuptag rykker kernerne ud.

Livet er fyldt af genveje og lave gærde.

– og sommetider kan det jo godt betale sig at smutte over, hvor det er nemmest.

Jeg har i mange år troet, at det var bedst, mest fornuftigt og ansvarligt, møjsommeligt at kravle over hvor gærdet er højest. Med stiger, remme og sikkerhedssko, pust og støn, og med en martyrs alvorlige mine, langsommeligt og indviklet, kravle over det allerhøjeste sted og gøre alting helt rigtigt.

– indtil det gik op for mig, at hvis man smutter over hvor gærdet er lavest, så har man jo også tid til at hygge sig. Grine, drikke sig fuld i rose og grine til man tisser i bukserne.

For når jeg endelig var kommet over gærdet, ryddet op og lagt tingene på plads, ja, så var festen slut. Så var de andre smuttet videre, fnisende og i højt humør, imens jeg har stået alene tilbage på marken, upopulær og ensom.

Folk der altid smutter over hvor gærdet er lavest, kan nemlig godt blive vrede på dem, der vælger det højeste sted. Så råber de stræber, paragrafrytter og flueknepper efter en, man får fuckfingeren og bliver ikke inviteret med til fredagsøl. Som iøvrigt starter om torsdagen, fordi alle de smutveje og lave gærde gør, at weekenden uofficielt begynder allerede torsdag morgen.

Men det ligger i min natur at være grundig, ordentlig og seriøs, og jeg kan faktisk godt lide flueknepperi. At skille tingene ad, fordybe mig i ord og sætninger, indtil jeg helt har forstået, indtil jeg forstår dybden, baggrunden og detaljerne helt og præcist.

Og det tager tid.

Og det kan virke utroligt provokerende på genvejsmutterne.

Og det sker da også, at jeg får besøg af en lille buddhistisk munk, klædt i orange gevanter, som står på højre skulder og hvisker i mit øre, at den gyldne middelvej er den bedste.

– og det ville jo være rart, at blive inviteret med til fredagsøl, bare engang imellem.

Så jeg øver mig. Lukker øjnene og springer over hvor gærdet er lavest.

Bare engang imellem.

Selvom det er svært.

xxx