Har I tænkt over, at det snart er jul?
Det gik op for mig i forgårs.
Som et lille flag, der rejste sig inde i hjernebarken.
Christmas.
Lige nu er det den orange halloweenfidus, der har roret. Liret op med spindelsvæv, skeletter og lysende græskar.
Men lige om lidt, så forsvinder uhyggens plasticgilde ned i det sorte hul, og julens glimmer begynder langsomt at snige sig ind.
Så skal der spises gløgg og drikkes æbleskiver.
Af ustabile hvide engangskrus, og små paptallerkener, der bliver opløst og bløde af den tilhørende syltetøj. Og man balancerer håbefuldt med begge dele, men alligevel så drysser det hvide flourmelis på linoleumsgulvet, imens man tappert kæmper for at nå hen til det alt for lave bord, med de alt for små skamler i lakeret fyrretræ.
Og man indtager æbleskiverne, der er underligt hårde i den ene side, imens man afventer det uundgåelige ekspolsive hosteanfald udløst af alt for meget flourmelis og for lidt syltetøj.
Det kan heldigvis lindres af den pislunkne gløgg, og hvis man lægger nakken helt tilbage, så kan man også få nogle opsvumlede rosiner med i pakken.
Plasticskeen, som blev udleveret til at røre i gløgg’en med, er forlængst knækket, og man sidder nu tilbage med en lille bitte pind og lille bitte skål, der mest af alt minder om noget tilbehør til et hjemmelavet dukkehus fra 1970’erne.
Er man rigtig heldig, så er der også pakkespil.
Eller julebanko.
Tombola måske.
Og der er helt sikkert nogen, der har siddet på pladsen før dig.
For de har spildt gløgg, syltetøj og noget udefinerbart på den tynde papirsdug, som nu langsomt er begyndt at slå revner.
Men vi spiser gløgg’en og drikker æbleskiverne, fordi nogen har gjort sig umage, brugt arbejdstimer, og knoklet sig igennem sure miner og kvindefnidder, så vi allesammen rigtigt kan julehygge.
Og bagefter skal der ryddes op og fejes gulv, og det er altid de samme, der er sure over, at de andre ikke hjælper nok.
Og måske har man købt noget julepynt og en dekoration, sådan for at støtte et godt formål.
Med en lille smule halsbrand og lidt klistrede fingre, får man så fundet sin jakke, sine børn og den indkøbte dekoration, hvor lyset hælder en lille smule til venstre og to af kuglerne dingler fra en tør grangren, som et par symbolske lange løg.
Med glimmer på.
Og hele herligheden hældes beslutsomt ind i bilen, imens man spekulerer på, om de fire nyindkøbte og uhyggeligt grimme koglenisser kan gå an som en gave til næste dags helt utroligt spændende pakkespilscirkus.
Forventningen vil da ingen ende tage.
Og når man så sidder der i bilen og venter på at de andre strammer op og får skredet flisen, så man selv kan bakke ud og komme hjem, så kan man altid lune sig lidt ved tanken om julefrokosten.
Voksenfesten.
Hvor vi skal spise alt for meget sild med karrysalat og rå løg, og drikke os bimmelim i mystiske drinks og hjemmelavet irish coffee.
Med dåse flødeskum.
Som lugter en lille smule af babybræk, smelter mistænkeligt hurtigt og efterlader hvide striber i karatkaffen, der i forvejen var lidt for tynd.
Imens vi synger med på julehits fra firserne, danser med Bent fra økonomisk og trækker frisk luft med alle dem, der ikke ryger, men som lige skal låne en smøg.
Bare en enkelt.
Og så står vi der, imens vi skutter os i aftenkulden, kigger op på stjernehimlen og hviler sjælen et øjeblik.
Det må vi nemlig i år.
Skrue os i nylonstrømper, stive håret af med lak og hænge gejl i ørerne.
Tage til julefrokost, julbal, julehygge.
Vi må være sammen med nogen, der ikke er vores familie.
Og det er famne optur.
Og man må tage på værtshus bagefter.
“Gå i byen”, som vi sagde i firserne.
Svanse ind på havnekroen, uden mundbind, falde i snak med tilfældige mennesker og udfordre fremmede til en omgang billard.
Det er jeg i øvrigt vanvittig dårlige til, og jeg har aldrig rigtigt fattet systemet med alle de kugler, selvom jeg har spillet det en del gange, imens gravalvorlige mænd har sat seriøse streger med hvidt kridt på en skævt hængende pointtavle.
Og vi kan også danse, hvis vi har lyst.
Og grine med åben mund.
Det bliver en fest.
Og man må ogs¨å dele en taxa hjem, selv om man ikke er i den samme sociale boble.
Så julen nærmer sig faktisk, og lige om lidt er det den første søndag i advent.
Så skal vi rigtigt drikke gløgg og spise æbleskiver.
xxx