Så er vi på den anden side af julen.
Hjerternes tid. Familiens tid. Hyggens tid. Tid til at mindes at Jesus lod sig føde, for senere at dø på korset og frelse hele menneskeheden.
Men også tid til at købe gaver. Mange gaver, og lægge dem under træet, som vi så efterfølgende danser rundt om.
For det er julens højdepunkt, uanset hvad vi bilder os selv ind.
Gaverne.
I knitrende papir ligger de der under træet, som symboler på kærlighed og gode tanker.
Jeg elsker selv at få gaver, og jeg elsker at give gaver. I år har sømanden begavet mig med et længe tiltrængt ur, og han har fået en avanceret toastmaskine, som hele familien allerede har glæde af.
Men så var det, at der lige skulle byttes et par julegaver!
Køerne i butikkerne var lange, og de søde ekspedienter stod på hovedet for at hjælpe kunderne, finde den rigtige erstatning, så julen kunne blive afsluttet med tilfredshed.
I de fleste butikker var julepynten allerede ved at blive pillet ned, og januarudsalget var ved at blive kørt i stilling. Jeg ved ikke rigtigt, om det stadigvæk kan kaldes januarudsalg, når der for mange butikkers vedkomne allerede har været tilbud på efterårsvarer siden efteråret!
Men det var egentligt også mest kunderne jeg fik øje på.
For mens der blev byttet julegaver, så blev der også føjet nye ønsker til listen. Øjnene stod på stilke og hænderne rakte begærligt ud efter ting på butikkernes hylder.Nye ting at ønske sig. Nye kjoler, nye sko, ny makeup, og nytåret står for døren, og det kræver jo også papirshatte, truthorn og bordbomber. Og hvad med julepynt, kan det købes på udsalg nu og gemmes til næste år?
Jeg kan godt forstå butikkerne, de skal jo leve, de skal jo sælge og følge med, og som forbrugere vælger vi jo selv at gå ind i butikken.
Og så var det bare, at det slog mig.
Vi kunne jo også vælge at lade være.
Bare engang i mellem.
Lige stoppe op, og spørge os selv, om vi nu også har brug for alt det.
Alt det nye lækre makeup, nytårskjolen, det nye kagefad og de smukke sofapuder.
Jeg elsker det også selv. Den lækre makeup og de smukke sofapuder.
Men hvor meget skal jeg egentlig have?
Hvor meget skal jeg bruge?
Og skal det hele være spritnyt?
En ting er, at produktion af især tøj, skulle være noget af det mest belastende for miljøet, noget andet er, at forbrugshamsterhjulet pludselig blev så tydeligt.
Jeg sidder da selv i saksen, og har da også kigget efter en ny kjole til nytår, spekuleret over, om jeg ikke havde bruge for en ny glimmerneglelak til selvsamme aften, og hvad med en læbestift. Gramset på udsalgsjulepynt og kigget på en ny lampe til stuen.
Men der, midt i stormagasinet varme lys, med muzakken blidt bølgende i ørene og i sik-sak-gang imellem de andre lemminger, så var det jeg kom til at tænke på, hvad jeg havde brug for.
Har jeg ikke nok, for lige nu?
Mon ikke der er en kjole hjemme i skabet, der kan bruges, og hvis jeg kigger efter, et par sko der kan støves af?
Havd har vi egentlig brug for, og hvilke behov er skabt af reklamerne og af os selv?
Jeg elsker smukke ting, og har på ingen måde hverken lyst til eller behov for at leve som i det lille hus på prærien.
Men måske, bare måske, kan det engang imellem være godt at stoppe op, træde ud af hamsterhjulet, lade de andre lemminger rende i forvejen, og lige mærke efter, om man egentlig ikke har nok, for lige nu!
Xxx