Det eneste jeg ønsker mig..

Så er vi på den anden side af julen.

Hjerternes tid. Familiens tid. Hyggens tid. Tid til at mindes at Jesus lod sig føde, for senere at dø på korset og frelse hele menneskeheden.

Men også tid til at købe gaver. Mange gaver, og lægge dem under træet, som vi så efterfølgende danser rundt om.

For det er julens højdepunkt, uanset hvad vi bilder os selv ind.

Gaverne.

I knitrende papir ligger de der under træet, som symboler på kærlighed og gode tanker.

Jeg elsker selv at få gaver, og jeg elsker at give gaver. I år har sømanden begavet mig med et længe tiltrængt ur, og han har fået en avanceret toastmaskine, som hele familien allerede har glæde af.

Men så var det, at der lige skulle byttes et par julegaver!

Køerne i butikkerne var lange, og de søde ekspedienter stod på hovedet for at hjælpe kunderne, finde den rigtige erstatning, så julen kunne blive afsluttet med tilfredshed.

I de fleste butikker var julepynten allerede ved at blive pillet ned, og januarudsalget var ved at blive kørt i stilling. Jeg ved ikke rigtigt, om det stadigvæk kan kaldes januarudsalg, når der for mange butikkers vedkomne allerede har været tilbud på efterårsvarer siden efteråret!

Men det var egentligt også mest kunderne jeg fik øje på.

For mens der blev byttet julegaver, så blev der også føjet nye ønsker til listen. Øjnene stod på stilke og hænderne rakte begærligt ud efter ting på butikkernes hylder.Nye ting at ønske sig. Nye kjoler, nye sko, ny makeup, og nytåret står for døren, og det kræver jo også papirshatte, truthorn og bordbomber. Og hvad med julepynt, kan det købes på udsalg nu og gemmes til næste år?

Jeg kan godt forstå butikkerne, de skal jo leve, de skal jo sælge og følge med, og som forbrugere vælger vi jo selv at gå ind i butikken.

Og så var det bare, at det slog mig.

Vi kunne jo også vælge at lade være.

Bare engang i mellem.

Lige stoppe op, og spørge os selv, om vi nu også har brug for alt det.

Alt det nye lækre makeup, nytårskjolen, det nye kagefad og de smukke sofapuder.

Jeg elsker det også selv. Den lækre makeup og de smukke sofapuder.

Men hvor meget skal jeg egentlig have?

Hvor meget skal jeg bruge?

Og skal det hele være spritnyt?

En ting er, at produktion af især tøj, skulle være noget af det mest belastende for miljøet, noget andet er, at forbrugshamsterhjulet pludselig blev så tydeligt.

Jeg sidder da selv i saksen, og har da også kigget efter en ny kjole til nytår, spekuleret over, om jeg ikke havde bruge for en ny glimmerneglelak til selvsamme aften, og hvad med en læbestift. Gramset på udsalgsjulepynt og kigget på en ny lampe til stuen.

Men der, midt i stormagasinet varme lys, med muzakken blidt bølgende i ørene og i sik-sak-gang imellem de andre lemminger, så var det jeg kom til at tænke på, hvad jeg havde brug for.

Har jeg ikke nok, for lige nu?

Mon ikke der er en kjole hjemme i skabet, der kan bruges, og hvis jeg kigger efter, et par sko der kan støves af?

Havd har vi egentlig brug for, og hvilke behov er skabt af reklamerne og af os selv?

Jeg elsker smukke ting, og har på ingen måde hverken lyst til eller behov for at leve som i det lille hus på prærien.

Men måske, bare måske, kan det engang imellem være godt at stoppe op, træde ud af hamsterhjulet, lade de andre lemminger rende i forvejen, og lige mærke efter, om man egentlig ikke har nok, for lige nu!

Xxx


Dengang i 70’erne…

Jeg følger en blogger på Instagram, der tester tøj, sportstøj, badetøj og undertøj. Hun har nogenlunde samme kropstype som mig, så derfor følger jeg interesseret med i hendes anmeldelser.

Her forleden anmeldte hun så undertøj.

Og hjemmesiden hvor undertøjet kunne købes.

Så den hjemmeside skulle jeg da lige tjekke ud.

En hjemmeside der åbenbart også forhandler “Vibrierende Dildos” og “Sexspielszeug”. Nu var der ikke lige noget på den side, som jeg ville købe, så oplevelsen og hjemmeside forsvandt lykkeligt i glemslen.

Altså hos mig.

Men internettet er en stædig satan, og hver gang jeg nu skal søge på min telefon, så foreslår den “Vibrierende Dildos” und “Sexspielzeug”

Jeg er ikke helt sikker på hvad det sidste er og det ender nok med, at jeg må gribe til den der “slet historik” funktion.

Men et øjeblik blev jeg grebet af panik, og fik den der “hvad-nu-hvis” – fornemmelse fra min barndom.

Hvad-nu-hvis jeg faldt om på gaden, og fremmede mennesker følte sig nødsaget til at lede efter oplysninger på min telefon, og det første der kom frem var ” vibrierende dildos”.

Det er nemlig sådan, vi blev opdraget i 70’erne.

Der var mange hvad-nu-hvis’er. For man havde ikke mobiltelefoner, så man kunne hverken Google eller ringe hjem, når det brændte på. Når man lukkede hoveddøren og forlod hjemmet for at gå i skole, eller bare for at slippe for sine forældre eller en røvirritrende søskende, så var man alene.

On your own.

Ens forældre var sådan lidt; klar dig selv, og vi skal spise klokken seks.

For at undgå de værste katastrofer, og holde stien ren, så var der to regler, som blev indprentet ved enhver lejlighed, og som ALTID skulle overholdes:

Regel nummer 1:

Du skulle altid have rent undertøj på!

Fordi; hvad-nu-hvis, du blev kørt ned af en bil, og hentet af ambulancen og indlagt på sygehuset, så var den største og første bekymring ikke, at du måske havde brækket arme og ben, og fået en hjernerystelse. Nej, det altoverskyggende problem ville jo være, hvis sygeplejerskerne opdagede, at dit undertøj ikke var rent og nysvasket.

Hvilken skam det ville være!

Især for dine forældre, som omgående villle blive stemplet som dårlige forældre.

Hvad ville de ikke tænke på det sygehus?

Regel nummer 2:

Aldrig, aldrig nogensinde samle noget op fra gaden.

Fordi; hvad-nu-hvis, en hund havde tisset på det!

Åbenbart var 70’erne fyldt med løsgående hunde, som brugte deres liv på at tisse på tilfældigt løsøre.

Regel nummer to blev i start 80’erne udvidet med: – aldrig nogensinde drikke af en dåsesodavand, men altid hælde det over i et glas.

Fordi, hvad-nu-hvis, en hund havde tisset på dåsen.

Hunde tisser nemlig også på dåser.

Åbentbart.

Det er nogle travle dyr de hunde.

I det hele taget var der mange hvad-nu-hvis’er i 70’erne.

Hvad-nu-hvis der kom atomkrig?

Her var vi heldigvis forberedt på Østbirk skole, hvor vi havde trænet manøvren med at kravle under skolebordet i matematiktimen. Hvordan et skolebord skulle kunne beskytte mod en atombombe, var ikke noget vi talte om, imens vi sad på gulvet og beskyttede ansigtet med hænderne.

Hvad-nu-hvis det var rigtigt, det der med at de voksne også kunne være bange?

Hvad så med os børn?

Det var i hvertfald rigtigt, at de sang lange sange.

Faktisk sang man en del dengang, og jeg kan stadigvæk teksten til en hel del fællessange med fokus på kapitalisternes udnyttelse af de fattige, kvinders rettigheder og en om en indianer der stod på en skrænt tæt på floden og kiggede længselsfuldt efter “Hvide due”, en lækker indianertøs fra en anden stamme.

Så da jeg stod forleden dag, og blev irriteret over min telefon, som åbenbart er blevet besat af vibrerede sexlegetøj, så var det, at jeg kom til at tænke, at hvad-nu- hvis, vi holdt op med at bekymre os om hvad-nu-hvis?

Xxx



Julen sig nærmer…

Huset står juleklart, træet er pyntet, gaverne købt og maden godt i vej.

Der er ikke gjort hovedrent, bagt julesmåkager eller lavet konfekt.

Der er købt juleslik, set James Bond film og hørt latterligt meget julemusik.

Der er blevet pyntet til jul og hængt kulørte lyskæder op.

Der er blevet indkøbt gavepapir, bånd og til-og-fra-kort med guldtema, og pakket gaver ind.

Der er ikke blevet drukket et eneste glas gløgg.

Der er blevet indkøbt frosne æbleskiver.

Der er blevet optøet frosne æbleskiver i microovn.

Og bagt Luciaboller.

Og spist Luciaboller.

Og appelsiner med kanel.

Der er ikke noget juletræstæppe under juletræet.

Der er blevet spist risengrød af tøserne og sømanden, imens jeg har siddet med kvalmen oppe i halsen i rummet ved siden af.

Der er indkøbt et stk. julestjerne, som efterfølgende er placeret på spisebordet.

Der er vundet en and i et lokalt lotteri og indkøbt en and.

Der er blevet stegt to ænder.

Der er to katte, der er blevet maniske og hyperaktive ved duften af stegt and.

Der er set julemadlavningsprogrammer i fjerneren. Gået i uldne sokkker, gået lange ture og cyklet rundt havnen. Købt juleugeblade, læst bøger og grinet i sofaen. Foldet juletstjerner i guld og indkøbt en pytknap. Spist sildemadder og drukket nisseøl.

Der er helt sikkert nullermænd i hjørnerne og støv i vindueskarmen. Vi har ikke rigtigt styr på, hvad vi skal i juledagene og den julekjole jeg har bestilt hjem, kan jeg ikke passe.

Der er drukket litervis af kaffe alene og med gode venner og snakket om alt mellem himmel og jord.

Der er blevet lyttet til Mads og monopolet, og talt om alverdens juledilemmaer. Og nået til den konklusion, at vores jul, har den form vores jul skal have. Med den grad af socialt samvær, forberedelser og mængde af gavebytteri som passer os.

I vores lille familie.

Xxx