Coronaneverendingstory episode 3, 1
Imens nogen har valgt at bruge weekenden på at stille deres traktor ved Langelinie, så er der en anden en, der har brugt weekenden på at smøre glimmer på julekugler.
Det er muligvis at stikke hovedet i glimmerbusken, men det er godt nok svært at rumme alt fra demonstrationer, tastaturkrigernes kamp på de sociale medier, folk i lidt for små habitjakker, der vil være kalif i stedet for kaliffen, statistikker om dødelighed og julens røvsyge ståen for døren.
Så kan det godt hjælpe at hælde lidt glimmer ud over det hele.
Altså, det hjælper jo ikke rigtigt noget, men så er der i hvertfald glimmer på.
Så det har jeg gjort.
Smurt glimmer på hårblomster og julekugler og hørt den samme julecd rigtig mange gange i træk.
Cd’en har nemlig sat sig fast i afspilleren, og sømanden var på havet, så jeg måtte afvente hans tekniske kunnen.
-måske skulle vi bare smide lortet i skraldespanden, foreslog han efter et par sekunders inspektion, det er jo noget gammelt ragelse.
Så var det, at jeg blev helt irriteret indeni.
For jeg ved godt, at man kan streame fra telefonen, lave playlister og det er jo SÅ meget nemmere.
Men jeg kan bare godt lide mine cd’er.
Og min pladespiller.
Vi konstaterede derfor ret hurtigt, at lossepladsen ikke var en mulighed.
Så stod vi der, sømanden og jeg, og kiggede på den sorte kasse, som nægtede at spytte en cd ud, selvom sømanden havde forsøgt at lirke med en urtekniv.
-nu skal jeg altså på havet, sagde han så, lagde urtekniven på køkkenbordet og gik ud af døren.
Så nu har jeg lært den cd udenad, imens jeg har opgraderet 5 gamle julekugler, drukket to kopper kaffe og lukket kattene ind og ud femhundrede gange.
For nogle gange, så kan man ikke rumme mere, så bliver de store linier for store, horisonten fortoner sig, og alting bliver for meget.
Så er det godt, at man kan dyppe sin pensel i glimmer, lade op og lade verden være et øjeblik, imens julemusikken kører i båndsløjfe.
Xxx