Dagens julepynt #10

Jeg er gået i køkkenet!

Og dem der kender mig IRL ved, at det er en epokegørende begivenhed.

Sømanden drøner rundt på de syv verdenshave i øjeblikket, så derfor er det faktisk sket FLERE gange i denne måned, at jeg har stået for aftensmaden!

Bum-bum.

Jeg lagde ud med kylling i tomatsovs tilsat kidneybønner i chilisovs og løse ris.

Så fulgte hakket oksekød i tomatsovs tilsat kidneybønner i chilisovs med pasta.

Succesen ville ingen ende tage..

Så kastede jeg mig over madpandekager, oksekød  tilsat kidneybønner i chilisovs og salat.

Det gik faktisk ret godt.

Igår var meddelte sømanden så, at han ikke ville være hjemme til aftensmaden.

“Den skal jeg nok lave!” Proklamerede jeg så, fuld af optimisme og med selvtilliden hvilende i sidste uges succes.

Så var det, at den yngste af pigerne blev sådan helt stiv i kroppen. Hun trak vejret dybt, vendte sig om og kiggede på mig.

” Jeg kan ikke!” Sagde hun så, ” jeg kan ikke flere kidneybønner i chilisovs! Det må stoppe nu!”

Så igår lavede jeg kylling i appelsinmarinade, med løse ris og UDEN chilibønner.

Selvtilliden fik da lige et hak opad, kan jeg godt betro jer.

Så dagens julepynt er Luciaboller.

Hjemmelavede.

-overvejer at melde mig til ” Den Store Bagedyst” næste år.

Hva’be’ha’…fuck de er flotte..

 

Dagens julepynt #9

For satan han er træt!

Sådan slidt helt ned til sokkeholderne og “I don’t give a fuck” – træt…

Alting har ændret sig og nutidens irriterende møgunger og deres curlingsforældre kan rende og hønse.

Han har ikke rigtigt fået sparet op til pensionen.

Han er nødt til at blive ved med at arbejde, indtil han er 472..

It’s hard to be a nissemand, og han har den ondemelynene ikke tænkt sig at investere i en ny dragt. Den må holde hans tid ud og iøvrigt skal han gå tidligt den 24 december…

 

 

Dagens julepynt #7

Kravlenisser er blevet voldsomt umoderne.

Det var ellers the shit i 70’erne og start 80’erne, da jeg var barn.

Her blev der indkøbt store kartonark, hvorpå der var påtrykt nisser, der lavede alverdens hurlumhej og ballade.

Nisserne skulle så klippes pænt ud, ikke noget med at sjuske og springe de svære detaljer over!

Nogen kom til at klippe de hvide firkanter af, enten af uvidenhed eller rent sjusk, og det var bare ikke godt.

Arbejdet var spildt og kravlenissen duede ikke! Man kunne selvfølgelig klistre de hvide firkanter på, men det blev bare aldrig rigtigt det samme.

Et eller andet sted op igennem 90’erne døde kravlenisserne.

Måske af pest eller kedsomhed!

– men hjemme hos mig huserer et par overlevere.

Det er Lunte, Pil, Gemyse og Hr.Mortensen.

Skipper bor her ikke mere, måske blev han træt af Gemyse og smuttede med sømanden på havet.

Fik en hyre, og er nu på vej mod Dansk Vestindien.

Men de fire andre, de sidder i min stue og er travlt optagede af deres egne planer.

Gemyse og Hr. Mortensen

Lunte og Pil

Alternativt kan man jo lave sine egne personlige kravlenisser.

Det kræver et par digitale fotos, kravlenisser sakset fra nettet og programmet paint.

Jow-jow, det er vist kun fantasien der sætter grænser, –  men skal du ud på nettet, og søge efter nissemotiver, så pas på med at søge på ordene “fræk nissepige”

Det gjorde jeg engang, og det var slet ikke sådan en nisse jeg ledte efter..

 

 

 

 

 

Dagens julepynt #5

Englehår

Gad vide, om det stadigvæk kan købes?

Det der hvide syntetiske halløj, vi limede på flamingokugler i starten af firserne.

Så blev de fremstillede engle nemlig ekstra fine.

Bevares, man kunne også tegne håret på med en tus, eller lave noget af silkepapir.

Hvis man var til den slags!

Men det fedeste var, hvis man havde noget englehår.

Det kunne købes i små poser.

Kridhvidt, elektrisk og sylespidst.

 

Dagens julepynt #4

Jeg er vild med lyskæder.

De kulørte er de bedste.

Jeg er vild med, at man kan indstille dem.

Der kan vælges imellem hurtig eller langsom, ingen blink eller speed-blink, farvesortering eller bare alle farver på en gang.

Jeg er grådig.

Jeg vælger det hele.

Kulørte lyskæder er seje.

tryk på nedenstående link:

IMG_1935

 

Dagens julepynt #2

Juleklokken

Da jeg var barn, lå der en butik på min skolevej. Hvad butikken hed står hen i det uvisse, men indehaveren blev i folkemunde omtalt som Slaskejane.

Slaskejane boede ovenpå butikken, og hver morgen stod hun op, klædte sig på, spiste morgenmad og åbnede butikken.

Der var aldrig kunder.

Nogensinde.

Slaskejane stod troligt bag disken, albuerne på bordet og hænderne under hagen.

Hver dag, når jeg gik hjem fra skole, stod hun der og ventede på kunder, ventede på at dagen gik, ventede på døden.

Der gik historier om, at hun havde madrassen fuld af penge og det var altid lidt uhyggeligt at gå forbi hendes vinduer. Der lugtede af ensomhed langt ned af gaden.

Et år til jul, så satte Slaskejane en juleklokke i vinduet!

Jeg besluttede, at den skulle min mormor have i julegave.

Jeg åbnede modigt døren til butikken og kiggede opløftende på Slaskejane. Tænkte, at hun nok blev glad, når hun sådan fik kunder i butikken. Følte mig også lidt filantropisk, og bange på samme tid. Jeg skød hjertet op i livet og spurgte:

“Hvad koster juleklokken i vinduet?”

30 sekunder senere stod jeg ude på fortovet. Uden juleklokke.

For juleklokken var ikke til salg, tilgengæld fik jeg et møgfald helt gratis. Det kostede ikke noget. Og Slaskejane; hun var rasende og fornærmet over, at jeg havde den frækhed at vove mig ind i en forretning for at købe noget. Sikke da en åndsvag ide!

– jeg kan ikke huske, hvad min mormor fik i julegave det år, men da jeg så en juleklokke på et loppemarkede i sommers, ja, måtte jeg have den.

Og tænk engang; – jeg fik lov til at købe den!