Gamle nyheder

Efter hårdt pres har sømanden købt en ny ovn.

Han rodede internettet igennem, indtil han fandt en passende udgave.

Uden alt for mange fikumdik, mærkværdige indstillinger og funktioner, som man alligevel aldrig rigtigt får brugt.

Bare en ovn.

Gerne på tilbud og helst en, der kunne blive installeret i denne weekend.

Han fandt en click-and-collect i Ålleren.

Så vi drog afsted lørdag morgen.

Rundede et par genbrugsbutikker, fik ovnen presset ind i bagagerummet og fik frokost i Ikea.

Her supperede vi med en rundtur i Ikea og en ikke-plante-baseret-softice til 9 kr.

Vel hjemme igen skulle ovnen installeres.

Sømanden var kaptajn og jeg var dæksgast.

Vi fik hevet den gamle ovn ud.

Den blev installeret for tyve år siden, så der var en del støv og nullermænd inde bag ved.

Og en graviditets test.

Positiv.

To streger og et lag støv.

Efter lidt forvirring og bekymret blik fra sømanden, regnede vi ud, at det måtte være yngste barnet, der havde meldt sin ankomst.

Hun bliver nemlig tyve til november, så det passer sådan cirka med installeringen af den nu pensionerede ovn.

Vi fandt også låget til den flødekande, som vi smed ud for en del år siden, fordi vi ikke kunne finde låget.

Da vi var færdige med den arkæologiske udgravning og en grundig rengøring, begyndte indsætningen af den nye ovn.

Der blev løftet en del, bandet lidt mere og lavet to snitsår i fingre.

Sømandens læsebriller blev væk fire gange, tommestokken tre og vi blev uvenner to gange.

Jeg lyste med lommelygten, sømanden råbte vredt ud i luften og forskellige højder og muligheder blev afprøvet.

Til sidst stod den der, i et hul der næsten passede, skruet fast med 2 lange skruer, som sømanden gravede frem ude i skuret.

Så åbnede vi tilfredse lågen og fandt vejledningen.

Der var både en brugsvejledning og en monteringsvejledning på fire sprog.

Og monteringsskuer.

Og en mystisk plasticdims, som viste sig at være en børnesikring.

Den fravalgte vi og tændte begejstrede for ovnen.

Der skete ikke rigtigt noget.

Det stod bare SAFE på displayet.

SAFE?

Det var her, vi valgte at tage hul på vejledningen.

Satte os lidt ind i tingene.

Det krævede en del nærlæsning og et par meningsudvekslinger, før vi fandt ud af at slå SAFE-funktionen fra.

Det er åbenbart yderlig en børnesikring-funktion.

Det lykkede os også at indstille uret og sætte ovnen i gang.

Sådan en ovn skal jo brændes af, inden man kan lave nachos i den.

I følge vejledningen indebar det en time med fuld skrue på højeste temperatur , indstillingen “3D-varmluft” og kraftig udluftning i køkkenet.

3D-varmluft hylede os lidt ud af den.

Der var ikke noget 3D-varmluft i ovne, købt i starten af nullerne.

Heldigvis var brugsvejledningen suppleret med en pædagogisk piktogram oversigt.

Så stod vi der og småfrøs i køkkenet og kiggede på en ovn der langsomt kom i omdrejninger

Sømanden udtrykte sin skuffelse over ovnens mange funktioner.

Han var bevidst gået efter en ovn, med så få funktioner som muligt.

Grill, varmluft og almindelig varme.

Intet mere, intet mindre.

Og her stod han med både 3D, SAFE og en lynopvarmnings-funktion. For slet ikke at tale om et ur, der lyste flabet med sine røde tal i eftermiddagens halvmørke og en æggeurs-funktion, hvor ovnen kunne indstilles til at slukke af sig selv.

Han var skuffet.

Og lidt irriteret.

Vi stod lidt og gloede dyret.

Blev enige om, at lågen var flot blank.

Drejeknapperne var lette at få fat i.

Skidtet virkede.

Så sorterede vi 50000 kg affald, pakke støvsugeren væk og gik ind i stuen for at se afsnit af Peaky Blinders.

Så i dag skal vi have ovnmad og sømanden har læst sig frem til at 3D-varmluft betyder, at man kan have flere ting i ovnen på en gang.

Og det spare jo på energien og mønterne i pungen og det er jo svært at være modstander af.

Så nu skal er eksperimenteres og laves ting og sager.

Og mig?

Jeg overvejer at købe en pose nachos.

Og en dåse chilibønner.

xxx

 

 

 

Hvor svært kan det være?

-du skal selv lave mad i dag, jeg kommer sent hjem.

Sømanden stemme var venlig, næsten høflig i telefonen.

Panikken ramte mig som et langsomt tidevand. Dryppede ud af telefonen og spredte sig som et mørke i mit indre.

-jeg kan godt, messede jeg tavs for mig selv, imens lokaltoget humpede ind til byen.

-bare smut i Rema og find noget du kan varme, foreslog sømanden optimistisk og afsluttede opkaldet.

Så det gjorde jeg. Parkede cyklen i Remas cykelstativ og fandt en kurv inde i butikken. Vandrede hvileløst rundt imellem reolerne.

Min første ide var en chinaboks. Man kan få dem frosne og hele baduljen skal jo bare i mikroovnen til en hurtig opvarmning.

Men 27 kroner forekom jeg alligevel at være meget for lille portion nudler og tre stykker udkogt kylling.

Så var det, at jeg fik en genial ide.

Den virkede i hvert fald genial, da jeg stod i Rema.

Nachos.

Med ost og chilibønner på dåse.

Kødfri dag.

Jeg følte mig meget dygtig, især fordi sømanden havde ytret, at en tidligere indkøbt pose med smelteost snart skulle spises.

Jeg var åbenbart sådan en type, der planlægger aftensmaden, med henblik på at få brugt de rester der allerede var i køleskabet.

Meget klimavenligt

Jeg købte også et glas salsa.

Hot.

Da jeg kom hjem, startede jeg helt planlægningsagtigt med at tænde for ovnen.

Det fungerede ikke lige.

Jeg drejede på alle knapper, men den virkede ikke.

Så kom jeg i tanke om, at sømanden flere gange hvad fortalt, at ovnen nok snart var færdig, men at den da virkede endnu.

Her begyndte mit blodsukker at falde.

Jeg ringede til sømanden.

Katten begyndte at jamre sig, for den havde være alene hele dagen og følte sig helt utroligt forsømt.

Sømanden tog telefonen.

Jeg satte han lettere hysterisk ind i situationen.

Kattens jamren steg en oktav.

Sømanden spurgte, om jeg havde drejet på knapperne.

Dét havde jeg så gjort.

Han foreslog facetime, så han bedre kunne orientere sig.

Han fik facetime.

Nærstuderede langsommeligt ovnen derude fra havet.

Katten begyndte at gnide sig op af mit ben.

Jeg blev så hidsig, at jeg overvejede at kyle kat, telefon og ovn ud af vinduet.

Til sidst virkede lortet på grill-funktionen.

-du skal lige lade den blive varm, forklarede sømanden pædagogisk, – så kan du dreje den over på almindelig ovn bagefter.

Han lagde på og jeg råbte nærige røvhul ud i luften.

Så tog jeg to beslutninger.

Den første var, at jeg ville tvinge sømanden til at købe en ny ovn hurtigst muligt, og den anden var, at se bort fra sømandens kyndige råd og vejledning.

Jeg knaldede arrogant fadet med nachos i ovnen.

Ikke mit livs bedste beslutning.

De brændte på og blev ubeskriveligt tørre.

Men man skal jo aldrig give op, så jeg trak det brændte lag ost af, og dryssede resten af osten ind imellem de varme chips, i håbet om at varmen fra de brændte chips ville smelte osten.

Det gør den så ikke, kan jeg informere om.

Så skulle chilibønnerne varmes.

Jeg fandt et ildfast fad af passende størrelse, hældte bønner i og satte hele herligheden ind i mikroovnen.

2 minutter, omrøring og et minut.

Tilfreds med min egen indsats lavede jeg et fad med de nu halvkolde, men imponerende tørre nachos med usmeltet ost, glasset med salsa og skålen med varme chilibønner.

Jeg besluttede mig for at spise foran fjernsynet og satte bakken på fodskamlen foran lænestolen.

Spiste stædigt min hjemmelavede mad.

Det krævede en del væske at skylle de chips ned.

Midt i det hele kom sømanden hjem.

Det distraherede mig og jeg blev uopmærksom.

Det var her, katten valgte at slå til.

Den gik efter chilibønnerne.

Slikkede lystigt af sovsen.

Smaskede tilfredst.

Møgdyr.

Jeg gav op og erklærede festmåltidet for afsluttet.

Hældte resterne i madskraldespanden og satte fad og skål i blød i vasken.

Sådan noget brændt ost sidder nemlig rigtigt godt fast i glasuren på et ildfast fad.

Udmattet og muggen satte jeg mig i stolen foran brændeovnen.

Lidt senere gik sømanden i gang med opvasken.

Han kom ind i stuen.

-brugte du den her skål til at varme chilibønner i? Spurgte han så.

Han stod med det lille ildfaste fad, jeg havde brugt i mikrooven.

-ja! Sagde jeg så, fast besluttet på at forsvare mine gastronomiske evner, -det var den jeg brugte, den passer jo perfekt i størrelsen til en dåse chilibønner. Hvorfor?

-fordi, sagde sømanden og trak vejret dybt, -det er en urtepotte!

xxx

 

 

 

 

 

 

 

 

Værnemidler DIY

SE! Brølede sømanden og væltede ind i stuen, med et stykke sort stof stramt viklet om hovedet.

-nu skal vi ikke være bekymret for at mangle værnemidler, vi kan bare lave dem selv, meddelte han stolt og stirrede forventningsfuldt på mig.

Nu var jeg ikke lige i en situation, hvor værnemidler var akut påkrævet, men det er jo altid dejligt at være forberedt.

Sømanden rankede ryggen og var svært tilfreds med sig selv.

-er det et par underbukser? Spurgte jeg så forsigtigt, efter lidt betænkningstid.

-jep! Råbte han lykkeligt, og drejede rundt om sig selv, så jeg kunne se vidunderet fra alle sider.

-jeg lærte det, da jeg var soldat, konstaterede han, ovenud tilfreds med at kunne aktivere færdighederne fra tiden som marinesoldat.

-når temperaturen faldt, så var det alle mand ind til siden og på med underbukserne, fortalte han, imens han lige blev nødt til marchere et par skridt og stå ret, der midt i stuen.

Herefter fulgte der et lille informativt kursus, hvor jeg blev instrueret i at omdanne et par herreunderbukser til et brugbart værnemiddel, hvor kun øjnene var synlige.

-du må gerne låne et par, sagde han og nikkede flot i retning af soveværelset, du tager bare, – og du må godt tage et par rene!

Altså, hvor heldig kan man være!

Xxx

Dagens julepynt #10

Jeg er gået i køkkenet!

Og dem der kender mig IRL ved, at det er en epokegørende begivenhed.

Sømanden drøner rundt på de syv verdenshave i øjeblikket, så derfor er det faktisk sket FLERE gange i denne måned, at jeg har stået for aftensmaden!

Bum-bum.

Jeg lagde ud med kylling i tomatsovs tilsat kidneybønner i chilisovs og løse ris.

Så fulgte hakket oksekød i tomatsovs tilsat kidneybønner i chilisovs med pasta.

Succesen ville ingen ende tage..

Så kastede jeg mig over madpandekager, oksekød  tilsat kidneybønner i chilisovs og salat.

Det gik faktisk ret godt.

Igår var meddelte sømanden så, at han ikke ville være hjemme til aftensmaden.

“Den skal jeg nok lave!” Proklamerede jeg så, fuld af optimisme og med selvtilliden hvilende i sidste uges succes.

Så var det, at den yngste af pigerne blev sådan helt stiv i kroppen. Hun trak vejret dybt, vendte sig om og kiggede på mig.

” Jeg kan ikke!” Sagde hun så, ” jeg kan ikke flere kidneybønner i chilisovs! Det må stoppe nu!”

Så igår lavede jeg kylling i appelsinmarinade, med løse ris og UDEN chilibønner.

Selvtilliden fik da lige et hak opad, kan jeg godt betro jer.

Så dagens julepynt er Luciaboller.

Hjemmelavede.

-overvejer at melde mig til ” Den Store Bagedyst” næste år.

Hva’be’ha’…fuck de er flotte..

 

Dagens julepynt #5

Englehår

Gad vide, om det stadigvæk kan købes?

Det der hvide syntetiske halløj, vi limede på flamingokugler i starten af firserne.

Så blev de fremstillede engle nemlig ekstra fine.

Bevares, man kunne også tegne håret på med en tus, eller lave noget af silkepapir.

Hvis man var til den slags!

Men det fedeste var, hvis man havde noget englehår.

Det kunne købes i små poser.

Kridhvidt, elektrisk og sylespidst.