Mistet

Jeg har fuldstændigt mistet overblikket.

Så op i røven med det nytårsfortsæt, og det ville jo heller ikke være et rigtigt nytårsfortsæt, hvis man kunne overholde det.

Jeg går en masse skridt, har ikke spist chokolade og frokosten er rimeligt sund.

Så, hvem ved, måske er jeg tynd til jul?

Til gengæld har jeg fået broderet en masse.

Og det er jo også fedt.

Og en hel del sjovere.

Så her kommer et overblik over januars produktion:

Samfundssind

Indhentet af fortiden


Når folk gravalvorligt diskuterer søndagsrundstykker og man ikke rigtigt kan være med
..

Glædelig januar

xxx

Status

#5tinghverdag

1:Ingen chokolade: 7/365

2:Skridt: 42742/365

3:Blogindlæg: 5/365

4:Sund frokost på job:4/4

5: Hånden arbejde: 4t50m/365

Har mit liv så forandret sig?

Er der sket vanvittige ændring med min krop, mit udsende, mit psykiske velvære efter at jeg har gjort 5 ting hver dag i 7 dage.

Har alting ændret sig og er jeg tranformeret til en åleslank cigar der masseproducerer smukker broderier?

Indtil videre må jeg indrømme, at det hele ligner sig selv.

Jeg forsøger efter bedste evne at få travet nogle skridt, smyger mig uden om chokoladen og har da fået strikket 1 1/2 klarklud.

Processen skal nok stå på lidt endnu, før der kan øjnes nogle resultater af indsatsen.

Målet er jo heller ikke fastlagt, men det er et forsøg på at ændre vaner og adfærdsmønstre i håbet om mere livsglæde og styrke.

Når det så er sagt, så gad jeg da godt være tyndere.

Jeg ved godt, at det er det indre der tæller, men det er da bare lidt sjovere, når man kan passe det tøj, som man godt kunne tænke sig.

-har du nogen sinde tænkt på at få reduceret dine bryster, blev jeg spurgt om for noget tid siden.

At det var den samme person, der spurgte mig for anden gang i vores bekendtskab, vækkede da lidt stof til eftertanke, men nej, de generer ikke mig, men åbenbart fylder de lidt i andres bevidsthed.

Jeg har aldrig været ked af mit udseende, og har altid hvilet i min krop og de gener, som jeg har fået i fødselsgave.

At andre folk altid haft haft en interesse i mit udseende og ikke har holdt sig tilbage med kommentarer og sigende blikke, er jo noget som de må rode med.

En kompliment er jo altid dejligt, men jeg kommer aldrig til at forstå behovet for at komme med negative udmeldinger om andres krop, udseende og tøjstil.

Og kvinderne er altid de værste.

Men jeg har en kæmpe interesse i tøj og stil fra 1930 til 1950’erne og det tøj vil jeg gerne blive ved med at gå i, uagtet andres holdning, så derfor må jeg ud at gå, undgå chokolade og spise sundere.

Derfor.

Så 5 ting hver dag er målet og ikke vejen til målet.

Det er mit mål, min vej og mit ønske.

Det er noget, som jeg gør for mig selv.

Og hvem ved, måske fejrer jeg det med en lille hat, når jeg har nået de første 3 måneder.

xxx

Trut i trompeten

#5tinghverdag

1:Ingen chokolade: 6/365

2: Skridt: 35049/3650000

3: Blogindlæg: 4/365

4:Sund frokost på job: 4/4

5:Håndens arbejde: 4t 50 minutter/365

-prøv at se den her dame, sagde jeg til sømanden og viste ham et billede fra facebook, -hun kan spille på 3 trompeter på een gang`!

Så blev sømanden alligevel interesseret.

-tre trompeter, sagde han og tog læsebrillerne ned fra panden for at nærstudere billedet.

Han blev lidt skuffet, da han opdagede, at hun bare brugte munden.

Trut-trut.

Tre trompeter for munden på samme tid.

Jeg var nu alligevel lidt imponeret.

Sømanden gik ud for at stege torsk.

Men jeg kan nu ikke lade være med at beundre folk, der giver den gas.

Folk, der tør noget, bryder grænser og bevæger sig i en anden retning end den mest almindelige.

Folk, der tager lilla strømpebukser på om mandagen, dem der går med hat om torsdagen og dem der spiller på tre trompeter, fordi de kan.

Det bliver da bare lidt sjovere, når der sker lidt forskelligt og verden bliver et lidt mere fjollet sted.

Det behøver ikke være det store, måske bare et par glimmerstrømper.

Et par røde handsker eller læbestift i dagtimerne.

Det vil jo også give de andre noget at lave.

I ved, dem der holder øje.

Dem der holder opsyn med, om vi andre nu også holder os inden for rammen.

Observanterne.

Det er travle typer, der vogter på det hele.

Der er meget at holde øje med.

Det kan være længden på nederdelen, farven på neglelakken eller en frakke der virker lidt for fin til hverdagsbrug.

Jeg forestiller mig, at de har en klub.

De mødes hver tirsdag kl.19.30 efter aftensmaden.

Et passende og pænt tidspunkt.

Så fremlægger de ugens observationer, og gisper højlydt i kor, når der berettes ude fra virkeligheden.

Måske er der en der har fundet en ny kæreste for hurtigt efter en skilsmisse, måske en der har købt en ny bil for anden gang på to år. Nogen der ikke holder deres staudebede og nogen der har en for stramt tøj på.

Efter fremlæggelsen af ugen chokerende nyheder, så er der diskussion i plenum.

-hvem tror hun, at hun er?

-hun har intet at have det i!

-hun har altid været fin på den, er udsagn som typisk fyger hen over bordet, hvor kaffen og skålene med passende snacks står til rådighed.

De er alle sammen iklædt tøj i samme farver, og deres hjem ligner hinanden i sådan en grad, at de sommetider bliver i tvivl om, hvorvidt de er på besøg eller hjemme hos dem selv.

Mødet sluttes af med inspiration til næste uges observationer, og bagefter følges de hjem i små grupper, så de rigtigt kan snakke om de andre.

For de holder skarpt øje med hinanden og hvis man skiller sig ud, så bliver man omgående ekskluderet.

Undersøgelser viser dog, at tidligere medlemmer har oplevet en kraftig forøgelse af deres livsglæde og har fået nye sjovere, festlige venner med en lille smule kuk i kysen.

Der kunne for eksempel være en, der spillede på tre trompeter på een gang.

Sådan en ven, gad jeg godt da selv at have.

xxx

Oss’ en slat

#5tinghverdag

1: Ingen chokolade: 4/365

2: Skridt: 23476/3650000

3: Blog indlæg: 3/365

4:Sund frokost: tjek

5: Håndens arbejde: 3,5/365 timer

Indtil videre ser mit regnskab en smule sølle ud. Jeg er lidt bagud med skridt, skylden giver jeg til det elendige vejr, til gengæld går det gevaldigt på chokoladefronten.

Således er det nu lykkedes mig at overleve uden chokolade i fire dag. Det er da en sejr i sig selv. Så mangler jeg bare 361 dage, wuhu…

Og hvis jeg mangler lidt moralsk opbakning, så kan jeg da bare sætte det i perspektiv til dagens smittetal.

28.283.

Det er alligevel oss’ en slat.

Næsten lige så mange, som antallet af pressemøder og aflyste skiferier.

Vi står heldigvis ikke på ski, så skal vi da i det mindste ikke bekymre os om det.

Til gengæld er sømanden meget bekymret for et lille nyt pindsvin, der er begyndt at husere i haven.

Haven har i flere år været domineret af et ældre, arrogant pindsvin, som har udvist en påfaldende ligegyldighed med vores tilstedeværelse i sin daglige sneglejagt.

Hr. Pinne har vi døbt ham.

Men nu er der kommet en ny beboer.

Et ungt, uerfarent pindsvin, som har udviklet et kammeratskab med katten Fister Løgsovs.

De delte andeskroget til jul, og sømanden var ved gå ud af sit gode skind af bekymring. Ikke fordi pindsvinet spiste and, men fordi det ikke var gået i hi.

Han satte straks kattemad ud i smug.

Måske sultede det lille myr.

Lille Pind, har vi døbt ham.

Første gang vi så ham i sommers, sad han fast i havekultivatoren. Han var ikke blevet spiddet, men havde forsøgt at skyde genvej imellem tænderne.

Det var han for tyk til, og sad ynkeligt og ydmygende fast, indtil sømanden og jeg opdagede ham ved et tilfælde.

Og nu er han altså blevet hængende på matriklen.

Sammen med de tre rådyr, som har slået lejr under tørrestativet.

Til trods for bank på ruden og viftende arme fra min side, så glor de bare uinteresseret tilbage og spiser sidste rester af blade og blomster.

-de har ikke flere fucks tilbage, som den yngste af tøserne udtrykte det, da jeg endnu engang forsøgte at drive rådyrene ud af haven.

De er yndige, smukke og nogle seriøse grovædere, der gerne stripper de nyplantede æbletræer og nakker tulipanerne.

Men nu bor de her fast og jeg formoder, at de selv har sørget for at tilmelde sig folkeregisteret.

Haven tæller desuden også en tre-fire stykker af sømandens ubestridte yndlingsfugl solsorten. De bruger det meste af dagen på at stirre insisterende ind af køkkenvinduet, indtil sømanden disker op med æbler, som sættes op på stakittet.

Så bruger de resten af dagen på at æde og slås om, hvis tur det er til at æde.

Af vanvare kom sømanden til at fordre måger sidste sommer, men der trak jeg grænsen.

En enkelt fordring betød, at en kæmpe måge patruljerede gårdhaven flere gange om dagen, imens kammeraterne spændt ventede på genboens tag.

De blev en smule mere nærgående for hver dag, så nu har sømanden rykket mågefordringen ned på havnen, hvor en af hans tro følgere hver sommer udruger en skravlet unge på et nærliggende bliktag.

Det ender som regel i et blodbad, når et af de lokale rovdyr kommer forbi, men hun fortsætter ufortrødent sit optimistiske forehavende.

Når man dertil lægger de musvitter, der lystigt udklækker unger i redekassen lige ved siden af havebordet, så har vi da vores antal af logerende.

Sidste år havde vi også gærdesmuttere, der havde vævet den fineste lille rede i en klematis. De havde valgt materialerne strå og plastik, hvilket gjorde en lille smule ondt i hjertet.

De bor her alle sammen, i vores helt almindelige lille parcelhushave.

Giftfri og vild med vilje.

xxx

Mandagsstatus

#5tinghverdag

1: ingen chokolade: tjek

2: antal skridt: 7045/3.650.000

3: Blogindlæg: 2/365

4:Sund frokost på arbejde: 0

5: Håndens arbejde: 1/365 timer

Så kom mandag i januar, grå, våd og generelt bare røvsyg.

Radioen har været fuld af løfter om at omikronvarianten, som måske giver et meget mildere forløb og en flok immunitet, der muligvis lurer lige om hjørnet. Det hele blev krydret med aftaler om verdensfred og planer for flyrejser og grøn energi.

Helt ærligt, så har jeg efterhånden svært ved at tage noget af det alvorligt, og som Peter Tv-læge udtrykte det, skal vi så ikke bare tage en januar-dag af gangen.

Et skridt af gangen, en dag af gangen, en coronavariant af gangen. Der er jo stadigvæk bogstaver tilbage i det græske alfabet, masser af grunde til at bekrige andre lande og folk der vil på ferie.

Så lige nu beholder jeg bare mine tyve tønder land, gør mine fem ting hver dag og bruger resten af tiden på at se naturfilm i flimmeren.

Jeg holder nu egentlig meget af januar, den er så dejligt forventningsfri. Julepynten er pakket ned, nytårsraketterne fyret af og tilbage står leverpostegen og spaghetti med kødsovs. Så er det tid til at læse tykke bøger, lytte til P8-jazz og smække benene op.

Personlig er jeg gået i gang med at rydde op i tøjskabet. Sømanden har indkøbt sådan en lille djævel af en hånstøvsuger, som rigtigt kan komme ind i alle vinkler. Selvom det vil være lyv, at påstå, at jeg lider af rengøringsvanvid, så er jeg alligevel imponeret af den lille satan. Som ikke bruger pose, men til gengæld har en gennemsigtig plasticbeholder, så man rigtigt kan nærstudere de opsugede nullermænd.

En smule uappetitligt, men man kan jo ikke få alt.

Det frasorterede tøj sætter jeg så til salg på Trendsales.

I flere år har jeg ellers ikke orket at sætte noget som helst til salg på nettet.

Fordi det udløser en uendeligt strøm af spørgsmål omkring størrelse og kvalitet og fotos og folk, som vil have en til at måle skoen indeni.

Det gør man så, finder et målebånd i strikkekurven og bruger flere minutter af sit liv på at få det åndsvage bånd til at lægge glat og lige, så det nøjagtige mål kan noteres og sendes til mulige køber.

Helt stolt venter man så på, at vedkomne roser en for den store indsats og gerne vil købe skoen.

Det sker bare ikke.

For den mulige køber bliver nu mistroisk og mener, at man måske har målt forkert. For hun har et par sko der hjemme, i samme størrelse, men de måler 1 cm mere indvendigt.

!

Og her kan jeg kun svare, at jeg ved det ikke.

Jeg ved det simpelthen ikke.

Jeg ved ikke hvorfor, at mine sko ikke har præcis de mål, som du åbenbart forventede.

Dont know.

Og nej, jeg gider ikke måle dem engang til.

Og nej, det har ikke noget med politiet at gøre, det er bare en gruppe på Facebook.

Og ja, skriv du bare til admin.

Og så kommer der som regel også en længere diskussion om fragten, leveringen og hvorfor nogle mennesker bare er så flueknepper perfide, at vi andre får hovedpine.

Dråben der fik bægeret til at flyde over, var en dame, der ikke ville købe min taske alligevel, fordi jeg ville sende den med PostNord.

Det var lige nemmest for mig, og jeg betalte selv fragten.

Det var mere end hun ville finde sig i, og hun lod omgående handlen gå retur.

Smaskfornærmet og virtuelt hovedrystende over min vanvittige indstilling til livet generelt.

Når jeg var sådan en type, der brugte postvæsenet, så ville hun ikke handle med med mig!

Så i lang tid har jeg ikke solgt mit tøj på nettet.

Indtil jeg genopdagede Trendsales.

De har nemlig fået sådan en “køb-nu” funktion.

Så kan folk købe eller lade være, og jeg slipper for en uendelig korrespondance om mål, størrelser, kvalitet og ekstra fotos. Fragten og leveringen er en aftale imellem Trendsales og køberen, så det er jo dejligt nemt.

Bortset fra en dame, der foreslog at vi handlede uden om Trendsales. Så ville hun gengæld lade mig få Trendsales gebyret på 2 kroner og 47 øre.

Det blev et nej, og sommertider så tænker jeg over, hvorfor man har lyst til at omgås handelsbetingelserne og så alligevel give de 2 kroner og 47 øre væk til sælgeren.

Og hvad kan man overhovedet få for 2 kroner og 47 øre?

xxx

5 ting

Jeg har læst en bog.

Den handlede om adfærdsdesign.

Om hvordan vi kan ændre vores adfærd, så vi kommer derhen, hvor vi gerne vi være.

Overraskende nok, så starter det et helt andet sted, end der hvor jeg troede.

Normalt vil jeg sætte mig et mål, tage en beslutning og derefter kigge på, hvad jeg skal gøre ¨for at komme hen til målet.

Hvis nytårsfortsættet fx er slankekur, så vil jeg normalt beslutte mig for hvor meget og herefter hvordan.

Antal kilo, hvilket tøj, som jeg godt kunne tænke mig at kunne passe, er første trin og herefter følger så en nøje planlægning af mad og motion.

Lister, løfter, oprydning i skabe og engang præstede jeg endda at lave et vision board, hvor jeg klippede en masse tynde damer og smart tøj ud af en stak ugeblade. Hele herligheden limede jeg så på et stykke karton og hang op på køleskabet, til daglig motivation og opmuntring.

Det hjalp ikke en skid.

Og projektet dør som regel, når jeg drukner i indkøbslister til avancerede madplaner og er ved at brække mig over de timer i bootcamp-crossfit-yoga-boldgymnastik, som jeg optimistisk har tilmeldt mig og betalt for i dyre domme.

Så ender det som regel med, at jeg bliver body-positivist og forsøger at elske min krop, som den er.

Men det denne her bog på påstår, at man skal tage sit mål, det kan være slankekuren, bedre slag i papkrusafdelingen, bedre arbejdsmiljø, you name it, og bryde det ned i adfærdsændringer.

Flytte fokus fra de store abstrakte visioner og kigge på den daglige adfærd.

De små skridt.

De små ændringer.

Det fik mig til at tænke.

Hvis man nu vælger 5 ting, som jeg vil have fokus på i 2022.

5 ændringer, som jeg holder fast i 365 dage, hvordan ser mit liv så ud, når vi rammer nytåret 2023?

Vil jeg være tyndere, klogere, rigere?

Vil mit liv være bedre?

Sjovere?

Vil jeg være gladere?

Hvis 2022 ligner sine søstre, så er det jo ikke de udadvendte stormfyldte oplevelser der kommer til at præge billedet.

Jeg kan ikke ændre på coronasituationen, verdensfreden eller andre mennesker, men jeg tror faktisk godt, at jeg kan holde fast i 5 små ændringer hver dag.

Det er jo kun et år.

365 dage.

Nummer 1:

Ingen chokolade.

-en klassiker i mit liv.

Nummer 2:

10000 skridt om dagen, i gennemsnit.

Det giver 3.650.000 skridt i alt.

Nummer 3:

Et blogindlæg hver dag, i alt 365 stk.

-også en slat.

Nummer 4:

Spise sund frokost på arbejde.

-i stedet for at spise det, som jeg tilfældigt kommer forbi.

Nummer 5:

Arbejde med mine hænder (sy, tegne, male osv) mindst en time om dagen.

-fordi det gør mig glad.

Det var 5 stk.

Hvad vil der ske, hvis jeg har fokus på at holde fast i disse ændringer i de næste 365 dage?

Vil det lave fundamentale ændringer i mit liv, eller vil 2022 komme til at ligne de to foregående år?

Jeg ved det ikke, men lige nu, så starter jeg her.

5 ting, hver dag.

xxx