Så lå jeg der, træt og udmattet.
I min seng.
Helt opkogt af sommervarmen, splitterravende nøgen i søstjernestilling og var stærkt bekymret for mine tæer.
Irriteret skævede jeg til sømanden.
Han har for længst lagt dynen på lager, fundet et dynebetræk, viklet sig ind i det og sov de bekymringsløses søvn.
I min side af sengen var der anderledes kaos.
For det første, så er jeg nødt til at have mine fødder pakket ind.
Af hensyn til seriemordere.
Enhver ved jo, at de kommer listende om natten og forsøger at rykke dynen af dig.
Nede fra fodenden.
Hvis du lytter omhyggeligt ud i mørket, så kan du måske høre deres vejrtrækning.
Den er sådan lidt hivende.
Og måske kan du høre en knirken eller et lille bump, som er videnskabeligt bevis på, at det er virkeligt og ikke bare din fantasi, eller katten, der spiller dig et pus.
Men hvis dynen er pakket omhyggeligt rundt om fødderne, så der ikke er nogen hjørner, som de kan gribe fat i med deres lange krogede fingre, hvilket øger chancerne for overlevelse ganske betydeligt.
Det er fakta.
Problemet er bare, at når man skal slæbe sig igennem en ubegribelig varm nat, så bliver det meget varmt med indpakkede fødder.
Taktikken er lidt mere behageligt, når der er snestorm udenfor vinduerne.
Sømanden er ligeglad og stikker bare sine fødder udenfor dynen, hvis han har det for varmt.
Det er dejligt køligt, påstår han.
Jeg mener, at han er monumental sindssyg.
Hver aften så ligger han sig på ryggen, imens han læser et kapitel i en bog, som han hviler på brystkassen. Så lægger han bogen væk, slukker sengelampen folder hænderne over brystet og går ud som et lys.
Uden den mindste tanke om seriemordere, vindueskiggere og monstre under sengen.
Han lægger sig bare til at sove.
Med fødderne udenfor dynen.
Over i min side er det anderledes interessant.
Der er en dyne, et dynebetræk, to hovedpuder, et pudebetræk og en CPAP-maskine i spil.
Det skal alt sammen organiseres og ordnes, inden søvnen kan indfinde sig.
Puder skal ligge helt rigtigt, dyne skal foldes mellem knæ og rundt om fødder, pudebetræk være klar og masken skal være ordentligt tilsluttet og slangen ligge helt rigtigt.
Ting tager tid.
Sommertider åbner sømanden det ene øje, imens han forsigtigt skæver til mig og tålmodigt afventer, at jeg falder til ro.
Og det gør jeg så.
Indtil jeg kommer i tanke om, at jeg hellere vil ligge på den anden side.
Så starter det forfra.
Alt skal flyttes vendes og drejes, indtil det ligger i en nøjagtig spejling af den første udgave.
Det er en større operation, indtil alt finder sin plads.
Jeg har faktisk overvejet at ansætte en projektleder.
Til sidst så ligger jeg endelig stille og lytter til sømandens vejrtrækning, indtil søvnen henter mig og jeg mirakuløst overlever endnu en nat, med fødderne omhyggeligt pakket ind.
xxx