Her i huset er vi, stærkt opfordret af den yngste af tøserne, begyndt at tale om sammenhængen imellem kost og klima.
Vi har altid forsøgt at bidrage med det der lå lige for, som fx affaldssortering, cykleri, genbrug og besparelser på vand og varme.
Det med vand og varme er især sømandens område, thi det kan jo mærkes direkte ned i pungen.
Altså pengepungen.
Vi sørger for at have planter, træer og blomster i haven, og prøver at skabe muligheder for pindsvin og andre små dyr.
Dræbersnegle undtaget, dem nakker jeg ubetinget.
Og efter flere års kamp med opsamling og øl-fælder, så må jeg indrømme, at jeg har grebet til et kemisk våben.
Alternativet ville være at fraflytte matriklen og overlade det hele til de små slimede sataner.
Det er jo helt vanvittigt, som de kan formere sig!
Men nu er kosten kommet på dagsordenen, og det er jo især forbruget af kød, der i fokus i disse veganertider.
Særligt oksekød.
Kunne vi skære lidt ned?
Og hvad kan kødet erstattes med?
Bliver man ordentlig mæt uden animalsk protein, og hvor mange slags bønner findes der egentligt?
Suppleret med et program jeg så i fjernsynet om syvende-dags-adventisterne i USA, en frikirke hvor medlemmerne lever vegansk, og hvor det ældre segment er utroligt sunde og raske, og gennemsnitsalderen er ret høj, så har det sat tankerne i gang.
Så hvis det er godt for klimaet og mig selv, så kunne man måske skære lidt ned.
Men det er også en proces som tager tid.
Mange vaner skal ændres.
Jeg tilhører jo den generation, hvor ispapir var noget man smed ud af bilvinduet i fuld fart på motorvejen.
-husk at række armen langt ud, kommanderede min mor omme fra forsædet.
Og det gjorde vi så.
Rullede vinduet ned og rakte armen helt ud af vinduet, og smed papiret op i luften.
Det var vigtigt med den rigtige teknik, så ispapiret ikke ramte bilen og lavede en plet på lakken.
For det ville jo være noget griseri.
Det var dengang hvor klorin var et almindeligt rengøringsmiddel, landbruget eksperimenterede med ukrudtsmidler, forurening betød kun noget, hvis man kunne se den og genbrugsbutikker var for fattigfolk.
Og mange ting har ændret sig, noget er blevet forbudt, nye opfindelser er kommet til, klimakampen er i fuld gang, og gudskelov for det.
Og nu er overvejelserne kommet til kosten, hvor stop mad spild, sænk kød forbruget og spis lokale råvarer, er de områder vi har særligt fokus på her i huset.
Man skal jo starte et sted.
xxx