Så stop dog

I går aftes faldt jeg i søvn på sofaen.

Jeg var alene hjemme, havde ild i brændeovnen og tændt fjernsynet.

Der var så håndbold og en uendelig nyhedsopdatering omkring coronasituationen.

Jeg er imponerende uinteresseret i sport og bliver ramt af akut kvalme, når journalister forgæves forsøger at give coronaminken et nyt perspektiv.

Jeg besluttede mig for at streame noget spændende fjerner.

Det tog mig lang tid at finde noget, som åbenbart var så uinteressant, at jeg omgående faldt i søvn på sofaen.

Da jeg vågnede med ondt i nakken, sad sømanden i lænestolen.

-du er lige kommet hjem? Jeg kiggede forundret på ham.

-hvad mener du? Sømanden kiggede forvirret på mig,- jeg har da været hjemme længe, vi har da lige talt sammen!

Så besluttede jeg mig for at gå i seng.

Børstede tænder, klargjorde min CAP-maskine og lagde mig i sengen med at tilfredst suk, slukkede lyset og trak dynen op om hagen.

Nu skulle der soves.

Træt og lækkersøvnig, det var lige mig.

Men åbenbart, så var min hjerne ikke enig.

I det sekund jeg slukkede lyset, så begyndte den at spekulere over pakkekalendere.

Hjernen nægte simpelthen at slappe af, før jeg var kommet i tanke om alle 24 pakker, i den pakkekalender, som jeg har lavet til ældstebarnet.

-pasta, tænkte jeg så.

-pasta, vanter, vaskepose, sennep…

Jeg nåede op på 19 pakker.

Så kom jeg til at tænke på en irriterende person, som engang har sagt noget irriterende, hvilket jeg blev helt utroligt irriteret over.

Så blev jeg irriteret over, at jeg ikke havde sagt til personen, at jeg blev megairriteret over, at personen var så irriterende.

Så kom jeg til at tænke på udstoppede zebraer.

Om vi egentlig har plads til sådan en inde i stuen.

Hvad med et vildsvin?

Hvilket fik mig til at tænke på, at vi trænger til at få malet stuen.

Hvilken farve?

Måske tapet?

Så kom jeg i tanke om pakke nummer 20.

Så tænkte jeg over, hvorfor er det, at man kan falde i søvn foran fjernsynet, fordi man er så utroligt træt, være så søvnig, at man næsten ikke kan holde på tandbørsten, men i det øjeblik man skal sove, så lukker hjernen op for rodekassen med uafsluttede tanker og ligegyldige tankerækker?

Der findes sikkert teknikker og strategier, men dem kan jeg aldrig rigtigt huske, når jeg ikke kan sove.

Det er ikke den dør, som hjernen vælger at holde åbent.

Til gengæld, så kan jeg blive helt vanvittigt irriteret på sømanden, som ligger der og sover henført.

Som et uskyldigt englebarn med fuldskæg.

Han går i seng, læser 2,4 sider i en bog, lægger bogen på natbordet, slukker lyset og går ud som et lys.

På ryggen, med hænderne foldet på brystet og en afslappet vejrtrækning

Det er simpelthen trælst.

Jeg er mere typen, der roterer som en disko-kugle. Krøller lagnet og få bimset pudebetrækket af hovedpuden. Stirrer fortabt ud i mørket, imens jeg skiftevis har det for varmt og for koldt.

Det har dog hjulpet, efter at jeg har fået konstateret søvnapnø. Det betyder, at jeg hver aften kobler mig til en maskine, der hjælper på min vejrtrækning.

Det er ikke specielt sexet.

Men det virker.

Jeg falder hurtigere i søvn, sover bedre og dybere.

Bortset fra den gang, hvor luftslangen var kommet i klemme under melonerne.

Det var kritisk.

xxx