Nyt tøj

Jeg har fået en ny skjorte.

I leopard.

Og satin.

Købt på hjemmeside, hvor jeg begejstret klikkede den i kurven, uden at være opmærksom på en ret vigtig detalje.

Det er en bodystocking.

Og os, der levede i firserne, hvor bodystockings var på det højeste, ved godt hvad det betyder.

Trykknapper.

I skridtet.

Og det gør unægtelig toiletbesøg til en kompliceret affære.

Her er det særligt vigtigt at gå på toilettet i god tid.

For hvis det er lidt påtrængende og man er nødt til at holde benene lidt samlet, så kan det faktisk være svært at finde tiden til at få knappet bunden op, og få alle dele af vejen, inden det tager fart.

Og bagefter skal det så knappes sammen igen.

Her er det rimeligt nemt at finde forsiden.

Den hænger ligesom der og dingler.

Men bagsiden.

Bagsiden, som den skal knappes sammen med, er altid kravlet op på ryggen, hvor den ligger sig til hvile lige præcis der, hvor man ikke kan nå.

Så er det, at man bliver nødt til at svaje i ryggen, for at få fat i bagsiden.

Her er det ekstremt vigtigt at holde fast i noget stabilt med den ene hånd, imens man med den anden hånd fumler intens efter den bodystocking, som man efterhånden har fortrudt, at man har taget på.

Når man endelig har fanget den lille satan, så er det bare med at holde fast.

For et øjebliks uopmærksomhed betyder, at den kravler op på ryggen igen og hele skal starte forfra.

Når man endelig har fat i begge ender, så skal de føres sammen og lukkes.

Her bliver man så nødt til at bøje sig kraftigt forover, for at se hvor de bitte, bitte, bitte små knapper befinder sig.

Det kan være ret besværligt, hvis man befinder sig i en lille bitte toiletbås, og har store bryster der spærrer for udsynet.

Og hvis man er kommet i den alder, hvor læsebriller er en nødvendighed, så kan der godt udvikle sig en temmelig intens stemning inde i den toiletbås.

Efterhånden når man så et stadie, hvor man både kampsveder, stønner og har udviklet en akut klaustrofobi.

Evnen til at tænke klart og logisk forsvinder i horisonten, og man føler, at man har tilbragt det meste af sit liv inde i den lillebitte, og i øvrigt ikke særligt lydtætte toiletbås.

Når knapperne endeligt har fundet hinanden og er forsvarligt sikret, så er man lige nødt til at tage en lille pause, for at få pulsen ned, inden resten af tøjet kan bringes i orden.

Så står man der.

Med en knappet bodystocking og bukserne nede om haserne, med svedige håndflader og røde kinder, og lover sig selv, at man ikke skal have mere væske den dag, i et fromt håb om at begrænse toiletbesøgene.

For sådan en skjorte-bodystocking er jo en super god ide.

På papiret.

xxx