Tæt på naturen!

Jeg bor i Skagen.

Selvom det er en by, så er det en lille by, og naturen er helt bogstaveligt tæt på. Vi bor på en lukket vej, og alligvel, så har vi jævntligt vilde dyr i haven.

Det kan både være rådyr, mink, mår, pindsvin, egern, vilde småfugle og store måger, som faktisk larmer en del, når de trasker rundt på taget.

Vi har også fastboende solsorte, der starter dagen med at stirre ind ad køkkenvinduet, indtil der bliver udleveret æbler.

Rådyrerne kommer mest om nattten, de er tilsyneladende helt vilde med tulipaner, og kommer jævntligt forbi for at græsse dem ned.

Men en varm sommernat for et par år siden, havde jeg faktisk et besøg i haven, som bestemt ikke var et rådyr.

Sømanden var på de syv verdenshave, så jeg var alene hjemme med pigerne.

Nu er jeg mørkeræd og ikke specielt modig om natten, men det var det sommer, og det var varmt, og jeg har sådan en haps på terrassedøren i soveværelset, som gør at døren er låst, selvom den står på klem.

Jeg vågende midt om natten, ved en insisterende pusten og stønnen ude på terrassen.

Der var en rumsteren og en stønnen, og man kunne fristes til at tro, at der stod en mand og rykkede sig i banditten derude på terrassen.

Nu har min fantasi aldrig fejlet noget, så jeg digtede straks en historie om, at det var en undvegen straffefange, som stod og lurede på, hvordan han kunne bryde ind og få påbegyndt sit blodige voldsorgie.

Sveden drev ned af ryggen og øjnene var helt spilet op i mørket, imens jeg febrilsk fik fundet min mobil på natbordet og trykket sømandens nummer.

Imens den ringede, fik jeg sammenstykket traileren til  den kommende film bygget på virkelige begivenheder.

Pludselig fortrød jeg, at jeg havde ringet til sømanden.

Hvad nu;  hvis vi blev myrdet, imens telefonlinien var åben, så kunne han bare sidde der ude i styrhuset og lytte, imens hans kone og børn blev tortureret ihjel af en blodtørstig psykopat.

Mine tanker blev dog afbrudt af sømanden, der irriteret havde råbt hallo gentagne gange i telefonen.

Mig: Heeeyjj…

Sømanden( dybt bekymret) : Hvad er der ?

Mig: Der en en ude på terrassen…

Sømanden: Hvorfor tror du det ?

Mig (lidt irriteret over, at sømanden ikke gik i panik med det samme): Jeg kan høre, en der puster og stønner helt vildt!

Sømanden: okay..

Mig( nu med klynkestemme): Det er altså rigtigt..

Sømanden: Prøv at holde telefonen hen til døren, så jeg kan høre det!

Her blev jeg lidt irriteret over, at sømanden ikke troede på mig med det sammen, men jeg var også ivrig efter at bevise hvor farligt det hele var. Så jeg holdt telefonen ud i strakt arm, stak telefonen ud af døråbningen, imens jeg vendte hovedet bort.

Jeg havde også lukket øjnene!

Der var en intens stønnen på terrassen og en intens lytten i telefonen.

Efter noget, der føltes som livstid, tog jeg telefonen op til øret.

Mig( åndeløs af spænding) : Kunne du høre det?

Sømanden: Det er et pindsvin!

Efter lidt debatteren frem og tilbage, og en episode, hvor sømanden tvang mig til at sige som en slange ud igennem dørsprækken, hvilket fik pindsvinets til at tie  og lytte, måtte jeg overgive mig, og give sømanden ret.

Et pindsvin.

Det er det vildeste antiklimaks jeg nogensinde har haft.

Ever!

Siden dengang har vi tit mødt pindsvinet, når det går sin haverunde og under højtlydt snøfteri og stønnen guffer snegle og andet kryb.

– og hvis jeg bliver vækket om natten ved lidt pusten og stønnen fra terrassen, så ved jeg nu; at det ikke nødvendigvis er en moderisk voldsforbryder, men at det kan være et pindsvin på sneglejagt.

xxx

 

 

 

Regler og idealer

Igår var jeg i en situation, hvor jeg skulle oplyse min alder.

Det fik mig til at tænke lidt.

I første omgang, fordi jeg helt ærligt ikke kunne huske det præcise antal år. Efter jeg har rundet de fyrre, så er det blevet mere flydende og diffust, ligegyldigt og abstrakt, men jeg kunne da heldigvis huske mit fødselsår og regnede mig frem til resultatet.

Jeg er 43 år.

– har lige måtte regne efter engang til, da jeg allerede har glemt resultatet fra igår.

Hvad betyder det så?

– ikke en skid, hvis du spørger mig!

Der er nok mange, der vil mene, at vi lever med ungdomsfikseret skønhedsideal, hvor du skal være mager som en strikkepind, max. 16 somre, med store glugøjne og læber der ser som ud somom du er på vej til et anafylaktisk chok efter et bistik.

Det kan man bruge en masse energi, penge  og snapchatfiltre på at efterligne.

Men det er bare det, at det er jeg både for doven og for nærig til.

Istedet for, så samler jeg på nogle andre idealer.

Man må nemlig godt selv vælge sine idealer, sine forbilleder.

Jeg samler på kvinder som tør, kan og vil.

Kvinder som skider på de tøjregler, der blev opfundet af to hysteriske kvinder i et populært overgearet make-over -program, som huserede i fjerneren omkring 2010.

Jeg husker endnu med gru, da programmet kom til Danmark, og de to værtinder drønede rundt i gaderne for at finde dem med det grimmeste tøj.

De arme kvinder blev så trukket ind i et studie, tøjet blev flået af dem og alt, incl. undertøjet blev udskiftet for rullende kamera. Ny frisure, ny makeup i et snuptag, hvorefter offeret blev skubbet ind på en scene foran familie og venner, som gerne skulle begynde at græde af ren lykke.

Briller var et No-go, så dårligt seende klienter stod der i spotlightet og missede med øjnene og knugede deres briller i hånden,  ude af stand til at se sig selv eksponeret på det kæmpestore lærred.

De to værtinder var fulde af overskud og gode intentioner, og spredte glæde, støttebh’er og gode råd udover skærmen. Happy days.

Men der var også noget samlebånd, ensretning og falden til patten stemning over programmet.

Hvad nu hvis man kan lide tøj, der ikke nødvendigvis er superklædeligt?

Hvis man har en tyk mave, og godt kan lide stramme bluser?

Har en stor barm og gerne vil være nedringet?

Hvad nu, hvis man har “lår i skoene” og elsker at gå i lårkort?

Hvis man er gammel, rynket og i bingoalderen, men har allermest lyst til at skide det hele et stykke og lave en lilla hat ud af et pudevår og 21 elastikker?

Hvor går man hen for at finde idealer og forbilleder, der ikke følger de fastlagte regler, men bare giver den gas og tager det på de har lyst til?

Her er Instagram er en mulighed.

Der kan man finde kvinder, som går andre veje.

Stærke, vidunderlige og seje kvinder, der viser billeder af dem selv og deres kroppe.

Overvægtige kvinder i bikini.

Ældre kvinder i stramme pink bukser.

Folk med hatte og festlige briller.

Kvinder på den anden side af 90, i fuld makeup og knaldrøde negle.

Folk, som klær sig anderledes, som tør, vil og kan.

Kvinder som bryder tabuer, ignorer janteloven og giver den gas, uanset alder, vægt, størrelse, rynker og fordømmende blikke fra jantelovskneppere.

De kvinder, – og mænd, er mine idealer.

Det er der, hvor jeg søger inspiration og åbner døren ud imod en verden, hvor reglerne brydes og man kan sætte sin hat som man vil.

Her er et par hurtige foreslag til interessante instagramprofiler:

Advancedstyle

tessholliday

lauranloveserik

diablorose

fullerfigurefullerbust

dittepip

bodyposipanda

Bare for at nævne et par stykker…

xxx