Regler og idealer

Igår var jeg i en situation, hvor jeg skulle oplyse min alder.

Det fik mig til at tænke lidt.

I første omgang, fordi jeg helt ærligt ikke kunne huske det præcise antal år. Efter jeg har rundet de fyrre, så er det blevet mere flydende og diffust, ligegyldigt og abstrakt, men jeg kunne da heldigvis huske mit fødselsår og regnede mig frem til resultatet.

Jeg er 43 år.

– har lige måtte regne efter engang til, da jeg allerede har glemt resultatet fra igår.

Hvad betyder det så?

– ikke en skid, hvis du spørger mig!

Der er nok mange, der vil mene, at vi lever med ungdomsfikseret skønhedsideal, hvor du skal være mager som en strikkepind, max. 16 somre, med store glugøjne og læber der ser som ud somom du er på vej til et anafylaktisk chok efter et bistik.

Det kan man bruge en masse energi, penge  og snapchatfiltre på at efterligne.

Men det er bare det, at det er jeg både for doven og for nærig til.

Istedet for, så samler jeg på nogle andre idealer.

Man må nemlig godt selv vælge sine idealer, sine forbilleder.

Jeg samler på kvinder som tør, kan og vil.

Kvinder som skider på de tøjregler, der blev opfundet af to hysteriske kvinder i et populært overgearet make-over -program, som huserede i fjerneren omkring 2010.

Jeg husker endnu med gru, da programmet kom til Danmark, og de to værtinder drønede rundt i gaderne for at finde dem med det grimmeste tøj.

De arme kvinder blev så trukket ind i et studie, tøjet blev flået af dem og alt, incl. undertøjet blev udskiftet for rullende kamera. Ny frisure, ny makeup i et snuptag, hvorefter offeret blev skubbet ind på en scene foran familie og venner, som gerne skulle begynde at græde af ren lykke.

Briller var et No-go, så dårligt seende klienter stod der i spotlightet og missede med øjnene og knugede deres briller i hånden,  ude af stand til at se sig selv eksponeret på det kæmpestore lærred.

De to værtinder var fulde af overskud og gode intentioner, og spredte glæde, støttebh’er og gode råd udover skærmen. Happy days.

Men der var også noget samlebånd, ensretning og falden til patten stemning over programmet.

Hvad nu hvis man kan lide tøj, der ikke nødvendigvis er superklædeligt?

Hvis man har en tyk mave, og godt kan lide stramme bluser?

Har en stor barm og gerne vil være nedringet?

Hvad nu, hvis man har “lår i skoene” og elsker at gå i lårkort?

Hvis man er gammel, rynket og i bingoalderen, men har allermest lyst til at skide det hele et stykke og lave en lilla hat ud af et pudevår og 21 elastikker?

Hvor går man hen for at finde idealer og forbilleder, der ikke følger de fastlagte regler, men bare giver den gas og tager det på de har lyst til?

Her er Instagram er en mulighed.

Der kan man finde kvinder, som går andre veje.

Stærke, vidunderlige og seje kvinder, der viser billeder af dem selv og deres kroppe.

Overvægtige kvinder i bikini.

Ældre kvinder i stramme pink bukser.

Folk med hatte og festlige briller.

Kvinder på den anden side af 90, i fuld makeup og knaldrøde negle.

Folk, som klær sig anderledes, som tør, vil og kan.

Kvinder som bryder tabuer, ignorer janteloven og giver den gas, uanset alder, vægt, størrelse, rynker og fordømmende blikke fra jantelovskneppere.

De kvinder, – og mænd, er mine idealer.

Det er der, hvor jeg søger inspiration og åbner døren ud imod en verden, hvor reglerne brydes og man kan sætte sin hat som man vil.

Her er et par hurtige foreslag til interessante instagramprofiler:

Advancedstyle

tessholliday

lauranloveserik

diablorose

fullerfigurefullerbust

dittepip

bodyposipanda

Bare for at nævne et par stykker…

xxx

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Juleaften… næsten!

Jeg fik en SMS i går.

Fra Bring.

De informerede mig om, at der lå en pakke klar til afhentning på den lokale Shell-station.

Så her til morgen trak jeg i leopardpelsen, hoppede op på den røde cykel og satte kursen mod den Shell.

Det er meget sjovere at cykle i modvind, når der er en præmie.

Jeg elsker at få pakker!

Jeg bestille, køber, betaler og henter selv, men alligevel så får jeg en lille optur hver gang og er altid spændt på, hvad pakken mon indeholder..!

Da jeg var ved at flå emballagen op, så ringede posten på døren med endnu en pakke.

Næææhh…

2 pakker på en dag…

Første pakke indeholdt to strik fra Hellbunny, købt på tilbud.

Det er første gang jeg prøver deres strik, men de er faktisk rigtigt fine og med en god pasform.

Den ene sort med røde kranier, hvor fedt er det lige..

Den anden lyseblå med hvidt mønster.

Jow..jeg er godt tilfreds.

I pakke nummer to var mit tøj fra Collectif.

Som forudset gaber skjorten imellem knapperne over brystet, men hvis jeg flytter de øverste knapper og finder en sikkerhedsnål, så skal det nok ende godt.

Nederdelen sidder supergodt og falder pænt.

Så jeg er happy, nye tilføjelser til garderoben, så nu kan julen bare komme an..

Udsalg – wuhu…

Min yndlingsbutik holder udsalg.

Altså ikke sådan rigtigt udsalg, mere sådan udsalg på udsalg.

Ved hjælp af rabatkoden SALE50, får man 50% på deres udsalgafdeling.

Altså halv pris på udsalgsvarer 🙂

Imens sømanden så et meget spændende program om  reparation af gamle biler, så fik jeg lige en ny grøn nederdel og en rød skjorte.

Når man har store bryster, som jeg har, så er det altid ekstra spændende med en skjorte.

Kan den knappes?

Og hvis den kan, gaber den så imellem knapperne?

Ellers kan et par velplacerede sikkerhedsnåle sikkert hjælpe..

Jeg kunne selvfølgelig også købe den i et nummer eller to større, men det kunne jeg ikke få.

– og desuden, så er jeg ikke interesseret i store, flagrende skjorter, men modeller som sidder til kroppen.

Det er ellers noget der kan irritere folk.

Stramtsiddende tøj på ikke-slanke-mennesker!

Tilsyneladende, er det at se en mavedelle eller fremvise en delle det værste der kan ske.

Tykke mennesker skal helst gå i flagrende gevandter, delleskjulere og sækkeformet tøj. Og et eller andet sted, har designerne vedtaget en regel om, at jo større tøjet er, jo større og mere crazy skal mønstret være.

Hvad forestiller de sig, at tykke mennesker gør ved at diskret mønster?

Æder det eller hvad?

Så det er derfor, jeg er så lykkelig for internettet.

Det udvider nemlig mængden af butikker, og med et lille klik kan man finde alle størrelser og modeller.

– og pludselig, for første gang i mit liv, har jeg kunne købe tøj som passer til min sjæl – og min krop.

Så hvis jeg kan passe min røde skjorte og min grønne nederdel, mangler jeg bare en gul hat, så kommer jeg til at ligne et juletræ med en stjerne i toppen..

Find butikken på:

https://www.collectif.co.uk

 

 

 

Strømpebukse-shopping-tips

Jeg bruger mange strømpebukser.

Storforbruger er vist en passende betegnelse.

Og jeg kan godt lide at hive mine strømpebukser godt op.

De skal sidde i taljen og der må ikke være det der lufthul i skridtet.

Hvis strømpebukserne ikke er lange nok i benene, så kommer der et hulrum, der hvor strømperne slutter og inden trusserne begynder. Mit fokus forsvinder, og jeg mister evnen deltage i en almindelig samtale, for jeg kan ikke tænke på andet end at trække mine strømper op. Det er så trælst!

At finde strømpebukser der sidder godt, kan være et problem.

Indrømmet, det ligger i kassen med I-landsproblemer, lige ved siden af kassen med ting som rager sømanden en høstblomst.

Sidste år skulle jeg bruge et par strømper med søm.

Og da jeg var blevet lidt overvældet af annoncer i lokalavisen og diverse opslag på Facebook, som i en lidt truende tone opfordrede til at handle lokalt, så allierede jeg mig med min mor, og vi travede optimistisk ned i byens gågade.

Vi var i mange butikker.

Faktisk dem allesammen.

Tilsidst endte vi en damebutik, i den lidt finere ende af skalaen, i hvertfald hvis de selv skulle sige det.

Der var kun 3 farver i den butik.

Grå, Hvid og Sort.

Somom jantelovsheksen lige havde været forbi og tryllet alt magien og glæden bort.

Det var en meget alvorlig butik.

Ud fra baglokalet kom en lille lavbenet dame stavrende, med kort praktisk frisure og et stramt smil på læberne.

Der blev udvekslet elevatorblikke.

“Hvad kan jeg hjælpe med ?” Spurgte hun, og lignede en der var sur over, at alle og enhver bare sådan havde lov til at gå ind i forretningen.

“Har I strømper med søm?”

Spørgsmålet hang i dirrede i luften.

Min mor og jeg skævede op til hylden med Wolford-strømper. Måske kunne hun bestille hjem..

Den lille dame tog en dyb indånding. Jeg blev helt bekymret for, om knapperne i den grå skjorte kunne holde.

Det var virkelig en dyb indånding.

På udåndingen blev der hvislet mellem tænderne:

” Den slags, er der ingen, der bruger!”

Vi blev faktisk lidt målløse, min mor og jeg, som at stå overfor janteloven i egen person.

Der blev taget en ny indånding og på den lange udånding kom det så:

” Hvor skal I hen, siden I er klædt ud?”

Vi købte ikke noget.

– og personligt cyklede jeg hjem og googlede på nettet.

Her fandt jeg Pamela mann.

De har strømperbukser i alle farver og op til str uk 32, og her købte jeg strømper med søm, fiskenetsstrømper med små huller og almindelige lyse. Hele herligheden blev afleveret på mit dørtrin 4 dage senere, af en ung mand fra Sæby Budservice.

Bevares, der er porto på, men er det stadigvæk billigt, og hjemmesiden dømmer mig ikke ude, bare fordi vi ikke har samme smag i tøj.

Senere har jeg også fundet siden Big Tights Company. Også i England, også med god service. Her går strømpebukserne op til 230 cm i livvidde, og der er god plads til både ankler og lår.

link til Pamela mann:

https://pamelamann.co.uk

Link til Big Tights Company:

Homepage