Bare ben og tophue

Jeg har smidt strømpebukserne.

Sådan.

Efter en heftig svedetur på arbejdet, cyklede jeg målrettet hjem, trak strikkjolen over hovedet og hev strømpebukserne af, og kylede det hele hen i et hjørne af soveværelset.

Bagefter smed jeg mig i søstjernestilling på sengen, for sådan lige at få lufttørret alle arealer.

Så var det, at jeg besluttede mig for, at nu er foråret altså for alvor startet, og de tykke sorte strømpebukser er blevet forvist til skuffen, indtil efteråret sætter ind.

Så i dag cyklede jeg afsted uden strømpebukser.

Med solen lige i ansigtet, og de vinterblege ben stukket i et par sandaler.

Fuldstændigt overbevist om, at resten af verden da også kunne mærke foråret.

Indtil jeg mødte en dame i lang dynejakke, halstørklæde, luffer og tophue.

Hun skuttede sig i kulden og kiggede bekymret ud under huens tykke kant, imens hun spejdede efter snestorme, forkølelser og halsbetændelse.

Også krydsede vi hinanden.

Optimisten og pessimisten.

Frossenpinden og den evigt svedende viking.

Hun, forsigtigt trippende på fortovet i medvind, og mig på min cykel i modvind, med frakkeskørterne blafrende i vinden.

For vi havde begge to klædt os på efter forholdene.

Og vejret.

Og sådan er alting jo relativt, og der findes jo ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning, som børnehavepædagogerne altid påpeger, spørgsmålet er jo bare, hvad dårlig påklædning egentligt er.

Og et sekund mødtes vores øjne, der under tophuens kant, og vi stemplede straks hinanden som fuldkommen vanvittige og ude af trit med virkeligheden.

Og så var det, at jeg blev helt glad for at bo i et land, hvor man selv bestemmer, om man vil gå til købmanden i bare ben eller foretrækker at rulle sig ind i dynejakker og halstørklæder.

For selvom vi lever i den samme verden, så lever vi jo i hver sin virkelighed, og det gør jo bare det hele lidt mere interessant.

xxx

Strømpebukse-shopping-tips

Jeg bruger mange strømpebukser.

Storforbruger er vist en passende betegnelse.

Og jeg kan godt lide at hive mine strømpebukser godt op.

De skal sidde i taljen og der må ikke være det der lufthul i skridtet.

Hvis strømpebukserne ikke er lange nok i benene, så kommer der et hulrum, der hvor strømperne slutter og inden trusserne begynder. Mit fokus forsvinder, og jeg mister evnen deltage i en almindelig samtale, for jeg kan ikke tænke på andet end at trække mine strømper op. Det er så trælst!

At finde strømpebukser der sidder godt, kan være et problem.

Indrømmet, det ligger i kassen med I-landsproblemer, lige ved siden af kassen med ting som rager sømanden en høstblomst.

Sidste år skulle jeg bruge et par strømper med søm.

Og da jeg var blevet lidt overvældet af annoncer i lokalavisen og diverse opslag på Facebook, som i en lidt truende tone opfordrede til at handle lokalt, så allierede jeg mig med min mor, og vi travede optimistisk ned i byens gågade.

Vi var i mange butikker.

Faktisk dem allesammen.

Tilsidst endte vi en damebutik, i den lidt finere ende af skalaen, i hvertfald hvis de selv skulle sige det.

Der var kun 3 farver i den butik.

Grå, Hvid og Sort.

Somom jantelovsheksen lige havde været forbi og tryllet alt magien og glæden bort.

Det var en meget alvorlig butik.

Ud fra baglokalet kom en lille lavbenet dame stavrende, med kort praktisk frisure og et stramt smil på læberne.

Der blev udvekslet elevatorblikke.

“Hvad kan jeg hjælpe med ?” Spurgte hun, og lignede en der var sur over, at alle og enhver bare sådan havde lov til at gå ind i forretningen.

“Har I strømper med søm?”

Spørgsmålet hang i dirrede i luften.

Min mor og jeg skævede op til hylden med Wolford-strømper. Måske kunne hun bestille hjem..

Den lille dame tog en dyb indånding. Jeg blev helt bekymret for, om knapperne i den grå skjorte kunne holde.

Det var virkelig en dyb indånding.

På udåndingen blev der hvislet mellem tænderne:

” Den slags, er der ingen, der bruger!”

Vi blev faktisk lidt målløse, min mor og jeg, som at stå overfor janteloven i egen person.

Der blev taget en ny indånding og på den lange udånding kom det så:

” Hvor skal I hen, siden I er klædt ud?”

Vi købte ikke noget.

– og personligt cyklede jeg hjem og googlede på nettet.

Her fandt jeg Pamela mann.

De har strømperbukser i alle farver og op til str uk 32, og her købte jeg strømper med søm, fiskenetsstrømper med små huller og almindelige lyse. Hele herligheden blev afleveret på mit dørtrin 4 dage senere, af en ung mand fra Sæby Budservice.

Bevares, der er porto på, men er det stadigvæk billigt, og hjemmesiden dømmer mig ikke ude, bare fordi vi ikke har samme smag i tøj.

Senere har jeg også fundet siden Big Tights Company. Også i England, også med god service. Her går strømpebukserne op til 230 cm i livvidde, og der er god plads til både ankler og lår.

link til Pamela mann:

https://pamelamann.co.uk

Link til Big Tights Company:

Homepage