Jeg kan så godt lide efterår.
Det er min yndlingsårstid.
Jeg elsker farverne, duften, den kølige luft og muligheden for at trække i noget pænt tøj.
Bevares, sommertøj er da også pænt, men efterårets garderober byder bare på lidt flere muligheder.
Tørklæder, handsker, strømpebukser, cardigans og pæne sko.
Min personlige sommergarderobe handler lidt mere om, hvor lidt tøj jeg kan have på, uden at blive direkte uanstændig.
Og undgå gnidsår.
Efter en omgang fuldstændigt uvidenskabelig undersøgelse, må jeg konstatere, at sommeren er de fleste menneskers favorit.
Skarpt forfulgt af foråret.
Og jeg forstår godt argumentet med de lysere tider, varmen, solen, stranden, og alt det der.
Jeg synes bare, at sommeren er sådan en lille smule anstrengende.
Det er så forpligtende.
Selvfølgelig bestemmer man selv, hvor meget grilleri, strand og solbadning, man orker at lægge solskoldet ryg til, men uanset hvordan man vender og drejer den, så er der et vist pres på at nyde sommeren, inden den er forbi.
Så er det lidt nemmere med efteråret.
Kampen er ligesom tabt, sommeren er ovre og man kan iføre sig både strømpebukser og lukkede sko, uden at få intense hedeture.
Så jeg elsker efteråret, fordi det er forventningsfrit, køligere og cardigansvenligt.
Bladene i brune og orange farver rasler hyggeligt, fugle, pindsvin og egern pakker ned og gør klar til vinterens komme.
Man kan sidde indenfor med god samvittighed, stearinlysene begynder at leve i halvmørket og brændeovnen står klar i startboksen.
Man kan også godt begynde at tænke en lillebitte smule på julepynt, lyskæder og lakridskonfekt. Det er ikke noget, som man kan sige højt endnu, men man kan godt varme sig lidt ved tanken om fine glaskugler og vintage sølvlametta.
Solen står lavere på himlen, så man kan gå en tur uden solbriller og stråhat. Så kan man bedre se farverne, skyggerne og nuancerne, spotte vildkatte, rådyr og hugorme.
Jeg elsker efteråret, fordi det passer bedre til min personlighed, til mine sysler og interesser.
Så er det tid til at lægge puslespil, brodere, stirre ud af vinduet og glæde sig til kommende events. Som vel og mærke foregår indendørs, så man ikke hele tiden skal være forberedt på mulig regn, hedebølge eller uindbudte vindstød, der altid melder sin ankomst, når man lige har dækket op til fødselsdag ude i haven.
Med papirservietter.
Og balloner.
Jeg elsker efteråret, hvor man sætter bløde fodaftryk i den fugtige jord, hvor morgendisen kryber langsomt afsted og hvor forfald, nedbrydning og opløsning viser sig fra sin allersmukkeste side.
Og mest af alt, elsker jeg, at vi ikke længere er låst inde.
At restriktionerne er ophævet og vi kan tage til koncerter, i biografen, til fest, besøge hinanden og benytte offentlige toiletter, uden at se døden i øjnene.
Det elsker jeg.
Så de korte dage, regne, blæsten og de nøgne træer kan bare komme an.
Jeg er klar.
xxx