Jeg fik to røde pølser til aftensmad igår.
Kogte.
I mircobølgeovnen.
Med ketter til.
Sømanden var ikke hjemme og yngstebarnet havde spist.
Derfor skulle jeg selv stå for aftensmaden.
Det er ikke noget, jeg normalt gør.
Så omkring klokken seks stod jeg foran det åbne køleskab og stirrede formålsløst ind på det relativt sørgelige udvalg.
Der var heller ikke rigtigt købt ind til aftensmad.
Det skulle jeg åbenbart også selv stå for.
Irriteret på sømandens fravær stirrede jeg olmt på en halv pakke margarine, en pakke revet ost og et glas syltede agurker.
Det var også et kvart glas jordbærmarmelade, noget soya og en liter mælk.
Ikke rigtigt noget aftensmads-agtigt-noget.
Men så var det, at jeg fik øje på dem.
Pølserne.
Røde, lange og pakket i en blå plastikemballage med et gennemsigtigt kig ind til de fristende banditter.
Hvorfor de lå i køleskabet, står hen i det uvisse.
Havde sømanden indkøbt dem til et formål, havde han glemt dem eller havde de materialiseret sig selv, derinde i fjernt hjørne på den nederste hylde?
Måske var det en gave fra universet?
Eller pølsemanden?
Jeg besluttede mig for at tage imod gaven og flåede pakken ned fra hylden.
Fandt en skarp kniv og skar hul på posen.
Rykkede en desserttallerken op af skuffen, knækkede pølserne over på midten og kylede dem i microovnen.
På en måde så fik jeg faktisk 4 røde pølser den aften.
Med ketchup.
Det var hverken særlig spændende eller inspirerende at spise sådan en gang kogt pølse.
En lille smule svampeagtigt faktisk.
Med en fornemmelse af gele og et skind, som er imponerende svært at bide over.
Jeg kunne selvfølgeligt også sætte mig ind i det madlavningshalløj, svinge gryderne, impulsivt bikse noget lækkert sammen og indtage det i selskab med noget klassisk musik og et glas rødvin.
Men det er jo en af fordelene ved at blive ældre.
Så er man bare helt afklaret med, at nogle ting ikke kommer til at ske.
Jeg er bare ikke typen.
Det kommer ikke til at ske.
Det er sømandens afdeling.
Altså madlavningen, ikke den klassiske musik og rødvinen.
Det er mere øl og Nephew.
Så helt i zen med min rolle i universet sad jeg foran fjerneren og indtog 4 halve kogte røde pølser med en god klat ketchup, imens jeg afventede sømandens hjemkomst.
Og så vil jeg spørge, om han gider at lave en omgang boller i karry.
Med løse ris.
xxx