Ind imellem ville jeg ønske, at jeg var lidt mere cool.
I ved, sådan tilbagelænet, kølig og afventende.
Iført tøj uden pletter, strømpebukser uden huller og være i stand til at spise min frokost, uden at hælde en vis portiondel ned af mig selv.
Det ønsker jeg mig.
Bare en gang imellem.
Så vil jeg være sådan en type, der tænkte mig om, før jeg talte.
Mine ord vil være velovervejede, gennemtænkte, og så få, at folk ville lytte, når jeg endelig sagde noget.
Jeg ville være mystisk, afdæmpet og distanceret arrogant.
Måske ville jeg begynde at ryge.
Så ville jeg stå udenfor bygninger, iført en sort blaser og et fjernt blik, imens mit hår falder ned i panden, som jeg har rynket på en sexet og eftertænksom måde.
Nogle gange ville jeg bare ønske, at jeg var sådan.
Cool.
Verdensfjern og spekulativ.
Nogle gange, så planlægger jeg at være sådan.
Især sidst på de dage, hvor jeg har jokket ekstra meget i spinaten, rullet mig ud, været stresset og sagt de forkert ting til de forkerte mennesker.
Så planlægger jeg næste dags outfit, sort og elegant, aftaler med mig selv, at jeg skal være mere taktisk, holde min mund de rigtige steder og ikke spilde på mit tøj.
Men når jeg så vågner næste morgen, så har jeg glemt det!
Så får jeg øje på min gule kjole i skabet, ørerringene med kirsebærmotiv, hælder min morgenmad ned af mig selv, og siger lige, hvad der falder mig ind.
Jeg har bare ikke det der coolfilter.
Og ved nærmere eftertanke, så ved jeg heller ikke hvorfor, at det skulle være så cool at være cool.
Måske har de der virkelige cool typer, der aldrig siger noget, heller ikke rigtigt noget på hjertet.
Måske gemmer de sig bagved mystikken og alt det sorte tavse gear, fordi de er generte, arrogante eller bare ikke rigtigt har deres eget at byde ind med.
Måske er de bare sådan, helt naturligt, når de vågner om morgenen.
Hvem ved, hvad der gemmer sig bag James Dean-facaden?
Så måske skulle jeg holde op med at ønske mig noget, som jeg ikke kan få.
Noget jeg ikke kan blive, uanset hvor umage jeg gør mig.
Måske skal jeg bare stryge min gule kjole, sætte blomster i håret, kirsebær i ørerne og spilde kaffe ned af mig selv. Cykle afsted på min røde cykel og blive helt rød i hovedet, fordi jeg glemmer at skifte gear i modvind. Glæde mig helt vildt til en kollegas hjemmebagte gulerodskage med ostecreme og blive åbenlyst pisseirriteret, når folk ikke bare gør, som jeg siger.
Måske skulle jeg bare det?
For det der med at være sig selv, det er jo nok i virkeligheden det, der er mest cool.
xxx