Blå bobler

Sømanden har drukket blåbærbrus i to dage nu.

Normalt drikker han ikke rigtigt noget til aftensmaden, men den yngste af tøserne holdt festivas i lørdags med drinks, tøsehygge og en efterfølgende tur i byen.

Som drinksmix var der blevet indkøbt blåbærbrus.

2 liter.

En eller anden havde skruet låget af, drukket en sjat og konstateret, at det smagte helt utroligt dårligt.

Som udgangspunkt er sømanden enig i, at det ikke smager særligt opløftende, men nu er flasken åben og den resterende væske stod jo bare og blev mere og mere fladt og trist.

Sømanden er en indædt bekæmper af madspild.

Det gælder også blå sodavand.

Med eller uden brus.

Så nu har han indtaget blå sodavand til stegte frikadeller og tyndstegsfilet.

Fordelt over to dage, begge dele med kartofler til.

Brusen holder stædigt fast og udløser små blå sodavandsbøvser under opvasken.

Her på tredje dagen er flasken endelig tom, og yngste barnet undrede sig. Hun måtte indrømme, at købet af blåbærbrus var et fejlkøb.

-for hvem kan egentligt lide blå sodavand, spurgte hun henover frikadellerne.

Det mente jeg, at hende far kunne.

Her måtte sømanden gribe ind og meddele, at han ikke brød sig særligt om blåbærbrus.

Yngste barnet og jeg kiggede interesseret på hans glas, det var fyldt til randen med den blå drik.

Sømanden tog en ordentlig tår.

Han sank flere gange.

Der var stille rundt om bordet.

Sømanden satte det næsten tømte glas på bordet med et lille tilfredst “ahhh!”

-det er et princip, sagde han og begyndte ivrigt at skære en frikadelle over.

-men hvis du ikke kan lide det, sagde jeg forvirret og nikkede mod glasset, -hvorfor drikker du det så?

-det skal ikke gå til spilde!

Sømanden proppede et stykke frikadelle i munden.

Vi spiste videre i tavshed velvidende, at ingen argumenter i denne verden kunne få sømanden til at ændre holdning.

Og det er jo vigtig med principper.

Standpunkter og holdninger.

Godt at gå den ekstra mil, for det man tror på.

Udleve sine principper, være autentisk og drikke næsten to liter blåbærbrus af idealistiske årsager.

Det skal ikke gå til spilde og så blev der jo også sparet næsten to liter drikkevand på den konto.

Ren win-win.

Også selvom han var lidt skuffet over, at han tunge ikke blev blå.

xxx

 

 

Fantasyparty

I anledning af dagens pressemøde, hvor der blev åbnet op, og sikkert bliver lukket ned igen lige om lidt, så vil jeg gerne invitere dig til fantasifest i min gårdhave.

Jeg har en dejlig gårdhave, hvor roserne vokser op af stakittet og hvor belægningen er en blanding af betonfliser og strandsten. I gårdhaven er der en pergola, som sømanden byggede sidste sommer. Jeg har plantet slyngplanter, som forhåbentligt snart danner et skyggefyldt tag, lige der hvor mit havebord står.

Det er her festen skal være.

Under pergolaen.

Du kommer bare.

Medbring gerne rosé og sjofle vittigheder.

Så skal jeg nok finde min smukke håndbroderede dug frem, dække op med vintagetallerkener, fine gamle glas, blomster fra haven og lys i små lanterner.

En hel stak af min mors hjemmehæklede tæpper ligger klar, hvis der bliver lidt køligt senere på aftenen.

Og når I ankommer, så får I alle sammen en krammer.

Man kan også godt få et kys på kinden, hvis man er ligeglad med et aftryk fra en rød læbestift.

Så vil jeg lokke sømanden til at lave noget dejligt mad, som vi spiser, imens vi skåler og drikker kold hvidvin.

Så vil vi fortælle historier og grine så meget, at vi kommer til at tisse en lille smule i bukserne.

Hvis du bliver nødt til at låne toilettet, så må du gerne det.

Og når du står derude, så kig lige på dig selv i spejlet.

Nyd lige øjeblikket, hvor du efter 10.000 år i joggingtøj og strithår, endelig er friseret og iført makeup. Hvor du kan høre, at vi andre sidder i gårdhaven, og lige om lidt skal du ud til os, og drikke hjemmelavede drinks, imens skyggerne bliver lange og vi kan sidde tæt, smage hinandens drinks og grine uden at tænke på spytpartikler.

Så vil vi snakke om alt muligt, blive småfulde og udveksle sladder, snakke fortroligt og fortælle gamle og nye historier.

Og hvis vi har lyst, så finder vi cyklerne frem og drøner ned i byen.

Hvis du ikke har cyklen med, så kan du bare sidde bag på en af os andre.

Så vil vi køre ned i byen, du og jeg, studievejlederen, snackkurvsindehaveren, sygesikringsdamen, Finn-Oles mor og hvem der ellers vil med.

Slingrende vil vi bevæge ned mod centrum, hvor glade festlige mennesker strømmer til, sommernatten er lys og musikken strømmer ud fra de åbne beværtninger.

Vi stiller cyklerne på det hemmelige sted, så de ikke bliver hugget, og går ind et andet sted, hvor vi kan danse, drikke kolde drinks og takke nej til uartige tilbud fra fulde nordmænd.

Så vil vi grine endnu mere, gå samlet på toilettet og låne hinandens læbestift.

Drikke flere drinks og nyde fornemmelsen af højhælede sko, bare ben og den gode bh, der holde alting på plads hele natten.

Og til sidst, når benene ikke kan mere, og kvoten er brugt op, så vil jeg finde min cykel på det hemmelige sted, låse den op og cykle langsomt hjem med min håndtaske i cykelkurven.

Hjemme i gårdhaven vil jeg stå et øjeblik i sommernatten og kigge på havebordet under pergolaen.

Måske hænger dugen lidt skævt og bordet er sikkert fyldt af glas, tomme flasker og krøllede servietter.

Skålen med isterninger er blevet til en lille kold sø og duggen har lagt sin hånd på de hæklede tæpper.

Så vil jeg stå der lidt og trække vejret.

Bare lige et øjeblik, inden jeg går ind og tager mine sko af, lyner kjolen op og mærker, at livet nu alligevel er livet værd.

xxx