Coronaens uendelige, kedsommelige og drænende indtog i min hverdag har betydet, at jeg efterhånden har set ubeskriveligt mange røvsyge, programmer i fjernsynet.
I tusindvis.
Jeg ved godt, at man kan bruge de der streamingstjenester og vælge, hvad man gerne vil se.
Jeg har bare så svært ved at vælge.
Jeg synes, at det hele lyder lidt kedeligt.
Derfor ender vi altid med at se “alle katagorier” det meste aftenen.
Altså den der funktion, hvor der er oversigt over de programmer, man kan vælge.
Det er nok det, jeg ser mest.
Det er derfor sømanden har sørget for, at vi har den mindste pakke hos Skagen Antennelaug.
-når vi alligevel kun ser “alle katagorier”, så kan vi ligeså godt spare de 300 kr, meddelte han med vanlig økonomisk snu og afmeldte den mellemstore kanalpakke.
Så kom corona.
Så nu sidder vi der, og kan vælge imellem tre kanaler.
Og så er det, at man kommer ud i alle afkroge af billigt produceret fjernsyn.
Helt derude, hvor man pludselige ser et program, hvor folk stolt fremviser deres samling af fodboldtrøjer.
Opbevaret i en plasticboks, så de nemt kan medbringes i tilfælde af ildebrand.
Programmer, hvor opkørte folk med lommelygter i panden, sidder i forladte huse og venter på spøgelser, der aldrig kommer.
Programmer, hvor folk skal gætte alverdens revl og krat. Og det er ikke fordi, at quizdeltagerne har en særlig viden, eller spørgsmålene har et tema.
Det er bare tilfældigt gætteri på tilfældige spørgsmål.
Så kan de vinde noget, også har vi fræst den halve time af foran kukkassen.
Jeg kunne selvfølge bare streame en god film.
Det kunne jeg.
Men det gider jeg ikke.
Jeg vil underholdes af godt gammeldags flowtv, hvor jeg ikke skal tage stilling til hvad jeg vil se, men hvor der er en vis garanti for en vis kvalitet, hvor jeg måske bliver en lille smule klogere på et emne, som jeg ikke lige have interesseret mig for i forvejen.
Jeg vil gerne udsættes for lidt almen dannelse.
Bare en lille smule.
Men det er store krav at stille, jeg ved det godt.
Jeg kunne selvfølge også bare slukke for fjerneren.
Det kunne jeg godt.
Give mig til at strikke, sy, brodere, læse en bog eller bygge et hønsehus.
Det kunne jeg godt.
Men nogle aftenener så vil jeg bare gerne ikke lave noget, og bare sidde der, med fødderne oppe og se noget fjernsyn.
Så indtil videre ser vi “alle kategorier”.
Og sommetider sker der det, at vi kommer til at snakke sammen.
Altså vores lille familie, samlet der foran husalteret.
Nogle gange griner vi også.
Eller står på hovedet efter tur, bare for at se om vi kan.
Nogle kan og andre kan ikke.
Imens står “alle katagorier” og blinker på skærmen.
Ene og forladt.
For nogle gange er det bedste show, det vi selv laver.
xxx