-du skal selv lave mad i dag, jeg kommer sent hjem.
Sømanden stemme var venlig, næsten høflig i telefonen.
Panikken ramte mig som et langsomt tidevand. Dryppede ud af telefonen og spredte sig som et mørke i mit indre.
-jeg kan godt, messede jeg tavs for mig selv, imens lokaltoget humpede ind til byen.
-bare smut i Rema og find noget du kan varme, foreslog sømanden optimistisk og afsluttede opkaldet.
Så det gjorde jeg. Parkede cyklen i Remas cykelstativ og fandt en kurv inde i butikken. Vandrede hvileløst rundt imellem reolerne.
Min første ide var en chinaboks. Man kan få dem frosne og hele baduljen skal jo bare i mikroovnen til en hurtig opvarmning.
Men 27 kroner forekom jeg alligevel at være meget for lille portion nudler og tre stykker udkogt kylling.
Så var det, at jeg fik en genial ide.
Den virkede i hvert fald genial, da jeg stod i Rema.
Nachos.
Med ost og chilibønner på dåse.
Kødfri dag.
Jeg følte mig meget dygtig, især fordi sømanden havde ytret, at en tidligere indkøbt pose med smelteost snart skulle spises.
Jeg var åbenbart sådan en type, der planlægger aftensmaden, med henblik på at få brugt de rester der allerede var i køleskabet.
Meget klimavenligt
Jeg købte også et glas salsa.
Hot.
Da jeg kom hjem, startede jeg helt planlægningsagtigt med at tænde for ovnen.
Det fungerede ikke lige.
Jeg drejede på alle knapper, men den virkede ikke.
Så kom jeg i tanke om, at sømanden flere gange hvad fortalt, at ovnen nok snart var færdig, men at den da virkede endnu.
Her begyndte mit blodsukker at falde.
Jeg ringede til sømanden.
Katten begyndte at jamre sig, for den havde være alene hele dagen og følte sig helt utroligt forsømt.
Sømanden tog telefonen.
Jeg satte han lettere hysterisk ind i situationen.
Kattens jamren steg en oktav.
Sømanden spurgte, om jeg havde drejet på knapperne.
Dét havde jeg så gjort.
Han foreslog facetime, så han bedre kunne orientere sig.
Han fik facetime.
Nærstuderede langsommeligt ovnen derude fra havet.
Katten begyndte at gnide sig op af mit ben.
Jeg blev så hidsig, at jeg overvejede at kyle kat, telefon og ovn ud af vinduet.
Til sidst virkede lortet på grill-funktionen.
-du skal lige lade den blive varm, forklarede sømanden pædagogisk, – så kan du dreje den over på almindelig ovn bagefter.
Han lagde på og jeg råbte nærige røvhul ud i luften.
Så tog jeg to beslutninger.
Den første var, at jeg ville tvinge sømanden til at købe en ny ovn hurtigst muligt, og den anden var, at se bort fra sømandens kyndige råd og vejledning.
Jeg knaldede arrogant fadet med nachos i ovnen.
Ikke mit livs bedste beslutning.
De brændte på og blev ubeskriveligt tørre.
Men man skal jo aldrig give op, så jeg trak det brændte lag ost af, og dryssede resten af osten ind imellem de varme chips, i håbet om at varmen fra de brændte chips ville smelte osten.
Det gør den så ikke, kan jeg informere om.
Så skulle chilibønnerne varmes.
Jeg fandt et ildfast fad af passende størrelse, hældte bønner i og satte hele herligheden ind i mikroovnen.
2 minutter, omrøring og et minut.
Tilfreds med min egen indsats lavede jeg et fad med de nu halvkolde, men imponerende tørre nachos med usmeltet ost, glasset med salsa og skålen med varme chilibønner.
Jeg besluttede mig for at spise foran fjernsynet og satte bakken på fodskamlen foran lænestolen.
Spiste stædigt min hjemmelavede mad.
Det krævede en del væske at skylle de chips ned.
Midt i det hele kom sømanden hjem.
Det distraherede mig og jeg blev uopmærksom.
Det var her, katten valgte at slå til.
Den gik efter chilibønnerne.
Slikkede lystigt af sovsen.
Smaskede tilfredst.
Møgdyr.
Jeg gav op og erklærede festmåltidet for afsluttet.
Hældte resterne i madskraldespanden og satte fad og skål i blød i vasken.
Sådan noget brændt ost sidder nemlig rigtigt godt fast i glasuren på et ildfast fad.
Udmattet og muggen satte jeg mig i stolen foran brændeovnen.
Lidt senere gik sømanden i gang med opvasken.
Han kom ind i stuen.
-brugte du den her skål til at varme chilibønner i? Spurgte han så.
Han stod med det lille ildfaste fad, jeg havde brugt i mikrooven.
-ja! Sagde jeg så, fast besluttet på at forsvare mine gastronomiske evner, -det var den jeg brugte, den passer jo perfekt i størrelsen til en dåse chilibønner. Hvorfor?
-fordi, sagde sømanden og trak vejret dybt, -det er en urtepotte!
xxx