Lyt engang

Prøv at lytte.

Vær stille et øjeblik, hold vejret og lyt.

Kan du høre det ?

Derude i horisonten.

Det er julemusikken, der er begyndt at sende sine sprøde toner ud i universet.

WHAM!, Band Aid og Bing Crosby begynder snart at oplade deres røst og ord som white, christmas og snow er på vej til at strømme ud af højtalerne, som lynghonning på en ostemad.

Og jeg glæder mig.

Sømanden glæder sig knapt så meget.

Faktisk er han allerede en lille smule presset, ikke så meget over gaveindkøb, madlavning og planlægning.

Mere over min trang til at høre de samme julemelodier igen og igen.

Og igen.

Og igen.

For mig; en fredfyldt aktivitet som masserer den gode stemning og fylder huset med hygge.

For ham; en tvangsidiotisk handling, som bestyrker hans gryende mistanke om, at hans kones maniske juleri er taget til i styrke. Krydret med bekymringer og tanker om, hvad fanden der nu er indkøbt af glimmerskrammel til overpris, hvor mange lyskæder en stikkontakt kan trække og hvornår ragelset skal på loftet igen.

Imens jeg begejstret hjembringer glimmer, glaskugler og gamle bøjede piberensernisser fundet på et loppemarked.

Jeg elsker det hele.

Og de der regler med, at julen er rød, grøn og hvid, at kulørte lamper er dårlig stil og naturlig pynt er pænest, er ikke rigtigt noget for mig.

Smag og behag er jo som bekendt forskellig, og folk må gøre som de har lyst til, men jeg bliver bare så træt, når folk opfinder deres egne regler og bagefter påstår, at det er universelle regler, som alle skal overholde.

For der er jo så meget julegejl derude. Og hvorfor skal man lade noget ligge, bare fordi det ikke overholder julepynts-reglementet .

Det er jo ikke noget med politiet.

De kommer jo ikke og banker på døren med strenge, alvorlige ansigter og noterer i deres sorte bøger, imens de kigger misbilligende på dit pink plasticjuletræ.

Politiet er faktisk fløjtende ligeglade.

Og det er jeg også.

Med andres mening, altså.

For her i huset har julen alle farver, glimmeret hældes ud i lårfede stråler og jeg ønsker mig et pink plasticjuletræ.

For sådan kan jeg lide det.

Og det er jo mig, der bor her.

Og sømanden?

Han hjembragte forleden en glaskugle, formet som en syltet agurk.

Det er da true love.

Xxx

Julen sig nærmer…

Huset står juleklart, træet er pyntet, gaverne købt og maden godt i vej.

Der er ikke gjort hovedrent, bagt julesmåkager eller lavet konfekt.

Der er købt juleslik, set James Bond film og hørt latterligt meget julemusik.

Der er blevet pyntet til jul og hængt kulørte lyskæder op.

Der er blevet indkøbt gavepapir, bånd og til-og-fra-kort med guldtema, og pakket gaver ind.

Der er ikke blevet drukket et eneste glas gløgg.

Der er blevet indkøbt frosne æbleskiver.

Der er blevet optøet frosne æbleskiver i microovn.

Og bagt Luciaboller.

Og spist Luciaboller.

Og appelsiner med kanel.

Der er ikke noget juletræstæppe under juletræet.

Der er blevet spist risengrød af tøserne og sømanden, imens jeg har siddet med kvalmen oppe i halsen i rummet ved siden af.

Der er indkøbt et stk. julestjerne, som efterfølgende er placeret på spisebordet.

Der er vundet en and i et lokalt lotteri og indkøbt en and.

Der er blevet stegt to ænder.

Der er to katte, der er blevet maniske og hyperaktive ved duften af stegt and.

Der er set julemadlavningsprogrammer i fjerneren. Gået i uldne sokkker, gået lange ture og cyklet rundt havnen. Købt juleugeblade, læst bøger og grinet i sofaen. Foldet juletstjerner i guld og indkøbt en pytknap. Spist sildemadder og drukket nisseøl.

Der er helt sikkert nullermænd i hjørnerne og støv i vindueskarmen. Vi har ikke rigtigt styr på, hvad vi skal i juledagene og den julekjole jeg har bestilt hjem, kan jeg ikke passe.

Der er drukket litervis af kaffe alene og med gode venner og snakket om alt mellem himmel og jord.

Der er blevet lyttet til Mads og monopolet, og talt om alverdens juledilemmaer. Og nået til den konklusion, at vores jul, har den form vores jul skal have. Med den grad af socialt samvær, forberedelser og mængde af gavebytteri som passer os.

I vores lille familie.

Xxx

Dagens julepynt #10

Jeg er gået i køkkenet!

Og dem der kender mig IRL ved, at det er en epokegørende begivenhed.

Sømanden drøner rundt på de syv verdenshave i øjeblikket, så derfor er det faktisk sket FLERE gange i denne måned, at jeg har stået for aftensmaden!

Bum-bum.

Jeg lagde ud med kylling i tomatsovs tilsat kidneybønner i chilisovs og løse ris.

Så fulgte hakket oksekød i tomatsovs tilsat kidneybønner i chilisovs med pasta.

Succesen ville ingen ende tage..

Så kastede jeg mig over madpandekager, oksekød  tilsat kidneybønner i chilisovs og salat.

Det gik faktisk ret godt.

Igår var meddelte sømanden så, at han ikke ville være hjemme til aftensmaden.

“Den skal jeg nok lave!” Proklamerede jeg så, fuld af optimisme og med selvtilliden hvilende i sidste uges succes.

Så var det, at den yngste af pigerne blev sådan helt stiv i kroppen. Hun trak vejret dybt, vendte sig om og kiggede på mig.

” Jeg kan ikke!” Sagde hun så, ” jeg kan ikke flere kidneybønner i chilisovs! Det må stoppe nu!”

Så igår lavede jeg kylling i appelsinmarinade, med løse ris og UDEN chilibønner.

Selvtilliden fik da lige et hak opad, kan jeg godt betro jer.

Så dagens julepynt er Luciaboller.

Hjemmelavede.

-overvejer at melde mig til ” Den Store Bagedyst” næste år.

Hva’be’ha’…fuck de er flotte..

 

Dagens julepynt #9

For satan han er træt!

Sådan slidt helt ned til sokkeholderne og “I don’t give a fuck” – træt…

Alting har ændret sig og nutidens irriterende møgunger og deres curlingsforældre kan rende og hønse.

Han har ikke rigtigt fået sparet op til pensionen.

Han er nødt til at blive ved med at arbejde, indtil han er 472..

It’s hard to be a nissemand, og han har den ondemelynene ikke tænkt sig at investere i en ny dragt. Den må holde hans tid ud og iøvrigt skal han gå tidligt den 24 december…

 

 

Dagens julepynt #5

Englehår

Gad vide, om det stadigvæk kan købes?

Det der hvide syntetiske halløj, vi limede på flamingokugler i starten af firserne.

Så blev de fremstillede engle nemlig ekstra fine.

Bevares, man kunne også tegne håret på med en tus, eller lave noget af silkepapir.

Hvis man var til den slags!

Men det fedeste var, hvis man havde noget englehår.

Det kunne købes i små poser.

Kridhvidt, elektrisk og sylespidst.

 

Dagens julepynt #4

Jeg er vild med lyskæder.

De kulørte er de bedste.

Jeg er vild med, at man kan indstille dem.

Der kan vælges imellem hurtig eller langsom, ingen blink eller speed-blink, farvesortering eller bare alle farver på en gang.

Jeg er grådig.

Jeg vælger det hele.

Kulørte lyskæder er seje.

tryk på nedenstående link:

IMG_1935

 

Dagens julepynt #2

Juleklokken

Da jeg var barn, lå der en butik på min skolevej. Hvad butikken hed står hen i det uvisse, men indehaveren blev i folkemunde omtalt som Slaskejane.

Slaskejane boede ovenpå butikken, og hver morgen stod hun op, klædte sig på, spiste morgenmad og åbnede butikken.

Der var aldrig kunder.

Nogensinde.

Slaskejane stod troligt bag disken, albuerne på bordet og hænderne under hagen.

Hver dag, når jeg gik hjem fra skole, stod hun der og ventede på kunder, ventede på at dagen gik, ventede på døden.

Der gik historier om, at hun havde madrassen fuld af penge og det var altid lidt uhyggeligt at gå forbi hendes vinduer. Der lugtede af ensomhed langt ned af gaden.

Et år til jul, så satte Slaskejane en juleklokke i vinduet!

Jeg besluttede, at den skulle min mormor have i julegave.

Jeg åbnede modigt døren til butikken og kiggede opløftende på Slaskejane. Tænkte, at hun nok blev glad, når hun sådan fik kunder i butikken. Følte mig også lidt filantropisk, og bange på samme tid. Jeg skød hjertet op i livet og spurgte:

“Hvad koster juleklokken i vinduet?”

30 sekunder senere stod jeg ude på fortovet. Uden juleklokke.

For juleklokken var ikke til salg, tilgengæld fik jeg et møgfald helt gratis. Det kostede ikke noget. Og Slaskejane; hun var rasende og fornærmet over, at jeg havde den frækhed at vove mig ind i en forretning for at købe noget. Sikke da en åndsvag ide!

– jeg kan ikke huske, hvad min mormor fik i julegave det år, men da jeg så en juleklokke på et loppemarkede i sommers, ja, måtte jeg have den.

Og tænk engang; – jeg fik lov til at købe den!