Coronalalaland episode 2, dag 11
Så gik den dag.
Nummer 11.
Uha, som tiden flyver når man har det sjovt!
Min arbejdsdag sluttede klokken 15, så der slukkede jeg for computeren, og kiggede mig omkring i stuen.
Der var jeg nok lige kommet til det punkt, hvor jeg ikke rigtigt vidste, hvad jeg skulle lave.
Jeg må altså tilstå, at jeg keder mig af helvede til.
Så ansporet af min veninde, studievejlederen, gik jeg på loftet efter årets første nedtagning af julepynt.
I nogens verden, er det måske for tidligt, men på vores vej, der er jeg faktisk lidt bagud.
Og det er ikke naturpynt, diskret belysning og udvalgte farvetemaer der dyrkes.
Det er mere ovre i den udknaldede afdeling, hvor der ikke bliver sparet på noget, når det kommer til udendørs belysning.
Og den er jeg helt med på, så jeg fik åbnet loftslemmen og kravlede op på loftet.
Det første jeg fik hevet ned fra loftet, var mit hvide plastikjuletræ.
Et skattet fund fra sidste jul, hvor jeg spottede det, imens jeg var på arbejde, og derfor ikke havde mulighed for at handle på min indkøbsimpuls.
Jeg var meget bekymret for, om det blev solgt, inden jeg nåede ned i butikken.
En bekymring, som jeg blev nødt til at indvie sømanden i.
Han var iskold.
-bare rolig, sagde han, det bliver ikke solgt, der er ikke andre end dig, der vil eje det.
Han fik ret og jeg fik et hvidt juletræ.
Så det har jeg pakket ud idag.
De kulørte lyskæder til pergolaen må vente lidt, da regnen kom snigende ind over gårdhaven, og umuliggjorde ophængning af udendørs gejl og lir.
Jeg har faktisk to plastikjuletræer, det hvide og et grønt. De står fremme hele december, pyntet med min samling af glaskugler.
Så kan vi rigtigt nyde alle de fine ting.
Selvom det ikke rigtigt kan hidse sømanden op.
Hans interesse går mere i retning af cykelreparationer, lynghonning og den slags.
Så lyskæderne har jeg for mig selv her på matriklen, men jeg behøver bare at kigge ud af indkørslen, for at se mine åndsfæller i aktion.
Xxx
