Fordele og ulemper

Coronagalaksen episode 2, dag 10

Positivlisten

10 positive ting i hverdagen, opnået som følge af nedlukningen i Nordjylland.

1:……..

2.?!?

3. Øhh….

4.Bumbum….

5. Ledige parkeringspladser

6. Uha, nu skal jeg lige tænke…

7. Nejaaarhhh….

8. Man kan med god samvittighed takke nej til sociale begivenheder uden for kommunen, som man alligevel ikke rigtigt har lyst til at deltage i.

9. Grenen er helt ledig, hvis man skulle få lyst til at gå derud.

10. Hmmm….

Nu har de dog lukket lidt op, så nu må vi bevæge rundt i de syv kommuner, hvilket betyder, at vi må køre i A-Z.

Til sømandens store lettelse, så er IKEA stadigvæk lukket land.

Og sådan er der jo fordele og ulemper ved alting.

Og for at sætte tingene i perspektiv i diverse medier, så holdes de nordjyske tal op imod smittetrykket på Vestegnen.

Og som nordjyde, så er man nok lige nødt til at tænke lidt over, hvad Vestegnen egentligt er.

Altså, hvor ligger der henne?

Og for mig, lyder det en helt del mere eksotisk end 14 dages smuttur til Grækenland med all-inklusive.

Og jeg har endda to fætre der bor derover.

Og selvom Danmark er et little land, and in Denmark vi do not understand, som en folkemusiker engang udtrykte det.

Så vi beholder vores 20 tønder land, tomheden, kedsomheden og de ledige parkeringspladser, og glæder os over, at A-Z igen er en mulighed.

Og hvem ved, hvad resten af 2020 byder på, måske bliver vi genforenet med moderlandet.

Xxx

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.