Coronadetbliveretnejherfra episode 2, dag 9
Hvis Corona var min kæreste, så havde jeg altså slået op!
Det ville godt nok have været en usædvanligt vedholdende og ivrig kæreste, men selv de bedste ting kan jo tage for lang tid.
Man skal kende sin begrænsning og slutte, imens legen er god.
Ligesom det der Tantrasex-halløj.
Hvor man jo roder i soveværelset i noget der ligner otte timer, omgivet af duftlys, panfløjtemusik og dekorative puder, uden man sådan set rigtigt kommer i mål.
Ideen er sikkert udemærket, men otte timer lyder godt nok som lang tid!
Otte timers pusten og stønnen, intens kiggen hinanden i øjnene, kildren med fjer og et forspil der føles længere end en film med Olsen-banden.
Så ville jeg nok komme til at tænke lidt på gulvvask, loppekur til kattene og romkugler med krymmel undervejs.
-altså, det med de otte timer og fjeren var noget jeg selv fandt på, men det er cirka sådan, at jeg forestiller mig at det foregår.
Hvem er også de mennesker, der har så meget tid og energi?
Personligt ville jeg nok komme til at tage en lille morfar undervejs.
De mennesker har i hvertfald hverken børn, græsplæner, tagrender eller brug for at støvsuge.
Måske har de en robotstøvsuger.
Og en havemand.
Og en barnepige.
Lige nu har vi selvfølgelig rigeligt med tid, men så vil jeg altså hellere have en skumbanan og tidligt i seng, som en af sømanden kollegaer engang sagde.
Det er sikkert et spørgsmål om temperament, fuldstændigt ligesom med haveredskaber.
Her kan man jo dele befolkningen op i to; dem der oliere skaftet, inden de hænger det hele pænt på plads, modsat dem der, hvis de husker det, smider hele bunken ind i haveskuret og håber på det bedste.
Og imens du spekulerer over, hvilken type du er til, og hvad der i virkeligheden er mest interessant, så vil jeg gerne slå op med corona.
Det var et ulideligt bekendtskab, så længe det varede, og nu behøver vi heldigvis aldrig ses mere.
Og jeg kommer ikke til gensynsfesten.
Det bliver et nej-tak herfra.
Xxx