Coronaevigheden episode 2, dag 3
Imorges kunne jeg konstatere, at jeg faktisk har et imponerende antal hår på hagen.
Hvor kommer de fra?
Og nu har jeg jo ligesom tid til at tælle dem.
Der er faktisk flere, end jeg regnede med.
Jeg hiver dem beslutsomt ud, her i huset er jo sømanden der står for afdelingen for fuldskæg, men det er da alligevel utroligt.
Det er jo nok alderen.
Der er også begyndt at komme nogle helt vanvittige lange, hvide, stive hår imine øjenbryn.
De ryger altså også.
Og når vi nu er ved alderstegn, så er det også bemærkelsesværdigt, som tandkødet krymper med alderen.
Når det så er sagt, så har man jo også helt afsindigt god tid til at nærstudere alverdens sager i denne tid.
For et eksempel, så har jeg helt styr på antallet af småfugle i haven, 3 stillitser, 6 solsorte og elleve musvitter.
Her til morgen havde vi også et rådyr i haven.
Og inden nogen dåner af begejstring over deres nuttethed, så må jeg indrømme, at jeg har indledt en intens og opslidende krig imod de satans ædedolke.
Jeg banker på ruden, truer med knyttede næver og råber ud af havedøren.
Rådyrene er skide ligeglade.
De spiser lystigt videre af mine tulipaner, sommerblomster og nipper af urtebeddet.
Jeg mener, hele heden er faktisk relativt ledig, så der må da være en bette plante, de kan spise derude.
Jeg ved godt, at de højner Disney- faktoren, men hold nu kæft, hvor jeg synes, at de er irriterende.
Så det har jeg sådan set brugt min dag på; at sidde på køkkenbænken og hidse mig op over rådyr.
Helt indædt har jeg skulet henover min kaffekop og fået afløb for en masse frustrationer.
Men det har jeg jo også god tid til, for jeg skal jo ikke rigtigt andet!
Xxx