Åhhh, jeg havde helt glemt, at man kunne svede så mange steder.
Åltså, under armene og under melonerne, den er velkendt på daglig basis, men hvor er der egentligt mange folder, revner og sprækker, hvor sveden helt uanmeldt kan pible frem, klistre og fedte.
Selvom man sidder helt stille i skyggen under kastajnetræet, drikker kolde væsker og lytter til P8 Jazz, så siver sveden frem, hynden i liggestolen bliver fugtig og en stille hovedpine sniger sig ind.
Her er sømanden helt anderledes forberedt på hedebølgen.
Han smører sig ind i så tykt et lag solcreme hver morgen, at han får en chokerende og ganske overraskende lighed Pjerrot, hvis altså Pjerrot havde fuldskæg og tattoveringer.
Han sørger for at indtage varme drikke, inden solen står alt for højt på himlen, også har han meddelt, at alle former for fornikering skal foregår i tidrummet mellem kl.6- 10.30, for at undgå overophedning og en deraf følgende uhensigtsmæssing stor mængde af sved.
Desuden har han fyldt fryseren med sutteis, som han løbende slubre i sig og tilbyder til enhver, der vover sig ind på matriklen.
Så han er helt sikkert mere grønspætte-klar,end jeg er, og klarer da også varmen meget bedre end mig, der bare bruger det meste af dagen på at gå rundt i undertøj og meddele, at der godt nok er vaaaarmmmmttt!
Men nu har mørke skyer bevæget sig over himlen, med et løfte om et skybrud og tordenvejr, der muligvis bliver endnu mere forløsende end sutteis og coitus.
Og det er vel typisk dansk sommervejr, det har corona dog ikke kunne lave om på.
Og der er kun ting, der er varmere end en hed sommerdag.
Det er sommernatten.
Den kan vi jo godt begynde at glæde os til.
Når mørket falder på og man udmattet kravler i seng, for at få lidt velfortjent hvile.
Så ligger man der i mørket og lytter til en vildfaren myg, der ikke kan lokaliseres.
Og til trods for åbne vinduer, myggenet og dyner der er udskiftet med tynde lagner, så bliver temperaturen bare ved med at stige.
Så ligger man der og bliver irriteret på hinandens vejrtrækning, imens man vender og drejer sig i en uendelighed, lagnerne bliver klamme og soveværelset føles ubeskriveligt småt.
Og når man så endelig falder i søvn, så er der en af kattene, der får tyndskid på grund af varmen og af alle muligheder, vælger den så, at igangsætte produtionen lige udenfor vores soveværelsesvindue.
Så vågner man igen, nu med kvamle og overophedning, blot for at konstatere at klokken kun er 3.30.
Når man nu er vågen, så kan man jo ligeså godt tisse med det samme, hvorfor man vakler ud på toilettet i halvmørket.
Og når man sidder der i natten helt alene, så ser man pludseligt, at dørhåndtaget bevæger sig, og man dør en lille smule af skræk, indtil man opdager, at det bare er sømanden, der også skal tisse og gerne vil ind.
-du vækkede mig med alt dit rumsteren, siger han så, når han får overladt toilettet.
Så er det, man spekulerer på, hvor mange år affektmord giver, og om der er aircondition i fængslet.
Så er klokken ved at være fire, og man ærger sig over, at man ikke har fået bygget den der udeseng med tilhørende myggenet, som man engang så på instagram.
-kan du heller ikke sove, hvisker sømanden så, og man har allermest lyst til at pande ham en.
-hvad fanden tror du, hvisler man så tilbage og kan næsten ikke udholde hans åndsvage spørgsmål.
Imens man tænker, at hvis han så meget som linder på lagnet, så får han hakket fingrene af.
Så falder man i en underlig urolig søvn, indtil vækkeuret ringer, og man om muligt er mere udmattet end da man gik i seng.
Morgenen fejres med et kølende bad, hvis afkølende virkning stopper i det øjeblik, hvor man træder ud af brusekabinen.
Opsat hår, så lidt tøj som muligt og babyolie på inderlårene, for at undgå skavsår og røde knopper.
Vandfast makeup og overvejelser om, hvorvidt man skal medbringe ekstra trusser, så de kan bliver skiftet halvvejs i arbejdsdagen.
Jeg kan godt lide at bo i et land med skiftende årstider, og elsker at følge naturens udvikling.
Efteråret er min yndlingsårstid, og jeg er bare ikke særligt god til varmen.
Så hvis du kører forbi en have, hvor der ligger en udsplattet dame under et kastanjetræ, kun iført mormortrusser og slaskebh, imens hun spiser en sutteis med vindruesmag, så er det bare mig, der forsøger at komme igennem varmen, uden at rykke hovedet af sømanden.
xxx