Sømanden elsker en god quiz.
Især hvis han kunne være så heldig, at den handler om 2.verdens krig eller søfart.
Eller begge dele.
Men i mangel af bedre, så kan alverdens quizzer i fjerneren bruges. Især genudsendelserne af ”Hvornår var det nu det var?”, hvor Gregers styrede slaget, taberen vandt et båthorn og der var et levende orkester inde bag et forhæng.
I går sad vi så og så ”Klipfiskerne”.
Et program, hvor redaktionen har fundet alverdens mere eller mindre morsomme klip fra internettet.
Det kan fx være; Hund gør fjollede ting, lam ligger i vaskebalje, baby griner højlydt, lama slikker skur, ung mand falder og slår sig, bedstemor taber gebisset og klassikeren; tyk dame dummer sig.
Diverse kendte er så indkaldt til at sige noget morsomt.
Det gør de sig så stor anstrengelse for.
De kendte.
De skulle jo gerne blive indkaldt en anden gang, måske på en anden kanal – i et andet quiz-show, men det vigtigste er jo at blive set og holde gryden i kog.
I går var det så Anette Heick og Stig Rossen der havde trukket det korte strå.
Der sad de så, flankeret at nogle professionelle standup-komikere af ukendt oprindelse, i håbet om, at de morsomme og kvikke bemærkninger kunne flyve uhindret henover bordet og ud igennem skærmen.
Og de gjorde sig umage.
Grinede høfligt og lidt for længe af hinandens morsomheder. Forsøgte at komme med absurde og morsomme kommentarer til de små morsomme filmklip. Det hele var bare så morsomt.
Altså bortset fra Stig Rossen, som overhovedet ikke grinede, men allermest lignede en, der glædede sig til at få fri.
Og mig, jeg grinede heller ikke.
Jeg kunne selvfølgelig skifte kanal eller slukke, men sømanden ville gerne se det, og så sad jeg lidt der.
Og tænkte over, hvor hårdt det må være at være sådan en kendis, der skal holde gryden i kog. For det slutter jo ikke når den quiz slutter, så er det bare at skifte kanal, og finde det næste quiz-show, så starter det hele forfra. De skiftes til at være værter, og temaerne kan være alt fra gæt-en-sang, 1980’erne, fjollede konkurrencer eller madlavning.
Til jul tager de så nissehuer på og holder juletema.
Og hvem er alle de mennesker, der er publikum. Som griner på kommando og sidder der, på ubekvemme stole i deres pæne tøj og med nyfriseret hår.
Måske er jeg bare nordjyde og for langt væk fra nældens rod.
Der er sikkert en eller anden der har regnet på pris og seertal, men det er altså lidt som at have en klat tyggegummi i håret.
Klæbrigt, trælst og en lille smule ulækkert.
Men heldigvis noget der kan fjernes med saks eller et klik med fjernbetjeningen.
xxx