Coronakarrusellen episode 2, dag 1.
Hvad har jeg så lavet i dag?
-ud over at skrabe min arbejdsplads ned i en sort sæk og slæbe hele baduljen hjem på matriklen, blot for at stable det hele op på spisebordet og passe mit arbejde.
Så har jeg vasket tøj.
Joggintøj og gamle striktrøjer.
BH-er uden bøjle og trusser med slap elastik.
For der er ingen tvivl om, at det bliver min primære garderobe den næste måned.
Trætte joggingbukser, hullede trøjer med mystiske pletter og melonerne i slaskehøjde.
For jeg kan lige så godt se det i øjenene.
Jeg er ikke typen der tager pænt tøj på, hvis jeg ikke skal udenfor matriklen.
Så er jeg mere typen, der tænker pyt.
Og den der med at klæde sig pænt på, for sømandens eller min egen skyld, den kan I altså godt skyde en hvid pil efter.
Sømanden har set mig producere og føde tre børn, så det punkt er vi forbi for længe siden.
Derudover så er det jo bare et spørgsmål om at hænge et lagen over badeværelsetspejlet, så man undgår at blive forskrækket, når man vasker hænder for ethundredeogsyttende gang.
Og jeg kunne sikkert gøre mig mere umage, men nu synes jeg jo heller ikke rigtigt at 2020 har gjort sig særligt umage, så der står vi nok lige.
Så nu sidder jeg her, og kigger ud af vinduet og har en lille smule ondt i min tommelfinger, fordi jeg har opdateret Facebook 4.567.812 gange, i håbet om at finde noget interessant, der har kunne aflede tanken om at closter 5 åbenbart siver ud over det ganske land.
Facebook bød ind med præsidentvalget i USA eller to hunde der var stive af skræk, alene ved tanken om deres ejers kat.
Valget faldt på hundene.
På en eller anden måde virkede de mere reelle end den orange mands kamp imod oldingen.
Så gik dag et, og dag to ligger fuldstændigt livløs foran os, uden indhold og bøjler i BH’en.
Xxx