Nå nå da da..

Coronahvisturerdet episode 3, del 6

Gæt lige, hvem der er kommet i skammekrogen og hvem der er blevet udnævnt til klassens duks?

Vi fik oven købet fedterøvspoint og blev nævnt som det gode eksempel.

Så kan man jo pudse sin glorie og mærke vingerne vokse ud på ryggen, og håbe på, at man får lov til at rense tavlesvampen, imens andre bliver sat udenfor døren. Hvor de ikke kan lave andet end at vente, slå hinanden oven i hovedet og bøje en gammel femogtyveøre.

Og vi kender det godt.

Vi ved godt, hvordan det er at blive sat udenfor døren.

Og vi ved også godt, at den hurtigste vej til klasseværelset er at gøre, som der bliver sagt.

For lærerne arbejder sammen, holder øje og gør notater, for at få styr på klassens enfant terrible, som smitter alle og spreder dårlig stemning.

Så uanset hvor selvfed man kan føle sig som nordjyde lige nu, hvor vi pludseligt bader i et hav af frihed, så er det jo altid lidt sjovere, hvis vi allesammen kan få lov til at svømme frit.

Så derfor, kære kjøwenhavnere (for det kalder vi jer, uanset hvilken kommune I kommer fra), så håber jeg, at det går stærkt.

Gå hjem og luk døren og ked jer halvt ihjel.

Det virker jo.

Det er den kedeligste medicin nogensinde, og man får lange meloner, lange løg og meget lang tid, fra man får fri fra arbejde til man skal i seng.

Uendeligt lang tid.

Tid til at minde sig selv om, at man elsker sin familie, selvom de smasker utroligt højt, når de tygger tyggegummi.

Tid til at ønske, at skraldespanden var fyldt, så man i det mindste kunne gå ud med den.

Tid til at lægge noget på plads, imens man hvisler ud mellem tænderne, at hvis folk for helvede bare ville rydde op efter sig..

Tid til at google alt i hele verden.

Tid til at rydde op i skabe, sortere sokker og folde den hadefulde retorik sammen og putte den i den nederste skuffe.

Timevis af uendeligt langsom tid.

Havde det været et yogaretreat havde det kostet mange penge, men så havde det selvfølgelig været uden familien!

Xxx

The End

Coronacirkus episode 2, dag 13

Jar-men, jøsses Maren, kommer der virkelig en ende på alt det pangel?

Og så før tid!

Nu var vi lige ellers blevet vant til, at alting blev forlænget, udsat og lukket.

Vi har holdt op med at glæde os til noget som helst, fordi alting bliver jo alligevel til ingenting, når coronamonstret stikker sit kronede hoved frem.

Men nu blæser der nye vinde over Nordjylland.

Skal vi nu finde bøjlebh’en frem, kridte balskoene, frisere håret og gå ud i virkeligheden.

Vi er godt nok tilbage til restriktionerne før nedlukningen af Nordjylland, men det er jo også en slags fest.

Når man er trængende, kan alt bruges…

Så nu skal hjemmekontoret pakkes ned, stables ind i bilen og fragtes til kontoret til et gensyn med kollegaer, kopimaskiner og fælles toiletter.

Og jeg glæder mig.

Sømanden glæder sig også.

Det kan godt være lidt hårdt at komme hjem til en kone, som ikke rigtigt har oplevet det store i løbet af dagen, men som alligevel gerne vil fortælle om det hele.

I detaljer.

Jeg kan godt mærke, at hans interesse ikke er så stor, men hvem har jeg ellers skulle fortælle de spændende ting til.

Hans reaktion, da jeg fortalte at katten havde haft mareridt, var i hvert fald en lille smule distanceret.

Men pyt med det, for i morgen skal jeg ud af døren.

Jeg skal have madpakke med, makeup på, strømpebukser og trusser med elastik.

Måske nupper jeg også et brusebad.

Xxx