Dagens nyheder

Så er der spændende nyheder fra matriklen.

Vi har fået et nyt toiletbræt.

Simpelthen.

Nyt, hvidt og slimline.

Det er tydeligt at se, at der er kastet en masse design, teknologi og opfindsomhed efter det lokumsbræt.

Og selv om jeg gør mig stor umage med at være ligeglad med veldesignede kridhvide brætter, så er jeg nu alligevel en lille smule imponeret.

Det kan nemlig tages af.

Ved hjælp af en trykknap funktion, bliver det løsnet fra toilettet og dermed kan det løftes af.

Det letter jo rengøringen gevaldigt.

Jeg var dybt imponeret.

Sømanden var mest imponeret over, hvor imponeret jeg var.

-gør det igen, råbte jeg og tvang ham til at tage brættet af og på endnu engang.

Hold nu kæft, det er smart!

Hvorfor er det ikke blevet opfundet noget før?

Men det er det måske også, og måske er det bare os, der ikke er fulgt med tiden.

Men nu har jeg heller ikke rigtigt nogen interesse i vvs-artikler.

Det står ikke rigtigt øverst på min dagsorden.

Bortset fra dengang jeg havnede på et eletronisk toilet i Thailand.

Med fjernbetjening.

Det kunne alt muligt.

Det var lige før, at jeg ønskede, at jeg har gjort i bukserne, bare for at have en undskyldning for at prøve alle mulighederne.

Der var ikke bare varme, skyl og vask, der var også musik, spul og lufttørring.

Jeg huske ikke så meget fra den dag i Bankok, men det toiletbesøg står klokkeklart i min erindring.

Måske behøver vi ikke ofre flybilletter næste gang, vi skal bare finde et fancy lokum, så er jeg åbenbart fyldt op på oplevelseskontoen.

Jeg spørger engang imellem sømanden, om han kan huske det toilet.

Altså det med fjernbetjeningen.

Det kan han godt.

Nok mest fordi, at jeg nævner det med jævne mellemrum.

Men jeg bliver simpelthen i lidt bedre humør, hver gang jeg tænker på det wc.

Sikke en fantasi.

Tænk at gå på arbejde, for at udvikle skyl og spul.

Med musik til.

Det er da fantastisk.

Vores toilet har ikke så mange funktioner.

Egentligt er der kun skyl, åben og luk.

Men nu kan brættet så tages af.

Med et snuptag.

Og det er da en funktion mere end sidste gang.

Og så kan man jo altid lade som om, at man er en lille smule på storby ferie, når man sidder derude.

På et toilet med flere funktioner.

xxx

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.