Forleden blev jeg afkrævet en ønskeliste.
Julegaveønskeliste.
Jeg blev inspireret af 80’erne og skrev, at jeg ønskede mig fred i verden.
Det skrev vi altid i de der venindebøger, hvor man skulle skrive alle mulige peronlige oplysninger. Man blev tildelt to sider med fortrykte spørgsmål om familiemedlemmer, yndlingsting og fødselsdatoer.
Så skrev man omhyggeligt lyserød, boller i karry og Dirty Dancing med sin pæneste håndskrift.
Og så var der altid den der linje, hvor man skulle skrive sit højeste ønske.
Så skrev man “Fred i verden”.
For det var det rigtige svar på det spørgsmål, selvom man måske i virkeligheden allermest ønskede sig den gule walkman fra Sony.
Nu nu går den åbenbart ikke længere, den der med fred i verden, for jeg blev korrekset og henstillet til at notere noget, der kunne købes i en butik.
Og det gjorde straks sagen lidt mere kompliceret.
For hvad ønsker man sig lige, når man er voksen og køber det meste selv, fordi man ikke kan vente til juleaften med at få de guldsko.
Og man vil heller ikke løbe den risiko, at de er udsolgt, når sømanden endelig strammer op og går på indkøb den 22. december.
Så kan man altså godt blive lidt ideforladt, når man udfylde årets ønskeseddel.
Sømanden har løst dilemmaet for mange år siden.
Han ønsker sig systematisk strømper, underbukser, en herreduft og en æske afbrændte tændstikker.
Fik han underbukser sidste år, så ønsker han sig strømper i år.
Et cirkulært forløb, som jo også holder de faste udgifter nede.
Han er selv meget tilfreds med ordningen.
Problemet er jo løst, og så er der tid til at gå i cykelværkstedet.
Lidt som en herre jeg engang kendte, som fik det samme sæt undertøj hvert år. Dagen efter juleaften blev det omhyggeligt lagt i skabet til næste jul, hvor sættet blev pakket ind og lagt under træet endnu en gang.
Sømanden blev fuld af beundring, da han hørte om sættet, der blev indkøbt i 70’erne og forsat cirkulerede i 80’erne.
Smart, sparsommeligt og løsningsorienteret.
Nemt.
Vi kunne selvfølgeligt godt gå godhedens vej og give hinanden geder, høns, et stykke regnskov eller en klimakompensation. Så kunne vi sidde der og være sådan helt selvfede juleaften, fordi vi var sådan nogle rige hvide typer, der delte ud af vores overflod.
Og jeg vil gerne dele ud af min overflod, forære geder væk og betale CO2-gæld, men jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg synes om at åbne et gavekort på en ged juleaften.
Så kan man sidde der og kigge på et opstillet foto af glade folk et sted i Afrika, der lykkeligt trækker afsted med ens julegave.
Jeg vil gerne give en ged, men jeg gider ikke rigtigt have den i julegave.
I julegave vil jeg gerne have noget luksus, noget lækkert, noget til mig.
Så skal jeg bare lige have fundet på, hvad det skal være…
xxx