Nå, men så kom min yndlingsserie da lige i fjerneren.
Fam’ne osse på tide, at de lavede en fortsættelse af “Pressemødet”, den har jo efterhånden halet ind på Horton-sagaen.
Dejligt trygt og genkendeligt, de samme replikker, kulissen er genbrug og tegnsprogsdamen hænger godt fast dernede i hjørnet.
Akkurat som det plejer at være.
Så godt de kom forbi, og gav os lidt indhold i tilværelsen.
Hvad skulle vi ellers få tiden til at gå med, her i det tiltagende vintermørke.
Nu har vi jo lidt at snakke om, når vi møder ind på arbejde i morgen.
Så kan vi rigtigt snakke om coronapas og mundbind.
Det bliver skide hyggeligt.
Restriktioner, indlæggelsestal og håndsprit, krydret med fortællinger fra det virkelige liv, hvor nogen altid kender nogen…
Armen, det er da super.
Jeg glæder mig allerede.
Jeg hørte ikke pressemødet til ende.
Gav op, der hvor journalisterne forsøgte at stille nye spændende spørgsmål.
Det lykkes ikke rigtigt.
Så valgte jeg at skrue op for julemusikken.
Fyrede op under en engelsk udgave af bedste, der blev kørt over af et rensdyr.
Imens jeg stædigt hang kugler på mit hvide juletræ af plastic.
Alternativet ville være at bryde ud i vandvids latter.
Kaste nakken tilbage og grine højt op i luften.
-hahahahaaaaa, mundbind!
-arhhahahahah, coronapas!
-vaccine!
Det er da ikke noget problem, jeg danser da bare min lille sindssyge jokerdans i hvide underbukser, så finder jeg da at sted inde i mig selv, hvor jeg crazy nok til at kunne håndtere endnu en coronavinter.
Intet problem, giv mig da bare det mundbind på, så kan jeg da heldigvis nøjes med at lade vanviddet lyse ud af øjnene.
-ahahahahahaah…
Den klarer jeg da som en mis.
Og det allerfedeste bliver samtaleemnerne. Hvis samfundet lukker lige så stille ned, og alt bliver aflyst, så skal vi jo igen til at sidde der, isoleret på matriklen, sammen med resten af familien. Dag ud og dag ind.
Dèt bliver hyggeligt.
Sikken en jul.
Og vi har jo prøvet det hele før, så det er jo faktisk en tradition.
Fedt.
Og Søren ved det jo godt. Han ved godt, at vi synes, at det er trælst.
Vi ved også godt, at vi synes, at det er trælst.
Det er trælst.
Og det mest trælse er, at vi er nødt til at gøre det.
Mundbindet, coronapasset og det.
Så nu kan vi jo bare afvente næste afsnit af “Pressemødet”.
Det bliver spændende…
xxx