Det var een..

Coronaræs episode 4,4

Så gik den første uge af 2021.

Og selvom jeg optimistisk forestillede mig, at januar ville smelte stille og fordringsløst væk, så lykkedes det alligevel den orange mand i Amerika at lave gak og løjer i årets første uge.

Suppleret med et par metooskandaler, så var 2021 ligesom skudt igang.

Heldigvis kan vi klamre os til vaccinehåbet.

Og imens så traver jeg min daglige tur, for at få bevæget kroppen og sove bedre om natten.

Sømanden cykler.

Det har han altid gjort.

Kilometer efter kilometer.

Hvis ikke det kan kureres med zinkpasta eller en cykeltur, så er det ikke noget for ham.

Det er ikke noget med spandex, klunkevoks, drikkedunke eller fråde om munden, men bare almindeligt cykleri rundt havnen.

Ligesom mine gåture.

Bare helt almindeligt gåen.

Fordelen er også, at det ikke kræver omklædning, specialudstyr og brusebade.

Desuden så orker jeg bare ikke at proppe alle mine løsdele ned i en omgang elastisk sportstøj.

Der er simpelthen for meget at tage hensyn til, og så ved jeg ikke, om I nogensinde har prøvet at skulle tisse halvvejs i sådan med træningstime med spandextræningsbukser.

Det går fint med at få dem af, men det er faktisk utroligt svært at få sådan nogle sataner på igen, hvis man har svedt bare en lille bitte smule.

Jeg ved ikke hvad er sker, med det der sportsstof, de er lavet af. Det er somom alt ruller den forkerte vej, og pludselig er det meste af den dyrt betalte træningstime gået med at stå ude på toilettet, imens man panisk kæmper imod sved og elastik.

Jeg ved godt, at man kan tisse af, inden man går ind til timen, men når man når en vis alder, og der er meget hopperi involveret, så forslår det som en skrædder i helvede at tisse inden timen.

Til gengæld har jeg købt nyt hjemme-hygge-tøj.

Eller loungewear, som det hedder nu om dage.

Akkurat som dengang det pludseligt ikke længere hed gamacher, men leggings.

Fra den ene dag til den anden, var det navn ændret.

Og moderne, smarte butiksassistenter med lidt for meget eyeliner, irrettesatte dig straks, når du vovede sig ind og spurgte efter et par gamacher.

-mener du leggings? Spurgte de så, og spidsede overlegent munden, så det hele kom til at minde lidt om at spise en citron.

Vi købte nemlig mange gamacher dengang i 80’erne, med t-shirts det passede til.

Gerne i neonfarver og med et flot mønster der forestillede tropiske frugter.

Ananas og den slags.

Xxx

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.