Jeg har en hemmelig last.
– eller, der er ikke rigtig nogen grund til at den er hemmelig. Det er hverken perverst eller ulovligt.
Men alligevel, så er det ikke noget, jeg bralder ud med til folk jeg ikke kender. Det er noget, som får folk til at måbe og knibe øjnene mistænktsomt sammen. Der er altid en lille pause, en undren, og så kommer det.
” Hvad gør du?”
“Jeg broderer” må jeg så ofte gentage.
“Korssting”
– og jeg elsker det!
Det er lidt som at lægge puslespil, hvilket jeg også elsker, men det smarte ved et broderi er, at det kan lægges sammen og puttes væk, uden at det går i stykker. Det er lidt svært med et puslespil. Med mindre man er typen, der smører lim bag på brikkerne og limer dem på en stor træplade og hænger det op over sofaen.
Jeg har altid lavet håndarbejde. Strikket, hæklet, broderet, malet porcelæn, tegnet og malet. Og i en alder af 16 år, fik jeg det geniale indfald at jeg ville lære at kniple.
Jeg fandt et kniplebræt på en venindes loft, et aftenskolekursus og produktionen var igang. Jeg var den yngste på det kursus, den næstyngste var omkring 60. Det generede jeg ikke så meget, det var straks værre med bunken af kniplemønstrene. Der var mange forskellige, men godt nok ikke ret meget der var relevant for en 16-årig gymnasieelev i starten af 1990’erne. Det kom faktisk bag på mig! Læreren, som gerne ville opmuntre den nye generation af kniplere gik i gemmerne og fandt to moderne og ungdommelige opskrifter. Jeg kunne vælge imellem øreringe eller et fancy slips. Jeg valgte, med vanlig optimisme, en spisebordsdug til 12 personer.
Jeg blev aldrig færdig med den.
Men jeg har broderet så længe jeg kan huske.
Altid.
Jeg elsker det bare. Det er blandingen af farver, matematik, mønsterlæsning, nørkleri og systematikken. Det er ikke så vigtigt, hvad de færdige produkter skal bruge til, ind imellem bliver de til puder eller billeder,det er processen jeg er vild med.
Roen der opstår, når nålen trækkes igennem igen og igen, og tilfredsheden når billedet langsomt kommer frem.
Indimellem bliver jeg ramt af broderiblues, jeg mener, så mange timers arbejde for noget, der ikke rigtigt kan bruges til noget, og jeg har holdt pauser på flere år.
Men jeg vender altid tilbage. Netop fordi det er en unødvendig beskæftigelse. Det kan sagtens undværes, og kan sikkert også fremstilles billigere og hurtigere på en fabrik i Kina.
Men nogen gange, er det bare rart at lave noget, der ikke behøver at blive lavet.
Nogen gange, så er det bare rart at brodere.
Hyggeligt julebroderi, købt over nettet, fik ikke lige nærlæst størrelsen, så det er væsentligt mindre end jeg regnede med
Broderet frit efter det lille billede, altså uden mønster.
Jeg broderer altid med mange tråde, så er det nemmere at undgå fejl.