Du må godt!

Sømanden og jeg fik morgenkaffe i gårdhaven.

Huset er egentlig ikke bygget med en gårdhave, men med en flot svungen indkørsel til en lukket garage.

Garagen fik vi ret hurtigt lukket og lavet om et et alsidigt hobbyrum.

Nogle år senere skulle jorden skiftes på hele matriklen.

Tjæreforurening.

Vi bor nemlig i et område, hvor fiskerne i tidernes morgen tjærede deres garn og lod dem tørre i solen.

Så jorden skulle skiftes.

Fliser blev gravet op, træet fældet og bedene ryddet.

Jorden blev fjernet og nyt lagt på.

Håndværkerne fejede, strøede sand og skruede stakittet på og forsvandt lige pludseligt, som de var kommet.

Der stod vi så, sømanen og jeg, og kiggede ud af køkkenvinduet.

På en fuldstændigt blotlagt have.

Flad som en pandekage og uden den mindste busk.

-hold nu kæft, hvor tager den indkørsel mange kvadratmeter, sagde sømanden så og slubrede en tår kaffe, -man burde jo lave en gårdhave i stedet for.

Så det gjorde vi.

Satte læhegn op og lagde fliser.

Så nu har vi den hyggeligste gårdhave.

Og der sad vi og drak morgenkaffe.

Vippede med tæerne og lyttede til ambulancen.

Det er nemlig Skagen Visefestival.

Og vi bor tæt på Falck-stationen.

Og byen er proppet med mennesker, fadølsanlæg, musik og glæde.

Det er nemmere at cykle end at køre bil, der er autocampere overalt og en lind strøm af folk, der målbevist traver mod bymidten og havnen, og en lind strøm af folk, der fortumlet slingre den anden vej.

Det er hyggeligt og fantastisk.

Og så håber jeg, at de lige tager et øjeblik imellem to fadøl.

Bare lige ti sekunder.

Hvor de lige stopper op, og tænker på corona.

Lige mindes hvordan vi sad isoleret, indespærret, ensomme, længselsfulde og desperate af kedsomhed.

Hvordan vi svingede imellem håb, nedtur, vanvid og minkhistorier.

Pressemøder og Sørens Brostrøms gode råd fra værktøjskassen.

Mundbind, håndsprit og vacciner.

Så det er nu, vi griber det.

Det satans liv.

Og det kan gribes med en fest og en fadøl.

Eller en koncert på havnen.

Eller ved at sidde i gårdhavens flimmerskygge og vide, at der er en fest derude, og hvis man har lyst, så kan man jo bare gå derned.

Det er nemlig tilladt.

Lovligt.

Og så kan det godt være, at priserne på fadøl er steget.

At Putin har sin helt egen dagsorden.

Og et forsigtigt incidenstal pipper ovre i hjørnet.

Det er muligt.

Men i dag er det sommer.

Og akkurat som med Spangsberg.

Så må vi godt.

xxx