-vil du se min diller? Hylede sømanden forleden morgen klokken kvart over seks.
Jeg var ikke helt vågen, så sådan lige umiddelbart, så takkede jeg nej.
Det var dog en postgang for sent, også så jeg den endnu engang.
Bagefter gik han fløjtende ud i køkkenet for at sætte vand over til morgenkaffen.
-hvorfor er det egentligt, at jeg skal se den hver morgen? Spurgte jeg undrende inde fra soveværelset, da jeg var kommet mig lidt.
Sømanden stak hovedet ind af døren.
-det er fordi, at jeg vil være sikker på, at du ikke glemmer den!
Han nikkede venligt.
-vil du se The Chopper Whopper?
Jeg betakkede mig.
Jeg fik den at se alligevel.
Lige for en sikkerheds skyld.
Og sådan er der forskel på A og B mennesker.
Sømanden er udpræget A-menneske og flår energisk dynen til side, for at springe ind i den nye dag.
Jeg er mere type, der lige skal ligge lidt længere og langsomt komme op til overfladen, imens jeg vipper lidt med tæerne og gaber omhyggeligt.
På det tidpunkt er sømanden allerede i tøjet, har drukket en halv kop kaffe og skrevet tre rasende indlæg på facebook.
Så finder jeg min lille radio, tænder for P8-Jazz og futter i bad.
Så plejer sømanden at snige sig ind på badeværelset, for at smugkigge ind af badeforhænget.
-vil du se min diller? Spørger han så optimistisk.
Jeg siger nej, ser den alligevel og bagefter børster han tænder i et voldsomt tempo.
Så tørrer jeg mig, får tildelt et grundigt klap i rumpen, og så er sømanden sådan set klar til at cykle på havnen.
Men han vil jo gerne følges, så han må vente.
Så han nupper en kop kaffe og to indlæg mere, imens jeg tager tøj på og lægger makeup.
Her begynder hans tålmodighed virkeligt at vride sig, så han går ud for at sætte cyklerne frem.
Ud af køkkenvinduet kan jeg se de to cykler side om side med fronten pegende ud af indkørslen.
Superklar.
Det gælder både cyklerne og sømanden.
Men han ved godt, at han ikke skal jage med mig, så han trasker hvileløst rundt i baggangen, imens jeg tager sko på.
-er du klar? Råber han så ivrigt, når han kan se, at jeg er ved at samle de sidste ting sammen.
I ren og skær fornøjelse over fremgangen, er han somme tider nødt til at ringe lidt med cyklernes ringeklokker.
Ding-ding-ding-ding-ding.
Hans glæde er helt utilsløret, når jeg endelig træder ud af døren.
-vil du med?
Det vil jeg gerne, og begynder at putte mine ting i cykelkurven.
Sømanden tilbyder altid meget høfligt, at jeg kan sætte tingene på hans cykellad.
Jeg takker som regel nej, for det er jo lidt nemmere, at mine ting følges med mig.
Også kører vi, syvsoveren og den morgenfriske.
A-mennesket og B-mennesket.
Ud i hverdagen, morgenbyen og ned mod havnen.
Med og uden diller.
xxx