Åh, elastik

Jeg er på jagt efter en god elastisk underbuks.

Sådan en par, der hverken strammer eller gnaver.

Og jeg er fuldstændigt ligeglad med, om der er en nydelig blonde, om de inspirerer sømanden, eller om det er en delikat silke.

Jeg vil gerne have noget der holder om, holder op og holder fast.

Og som kan kogevaskes.

Og som indeholder en tilpas grad af elasticitet, som gør, at de kan give sig i løbet af dagen.

For det har jeg brug for engang imellem.

Hvorfor er det så svært at finde?

Er det for meget at bede om?

Og når jeg endelig finder en model, som lever op til de fleste kriterier, så lever jeg i underbuksehimlen.

Der hvor jeg står op om morgenen, uden at spekulere over, om jeg har rene underbukser af den gode slags.

Indtil tiden er gået, elastikken er gået og hullerne har spredt sig, og jeg må erkende, at de ikke længere er virksomme.

Og så går den vilde jagt.

Jeg kunne selvfølgelig købe den samme model igen.

Men det er her, at udviklingskonsulenterne kommer ind i billedet.

For de skal jo gøre sig berettiget til deres løn, som min mor altid har udtrykt det.

Så de er jo nødt til at forandre, omforme og udvikle.

Ellers er der jo ingen grund til, at de kommer på arbejde.

Det gør det bare svært at købe det samme produkt to gange i træk.

Og jeg synes egentlig ikke, at det er for meget at bede om.

Underbukser magen til dem, jeg købte sidste gang.

Min svigerinde, grillbarsindehaveren, fortalte forleden begejstret om en underbuksemodel indkøbt i USA.

Ikke nok med at de var behagelige, der var også andre farver end sort og hvid at vælge imellem.

Sådan nogle kunne jeg da godt tænke mig.

Men det er alligevel en lang tur, bare for at købe underbukser.

Så imorgen har jeg lokket sømanden med i A-Z, under påskud af mangel på kattemad og stearinlys.

Så hvem ved ?

Måske er der held i sprøjten..

Xxx

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.