Jeg bagte chokolademuffins i går.
Jeg er ellers ikke den store bager, og går sjældent i køkkenet, det er mest sømandens domæne.
Men trangen til chokoladekager havde fulgt efter mig i en uges tid, som en kat i natten.
Hver anden tanke har handlet om chokoladekage, og ind imellem er det lykkedes mig at indflette ordene chokolade eller kage i tilfældige samtaler.
Vi er ellers i en kost-opstramningsfase her i huset.
Vi er ikke på ”afmagringskur”, som min mormor altid kaldte det.
Bare et fokus på at øge mængden af grøntsager og rydde lidt op i usunde vaner, som fredagsslik, tirsdags-marsbar og sådan.
Almindelig sund varieret kost, madpyramidekost.
Men et hurtigt besøg på google, og et efterfølgende intenst studie af madpyramiden, viser desværre ingen tegn på, at chokolade er en del af det system.
Der er muslinger, lever, selleri og spaghetti på plakaten.
Men ingen chokolade.
Eller kage.
Eller chokoladekage.
Ikke engang i den øverste trekant.
Og i disse tider, hvor kost, sundhed og madvaner er i konstant fokus, og hvor mange mennesker lever efter diverse åndsforladte mad-ideologier, opfundet af selvbestaltede kostguru’er, så venter jeg stadigvæk på chokoladekuren.
Af og til, er der små pip i damebladene om chokoladens helbredende egenskaber. Hvor der gives udtryk for, at chokolade kan øge intelligensen, sexlysten og andre interessante ting.
Men det drejer sig altid om ET stykke chokolade.
Mørk.
80% kakao.
Jeg ved simpelthen ikke, hvem der kan nøjes med et stykke chokolade.
Og jeg har altid haft en mistanke om, at dem der siger, at de kan lide 80% mørk chokolade, er fulde af løgn.
De lyver.
De lyver for sig selv og verden, i håbet om at tabe sig og få et lykkeligt og aktivt liv.
Når jeg forestiller mig en chokoladekur, så er det mere i retning af marsbar til morgenmad, snickers til frokost og chokolademuffins til aftensmad.
Men det kommer jo nok ikke rigtigt til at ske.
Og som alle andre kure, så ender man jo nok med at blive træt af det.
Selvom det er svært at forestille sig.
Så når jeg har spist mine chokolademuffins, så vender jeg nok tilbage til det med flere grøntsager og sådan.
Men lige nu, og nogen gange, så må man altså godt give efter.
Især når det drejer sig om chokolade.
xxx