Coronatraskeri episode 4,6
Så det gør jeg.
Trasker troligt afsted hver dag efter endt arbejde.
På med gåskoene og ud på den samme rute hver dag.
-for når du går igennem helvede, så skal du bare blive ved med at gå, som en cigarrygende brite engang sagde.
Så jeg går.
Nu er det bare blevet så koldt, at jeg har fået tiltusket mig en af sømandens aflagte havnehabitter.
Den er blå og rød, fyldt med velcrofunktioner og en lille smule for lille.
Faktisk er jeg nødt til at tage skoene på, inden jeg lyner den.
For jeg kan simpelthen ikke bukke mig ned, når den først er lukket.
Der er ikke plads.
Jeg kan mærke, at det også vil være svært at gå op af en trappe i den kedeldragt.
Jeg kan heller ikke klø mig i rumpen.
Altså hvis jeg skulle få brug for det.
Og som studievejlederen sagde, da vi mødtes i hver vores dragt, så gør det ikke rigtigt noget godt for ens figur.
Men den er varm.
Og så længe jeg kun skal gå lige ud, så går det fint.
Når jeg så skal dreje til højre eller venstre, så gør jeg det bare med forsigtighed.
Så iført pandebånd, skiluffer, musik i ørene og godt med læbepomade vandre jeg afsted på min tur.
Hvis musikken er rigtig god, kan jeg også komme til at tage et par dansetrin.
Eller synge med.
Eller snurre rundt om mig selv, bare fordi det er flot at se horisonten hele vejen rundt.
Som regel er jeg alene derude.
Men ind imellem møder jeg nogen, der går tur på en meget alvorlig måde.
De traver målbevidst afsted, iklædt passende tøj og med hovedet bøjet i vinden.
De er ude-at-gå-tur.
-og det virker lidt somom det skal overståes, og der skal i hvert fald ikke fjolles imens.
Det er alvorlige ture.
Meget alvorlige.
Og passende og ordentlige.
Og vi er allesammen forskellige og vi skal være her allesammen, men næste gang du er ude for at gå en tur, så prøv lige at tage et dansetrin.
Bare et enkelt.
Drej rundt om dig selv, eller syng højt og falsk med på et gammelt Dolly Parton hit.
Måske kan du også hinke lidt.
Det koster ikke noget, også er det sjovt.
Fun.
Og det har vi da ved Gud ikke for meget af i disse tider…
Så hvis I ser en dansende blå Michelinmand derude på heden, så er det bare mig.
I modvind, med musik i ørene og en dragt der er en lille smule for stram.
Xxx