I dag er en ingentingdag.
Så skal jeg ikke noget.
Ingenting.
Kalenderen er tom og dagen strækker sig ud, som en nystrøgen perleplade.
Dagen starter allerede forventningsfuldt, når jeg ikke behøver at sætte vækkeuret aftenen før.
Så ved man bare, at ingenting venter forude.
Så kravler jeg under dynen velvidende, at jeg kan blive liggende, så længe jeg har lyst.
Så vipper jeg lidt med tæerne, trækker dynen op over ørerne og sover til jeg vågner.
Bliver liggende i sengen, indtil jeg ikke orker længere.
Står op og tager noget udkneppet tøj på. Det skal helst ikke passe sammen, være lidt for stort og gerne med et par mindre huller.
Det er som om, at jeg slapper bedre af, når mit tøj ikke fordre noget som helst.
Når jeg så finder brødristeren frem, så ved sømanden godt, hvad klokken er slået.
Han kan kende en ingentingdag, når han ser den.
Han skynder sig som regel at slubre morgenkaffen færdig, inden han smutter diskret ud af døren.
Ingentingdage startes nemlig bedst alene.
Så sømanden tager på havnerundfart, på arbejde eller på besøg hos Den Rejsende Onkel Max, imens jeg omhyggeligt rister rugbrød og finder osten frem.
Så laver jeg te, vender rugbrødet på brødristeren og tager smør og syltetøj ud af køleskabet.
Jordbær-rabarber, det er min yndlings.
Så vender jeg rugbrødet igen, det skal have mindst fire gange på hver side, laver et glas kold vand, finder en banan eller skærer et stykke agurk.
Så har aktionsniveauet også nået sit højdepunkt, og jeg sætter mig på køkkenbænken og vender rugbrødet endnu en gang.
Radioen skal stå på den helt rigtigt lydstyrke og der skal være tændte stearinlys.
Så spiser jeg langsomt mit ristede rugbrød med ost og nipper til min skoldhede te med honning.
Jeg har ikke travlt, for jeg skal ingenting.
Jeg har ingen aftaler, jeg skal ikke gå 10000 skridt, støvsuge eller i Matas efter håndcreme.
Jeg sidder der bare.
Min bh er uden bøjler og mine trusser er lidt slappe i elastikken.
Sokkerne hænger om anklerne, og håret er viklet op i en hurtigt knold.
Jeg sidder der længe.
Drikker det sidste te og få fanget en rugbrødskerne med en tandstik.
Når jeg begynder at få lidt ondt i ryggen, så rydder jeg op efter morgenmaden, og sætter mig ind i stuen eller ud i haven, alt efter vejr og vind.
Måske sætter jeg noget vasketøj over, måske gør jeg ikke.
For jeg skal jo ikke noget.
Så glor jeg ud i luften, imens jeg overvejer at læse en bog eller sy nogle korssting.
Måske bliver jeg bare siddende.
Katten plejer at holde mig med selskab. Hun er så dygtig og erfaren til ingenting, at hun sikkert kunne få en ledende konsulentstilling i et internationalt firma, hvor hun kunne blive ingenting-konsulent-manager-noget, men det ville jo skære benhårdt i mængden af ingenting, så det er hun ikke interesseret i.
Så sidder vi begge to der og laver ingenting sammen.
En ingentingdag går faktisk forbløffende hurtigt.
Eftermiddagen glider igennem stuen, og pludseligt bliver ingenting afbrudt af sømanden, der rumstere med potter og pander i køkkenet.
Så laver jeg ingenting, imens han laver mad.
Så spiser vi og bagefter laver jeg ikke rigtigt noget, imens han vasker op.
Som regel er der ingenting i fjernsynet, det ser vi så, imens vi hviler fødderne på fodskamlerne og katten snor sig kælent på vores skød.
Og så går jeg i seng, velvidende, at jeg ikke har lavet en skid hele dagen.
Intet.
Ingenting.
Jeg har ikke skabt nye minder, fået oplevelser eller blevet socialt stimuleret.
Jeg har ikke gjort rent, syltet marmelade eller ordnet have.
Jeg har sådan set bare siddet på min røv og spist ostemadder.
Og det har været for fedt.
Akkurat som dage med oplevelser, ture, udflugter og socialt samvær kan være opkvikkende, fornyende og give en masse energi, så kan ingenting også byde ind med noget.
Refleksionen, roen, stilheden og nulstilling af nervesystemet er essentielt for min væren i verden.
Og det kan jeg ikke nå med ti minutters intensiv meditation, 15 minutters powernap eller 30 minutters pause spenderet på de sociale medier.
For mig tager det tid at lave ingenting, det er noget, som jeg dyrker, en uddøende kunstart, der langsomt bliver spist af fyldte kalendere, sociale medier og Netfix-serier, der aldrig slutter.
Så har du spildt din fridag med at lave ingenting, er dagen smuldret bort, gledet dig af hænde, så har du måske i virkeligheden brugt dagen godt.
For ingenting kommer før noget.
xxx