Sømanden og jeg har fået en ny vane.
Og nye vaner er vigtige, for med nye vaner følger udvikling, forandring og nye tider.
Og når man, som sømanden og jeg for nylig har passeret 24 år bryllupsdag, (Jeps -det er sølvbryllup næste år) så er det vigtigt at finde på nye ting sammen. Gøre nye ting, skabe nye ting, grine sammen og flytte sig en lille bitte smule.
Så vi er begyndt at aftenbade.
Nu er vi jo omgivet af strand på næsten alle sider, så konceptet er ret enkelt.
Efter aftensmaden så ligger sømanden sig ind foran fjernsynet i 25 min. Jeg tosser lidt rundt i haven, og tøserne lukker sig inde på deres værelser.
Når de obligatoriske 25 minutter foran fjerneren er passeret, så materialiserer sømanden sig på terrassen. Han står lidt, kniber øjnene sammen imod solen, klør sig i skægget, hiver lidt op i bukserne og siger så: “Nå, vil du med?”
Og det vil jeg gerne.
Så smutter vi i badetøjet, smider et håndklæde i cykelkurven og drøner ned på stranden.
Det er famne lækkert at få sådan en aftendukkert.
Der er som oftes ikke andre end os, og så dykker vi og flyder rundt i vandet i en 10 minutters tid og bare nyder det.
Så en aften, fik sømanden den ide at smide badebukserne.
Inspireret af ham, så smed jeg bikinien.
Vi var ude i vandet og der var ikke andre.
Det er dejligt at bade nøgen, men også lidt mærkeligt, for alting flyder opad!
Tilsynekomsten af andre badegæster gjorde, at vi tog badetøjet på, imens vi var i vandet.
Ingen skade sket.
Men så var det, at vi kom til at tænke på hvilken skade der kunne ske?
Da vi var unge i 80’erne, var det jo helt naturligt at bade nøgen, eller i hvert fald topløs. Vi købte jo kun bikinitrusserne, eller bunden, som det hed dengang, for toppen, den brugte vi jo ikke alligevel.
Det var også dengang at børn i førskolealderen bare var nøgne på stranden, og sådan var det.
Men så skete der noget op i gennem 00’erne.
Folk blev bornerte, generte og skamfulde.
Måske er det den teknologiske udvikling og den evige tilstedeværelse af et mobilt kamera, kropsidealer og ideen om at folk skal passe ind i en norm, opfundet af selvfede fitness-guruer med patent på sandheden og en skabelon til den rigtige krop.
Måske.
Jeg ved det ikke.
Men jeg ved, at det er lækkert at bade nøgen.
Jeg ved, at det er skønt at smide det våde badetøj i sandet, og stå lidt for at lufttørre, inden man trækker i tørt tøj.
At det er dejligt, at nyde aftenssolens sidste stråler på hele kroppen, uden at trække maven ind og bekymre sig om andres menneskers holdning til min krop.
Heller ikke, selv om der er andre gæster på stranden, der tydeligvis kommer lidt i tvivl om deres egne øjne, og ville ønske, at de havde taget en kikkert med.
For det er pissesundt at være i sig selv.
Ja, min store hvide røv lyser op dernede på stranden, og ja, min krop lever ikke op til idealet og nej, jeg synes ikke det er pinligt at være nøgen.
Det er ikke seksuelt, det er ikke pinligt, det er bare nøgen.
xxx