Sømanden og jeg er landet i Amsterdam.
Byen med ostebutikker, kanaler, coffeeshops og Red Light Distrikt.
Turen herned gik smertefrit og enkelt. Vi fandt hotellet, satte kufferten fra os og gik ud for at opleve byen, kanalerne og stemningen.
Bagefter fordelte vi arbejdsopgaverne, så jeg op på hotelværelset, imens sømanden gik på jagt efter lidt proviant til værelset.
Vand, lidt snacks og sådan.
Oppe på værelset trak jeg blank.
Spændte bh’en op, trak strømpebukserne af, smed trusserne.
Lagde mit trætte og nøgne korpus på sengen, gloede på min telefon og hvilede de ømme fødder.
Jeg koblede af.
Kravlede ind i min egen lille boble og lod tingene hænge lidt.
Så bankede det på døren.
Tre hårde slag.
Det var lidt mærkeligt.
Jeg ventede ikke ligefrem gæster.
Jeg fornemmede lidt uro derude.
-polizi, sagde de så på den anden side af døren.
Det kom lidt bag på mig.
Jeg gik faktisk lidt i panik et øjeblik.
Politiet!
Jeg spekulerede over, hvad jeg skulle tage på.
Jeg savnede min morgenkåbe.
Måske kunne jeg trække min strikkjole ud over hele herligheden.
Og hvad med en bh?
Ville det være nødvendigt, eller ville de høfligt ignorere de fritgående gadunk-gadunks?
Ville de foretrække en bh eller en hurtig åbning af dør?
Hvis strikkjolen var lang nok, behøvede jeg vel heller ikke at tage underbukser på.
Jeg blev helt svimmel af alle de muligheder, beslutninger og afvejninger.
Det var alt for meget.
Og jeg var lidt overstimuleret i forvejen.
Så jeg tog en hurtig beslutning.
De måtte vente.
Politiet altså.
Jeg var sådan set for træt, for nøgen og havde ømme fødder.
Hvis de virkelig ville noget, så måtte de banke igen.
Eller sende en sms.
Ligge en besked i receptionen, virkede også som en oplagt mulighed.
Jeg orkede det ikke.
Jeg følte mig for træt, for gammel og for tyk til at springe ud af sengen, bare fordi det bankede på døren.
Hvad ligner det også at forstyrre folk, når de lige har lagt sig til rette.
Og så uanmeldt.
Jeg blev faktisk lidt forarget.
Rimpede munden sammen og rettede på hovedpuden.
Så åbnede de døren.
Eller sømanden gjorde.
Med sin egen nøgle.
Hvorefter han veloplagt informerede om, at politiet var i gang med en razzia på naboværelset.
I fuldt udstyr og med to ventende politibiler udenfor.
-mundbind, handsker og hele udstyret, som han udtrykte det, imens han spejdede ned på parkeringspladsen, for at se om der var yderlig action.
Der skete ikke rigtigt mere udover, at vi opdagede, at vi var blevet beriget med en dobbeltdyne, i stedet for to enkelte.
Det var da næsten lige så trælst, som uventede gæster.
xxx
