Sømanden og jeg tager til København et par dage.
Fordi vi kan, har lyst til at komme lidt hjemmefra og fordi der er en udstilling på Louisiana, som jeg gerne vil se.
Sømanden vil helst ikke se Louisiana, han bliver sådan lidt tør i munden bare ved tanken.
Så han har en aftale med den københavnske havnefront.
Alle mulige spændende både, tilbygninger og sådan.
Vi tager toget derover.
Det er nemt, hyggeligt og billigt.
Nærmest som et kinderæg.
Bare uden legetøjet i midten.
Og chokoladen.
Men jeg er bare glad for at køre tog.
Der er noget ganske særligt, når rejsen starter hjemme foran hoveddøren, med en rullekuffert og en lille gåtur over på trinbrættet.
Så er vi på vej.
Det er selvfølgelig nemt at være kysk, når man er impotent, for vi har jo en dejlig bil stående i indkørslen.
Og det er ikke fordi, at jeg er bange for at køre i en storby, utryg ved motorvejskørsel eller ikke bryder mig om at flyve.
Jeg kan bare godt lide at køre i tog.
Den særlige stemning der er, når man deler et stykke af rejsen med fremmede, udsigten og tiden til at kigge på alle de fine små stationsbyer, der minder om fordums tider og dengang en landsby var sit eget mikrokosmos.
Forskellen i rejsetid mellem tog og bil er ikke særlig stor, og skal der indlægges tissepause og ventetid ved færgen, så er forskellen hurtigt udlignet.
Og til sømandens udprægede fornøjelse er toget den billige løsning.
Den orange togpris fra trinbrættet til hovedbanegården er 614 kr. inklusiv pladsbilletter fra Ålleren.
Bilen ville koste lidt mere i benzin, plus tilkøb af færgebillet og parkering.
Så vi tager toget.
Nyder mangfoldigheden, friheden fra motorvejen og de fine små indblik i medpassagernes liv.
Fragmenter af samtaler, en opgraderet firserjakke, spændte børn og pendlere med cykler og fastspændte tasker.
Alt sammen en del af det der gør en rejse, alle de små oplevelser, små erindringer, der skaber turen.
Tog vi bilen og motorvejen fik vi sikkert nogle andre oplevelser, om ikke andet, så fik vi nok set en masse biler, besøgt en tankstation og hørt noget radio.
Men jeg foretrækker toget.
Det er muligt, at jeg er en gammel sjæl, oldschool og er rimelig nichepræget, men forskellen imellem at fræse afsted på motorvejen eller sidde i toget og skrive et blogindlæg, er for mig kæmpe stor.
Og så er der selvfølgelig altid klimaet.
Og broen.
For jeg holder faktisk mere af broer end af toge.
Men kan delene kombineres, så kan det næsten ikke blive bedre.
Så mangler vi bare, at de genindfører togkiosken.
xxx
