-se hvad jeg har købt, pralede jeg til sømanden, imens jeg hev mit seneste genbrugskøb frem.
Det var en stor rygsæk.
I brunt læder.
Med to forlommer og den fineste patina.
Jeg var mægtig stolt.
Sømanden var lidt mindre imponeret.
-en rygsæk?
Han kiggede på mig med løftede øjenbryn.
-hvad skal du bruge den til?
-åh, sagde jeg, imens jeg tog tasken på ryggen, -hvis nu jeg for et eksempel skal smugle forfulgte jøder hen over alperne, så kan jeg lige medbringe en rygsæk med forsyninger og fornødenheder.
Jeg løb igennem køkkenet med bøjede knæ, for lige at demonstrere, hvordan jeg kunne snige mig igennem alperne, uden at eventuelle nazister opdagede mit forehavende.
Jeg var selv utroligt imponeret over min egen historie, og en lille smule inspireret af den film, som vi havde set et par dage tidligere.
Sømanden var lidt mere skeptisk.
-hvad kostede den, spurgte han så og bragte mig tilbage til virkeligheden.
Halv irritereret svarede jeg, at den havde kostet billige 150 kr.
-megabilligt for så fed en taske, meddelte jeg kampberedt.
Jeg åbnede den, så han rigtigt kunne se, hvor fin den var.
Sømanden gloede uinteresseret ned i tasken og lagde træt armene over kors.
-nå, det er da alligevel billigere end den anden, sagde han så.
Her tabte jeg tråden et øjeblik.
-den anden hvad?
Jeg begyndte at finindstille rygsækkens seler, imens jeg desperat forsøgte at finde den røde tråd i samtalen.
-den anden rygsæk, sagde sømanden hjælpsomt.
Jeg gik en lille smule i panik.
Den anden rygsæk?
Sømanden måtte hjælpe min hukommelse på vej, og minde mig om den flettede kurverygsæk fra IKEA, der stod og vansmægtede i et hjørne af roderummet.
-åh, sagde jeg og blev lidt tør i munden, -dèn rygsæk.
En åbenbart fuldstændigt uundværlige rygsæk i pileflet, som jeg lykkeligt hjembragte efter en tur i IKEA med Finn-Oles mor.
Den kan ikke lukkes, er vind og skæv og monteret med et par utroligt grimme seler i skrigorange og ubehagelig græsgrøn.
Sømanden hente rygsækken frem, og forsøgte at tage den på.
Men fordi selerne ikke kan indstilles, så gav det han en utroligt anspændt positur.
-hvad tænkte du egentligt på, spurgte han, imens vi begge to kiggede på en voksen mand iført skovmandskjorte og kurverygsæk.
Sømanden kiggede i spejlet og jeg kiggede på ham.
– at den var fed at have med på stranden, til drikkevarer og sandwich og sådan.
Jeg kunne godt mærke, at jeg var på tynd is.
-så får man jo heller ikke sand med hjem, for det render jo ud af bunden.
Her blev jeg lidt overrasket mig selv. Jeg vidste slet ikke, at jeg var så praktisk orienteret.
-men du tager jo aldrig på stranden.
Sømanden kæmpede for at komme fri af rygsækken.
Og det måtte jeg jo give ham ret i, men Finn-Oles mor og jeg ramlede jo helt uforberedte ind i IKEAs sommerudstilling, så fint sat op med havelamper, liggestole, matchende håndklæder og åbenbart også en kurverygsæk.
Den havelampe, som jeg havde udvalgt hjemmefra var udsolgt, og man kan jo ikke forlade IKEA med en tom indkøbsvogn.
Jeg tror faktisk ikke, at det er lovligt.
Så i mangel af bedre faldt valget på rygsækken.
Det føltes som en god investering dengang.
Nu føltes det mest lidt underligt.
Og fjollet.
Vi kiggede lidt på rygsækken med de orange seler.
Der var stille i køkkenet.
Så forslog jeg sindssyg i gerningsøjeblikket.
Sømanden var helt enig og foreslog venligt, at jeg kunne plante haveblomster i rygsækken, så gik den da ikke helt til spilde.
Bagefter kiggede vi så begge to lidt på min nye læder rygsæk.
Den er ikke helt så velegnet som blomsterkurv, men hvis jeg nogensinde lede en flugtrute hen over alperne, så har jeg den perfekte rygsæk.
Og desuden så købte jeg også en gammel militærfrakke på det loppemarked, så det er et match made in heaven.
Så mangler jeg bare et par fede støvler og en sej kikkert.
Og et par runde vintage solbriller, gerne med grønt glas.
Åh, jeg glæder mig allerede til det næste loppemarked.
xxx