Sømanden og jeg bor fortrinsvis med genbrugsmøbler.
Det har vi altid gjort. Genbrugskøb, arvestykker og ting fundet rundt omkring.
Jeg har altid elsket gamle ting og som sømand er sømanden, hårdt trænet i at bruge det forhåndværende, at reparere istedet for at smide ud. Så på den måde er det også et godt macht.
Bevares, har da altid elsket en god tur i IKEA. Især da pigerne var små og børneværelserne skulle indrettes. Eller når der var brug for en sofa med vaskbart betræk.
Det tager også tid at skabe et genbrugshjem. Jagten på møbler og nips er tidskrævende og kræver mange besøg i genbrugsbutikker og i Facebooks genbrugsgrupper. Tåmodighed og et åbent sind. Kunsten er; ikke at lede efter noget bestemt, men at holde mulighederne åbne. Selvfølgelig har jeg da ofte noget specielt i tankerne, og måske er jeg heldig at falde over det, men man skal jo huske at kigge på alt det andet. At se mulighederne.
Genbrug er både både økologisk, miljøvenligt og meget moderne.
– og det er jo super.
Men det er ikke derfor jeg har et genbrugshjem.
Jeg har et genbrugshjem, et vintagehjem, fordi det får mig til at føle mig lidt mere som Dita von Teese, at jeg måske engang har været veninde med Marylin, eller levet et bohemeliv i Paris.
Ikke fordi jeg har brug for at drømme mig fra fra mit parcelhus på en blind vej og et plankeværk på en-meter-og-firs, men bare fordi jeg ganske enkelt synes, at det er pænere. Smukkere og mere tilfredsstillende.
Det er bare mere mig. Mit hjem, sådan som jeg er.
Rødt sofasæt fundet på lokal Facebook-gruppe, ganske gratis. Sofabord fra den lokale genbrugsbutik ( stadig i reparetionsfasen), skabet er et arvestykke.
Skænk fundet som salg fra dødsbo. Det skulle løftes ned af en smal trappe med sving. Der blev sømanden lige liiidt stram i masken, men ned kom det, og det er da bare så fint.
Amagerhylder købt ved flyttesalg.
