Coronauendeligheden episode 2, dag 4
Holder I også fantasifester inde i jeres hoveder?
Det gør jeg.
Digter lange historier om hvem der skal inviteres, hvad menuen står på, hvor sjovt det bliver, musikken og påklædningen bliver overvejet, drinks bliver planlagt.
Mine fantasifester går altid rigtigt godt, indtil en bil dytter på vejen, naboen råber af ungerne, eller katten jamrer sig ved hoveddøren og virkeligheden vender tilbage.
For hold nu k… hvor er jeg træt af den virkelighed.
At arbejde hjemme, ved spisebordet i stuen, er nøjagtigt lige så irriterende og trættende, som jeg husker det.
Og det er jo ikke ret lang tid siden, vi sidst sad der og afventede verdenssituationen.
Når mit nye liv starter, I ved, postcorona, så vil jeg aldrig nogensinde sige nej til noget somhelst.
Uendelige fester i forsamlingshuse, med E-formede bordplaner, hjemmelavede lejlighedssange og fulde onkler, det lyder lige til at være noget for mig.
Mit gamle jeg ville tænke, at det måske lød lidt som en tør kiks, men mit nye jeg, mit efter-corona-jeg, glæder sig allerede.
Der er garanteret både ananasringe med hønsesalat, honningglaseret skinke og islagkage til dessert.
Nums
Og alle de spændende samtaler med folk, som man aldrig har mødt før, og aldrig kommer til at møde igen.
Og det gør ikke noget, hvis jeg får en bordherre, der kun svarer med enstavelsesord.
Så kan jeg jo bare sige noget.
Og det er jeg ret god til.
Bare jeg får nogle nye at snakke med.
Jeg har jo sømanden, og han er en udemærket samtalepartner, men vi er nødt til at være ærlige.
Emnerne er ved at være lidt udtømte.
Sømanden er selvfølgelig altid klar på en sludder om anden verdenskrig, den tidligere konflikt i Jugoslavien og det kaspiske hav, men altså, det kunne være forfriskende med lidt nye input.
Og jeg er ikke kræsen.
Jeg er faktisk klar til at snakke med hvem som helst, om hvad som helst.
For efter sådan et år i coronaens tegn, så er jeg godt nok ved at være en smule socialt understimuleret.
Jeg har kun været til tankstationsejerens 50 års fødselsdag.
I februar.
Det var det.
Så det kan man da vist godt kalde for et tomt balkort.
-og der er ikke rigtigt nye fester i kikkerten.
Så derfor holder jeg altså fantasifester engang imellem.
Og hvis sømanden er sød, og tager pænt tøj på, så kan det være, at han får lov til at komme med.
Xxx