Sømanden har sendt mig til lægen.
Efter mange søvnløse nætter og intens søgen på internettet, mener han, at jeg lider af søvnapnø.
Tilsyneladende ligger jeg og holder vejret i lange perioder om natten, hvorefter jeg intenst og højlydt gisper efter luft.
Herefter vender jeg mig om på siden og sover fredeligt videre, imens han ligger lysvågen og venter på det næste anfald.
Desuden påstår han, at jeg begyndt at snorke og når det så toppes med mine mange og livlige mareridt, så er det en cocktail der betyder, at sømanden er begyndt at længtes efter en god nats søvn uden afbrydelser.
Det har taget mig lidt tid at anerkende muligheden for en diagnose, også fordi der rammer min forfængelighed, når han påstår, at jeg snorker.
Det er bare ikke lige det billede, jeg havde af mig selv.
Men så læste jeg, at Susse Wold også lider af søvnapnø, og som følge deraf har belastet sit hjerte.
Tilsyneladende har det noget at gøre med bløddele i ganen, og kan ramme alle uanset størrelse, vægt og alder.
Således informeret og opmuntret, bestilte jeg tid ved lægen.
Hun var faktisk lidt i tvivl proceduren, og bad mig om at bestille tid hos en øre-næse-hals-læge.
Så et par måneder senere ramte jeg venteværelset hos en øre-næse-hals-læge, hvor jeg sad og ventede blandt gamle ugeblade, en rodekasse med legetøj og de der koboltblå stole, som åbenbart er et krav, for at få lov til åbne en lægeklinik.
Jeg nåede lige at tænke over det med alle de udenlandske læger og deres kommunikations vanskeligheder, da en Laudar blev kaldt ind til konsultation.
Jeg rejste mig og fulgte efter den unge, kvindelige læge.
Efter lidt snak frem og tilbage, suppleret med lidt fagter, greb hun en metal dims og begyndte kigge i min hals.
-sig arh, sagde hun.
Så det gjorde jeg.
Sagde arghhhh.
Også sad vi der, sådan helt tæt på hinanden, mig med en metaldims i munden, og hende med et koncentreret blik på min drøbel.
-din garne hænger som gardin, konstaterede hun så, og tog dimsen ud af min mund.
-hva’, udbrød jeg, og var helt ærligt lidt forundret.
Som gardin!
Herefter fulgte et par andre undersøgelser, som bekræftede problemet.
Til sidst rullede hun lidt tilbage på stolen, lagde armene over kors og foretog en samlet vurdering.
-men du også har fedtdepot på hals, meddelte hun så og lagde hovedet på skrå.
-Fedtdepot på hals, gentog jeg og blev helt panisk ved tanken om en ny mystisk sygdom.
Hun kneb øjnene lidt sammen.
-måske du tabe nogle få kilo?
-årh, ja, tænkte jeg, det er vist ikke gjort med nogle få kilo, men den leg kan vi da godt lege.
Herefter fulgte en længere samtale, indtil vi fik opklaret, at Ålborg sygehus vil indkalde mig til yderligere undersøgelse via e-boks.
Også blev jeg hældt ud på gaden igen, og stod lidt der, med mit fedtdepot på hals.
Så nu venter jeg på besked i e-boksen, sømanden må vente lidt med den nattesøvn, og måske skulle man bruge ventetiden på at gøre noget ved den fedtdepot på hals.
xxx