Motion – Laura Bork

Vandhund

Så er jeg begyndt at svømme om onsdagen.

Simpelthen.

Iført solidt badetøj har jeg møjsommeligt svømmet brystsvømning i Frederikshavn svømmehal.

Frem og tilbage.

Der er fem baner i den svømmehal.

Bane 5 er reserveret til crawl.

Folk der suser intenst frem og tilbage, iført dykkerbriller og en meget avanceret vejrtrækningsteknik, hvor hovedet systematisk drejes, sådan at frisk luft kan hives indenbords og det høje tempo kan fastholdes.

De er meget dygtige.

Og hurtige.

Jeg holder mig fra bane 5.

Bane 1 er reserveret til vandgang.

Det vidste jeg slet ikke fandtes.

Det betyder, at man tager en svømmevest på og går frem og tilbage i bassinet. Akkurat som hvis du spadserende en tur på Langelinie en hyggelig eftermiddag.

Bare i Frederikshavn svømmehal.

Jeg lagde ud i bassin 2.

I et adstadigt og værdigt tempo.

Jeg blev overhalet en del gange.

Især da der kom flere til, og jeg måtte dele bane med en anden motionist.

En af de hurtige.

Men jeg holdt fast i mit og svømmede stædigt frem og tilbage.

Så opstod behovet for en badehætte.

Jeg har et tykt hår, der er lang tid om at tørre og desuden har håret jo ikke godt af alt det klorvand.

Så jeg googlede.

Og googlede.

For mit hoved er til den store side, og mit hår fylder en del, så jeg stirrede bekymret på de forslag, som google bragte på banen.

En hjemmeside lovede, at det ville sætte min hastighed gevaldigt op, hvis jeg købte deres produkt.

En badehætte, hvor der oven i købet skulle bruges talkum, for rigtigt at kunne skrue hætten på hovedet.

Det så en lille smule besværligt ud.

Til trods for den lovede hastighedsforøgelse.

Jeg besluttede mig for, at hastigheden ikke var det vigtigste.

Komfort er nok mere mig.

Jeg brokkede mig til min storebror, lagerforvalteren.

Han kender problemet med stort hoved og tykt hår på egen krop.

Vi husker stadigvæk den dag i 80’erne, hvor han ved et uheld kom til at bruge balsam, og fik voksenskæld ud på arbejdet, fordi den påkrævede hovedbeklædning ikke kunne fastholdes på hovedet.

-nåe, sagde han lettere bekymret, – har du så købt en Yvonne-badehætte?

Jeg sagde ikke rigtigt noget.

-har du? Spurgte han igen, -sådan en med store kulørte blomster?

Jeg måtte indrømme, at jeg havde kigget på dem.

Et sejt og festligt indslag i den grå hverdag.

Men her var også bekymret for størrelsen.

Hvor meget kan sådan noget gummi give sig?

Til sidst fandt jeg en hætte med velcrolukning.

De påstod, at den var ekstra stor.

Det vil jeg nu ikke give dem ret i.

Men det går, og håret var kun en lille smule fugtigt bagefter.

Og så skal jeg lige regne ud, hvordan jeg undgår luftboblen ovenpå hovedet.

Jeg anede ikke, at så meget luft kunne samle sig på det sted.

Det var først, da jeg fik hovedet under vand, at jeg kunne mærke hulrummet imellem isse og hætte.

En helt ny følelse.

Så hvis du kommer forbi svømmehallen, og kan se en lille sort kugle langsomt bevæge sig henover vandet, så bare mig.

Med badehætte, brystsvømning og god tid.

xxx

–

Nyt år, nye løfter

Nytårsaften har lige været forbi.

Med fyrværkeri, champagne, serpentiner og de der 5 minutters eftertænksomhed lige efter midnat, hvor man står og gumler kransekage og knuger champagneglasset, imens man håber på, at dette år bliver en lille smule bedre end sidste år.

Og da jeg jo tilhører den generation, hvor vi har fået tudet ørerne fulde af, at vi kan blive lige hvad vi vil, bare vi selv gør en indsats, så er det jo helt naturligt at vende alting indad og se på, hvad man selv kan gøre.

Så er det jo at nytårsløfterne bliver lavet og næsten altid handler om, at i år der vil jeg løbe en maraton, gå på slankekur, begynde i motionscentret, spise sundere og drikke mindre alkohol..

Det er altid noget med at stramme til og stramme op, skælde ud på sig selv og svinge pisken.

Den slags nytårsforsætter har sømanden og jeg lagt på hylden for mange år siden, og derfor havde vi egentligt helt droppet konceptet med nytårsforsætter.

Men så var det, at telefonen ringede i går.

Det var min bror, lagerforvalteren.

Han fortalte om et nytårsforsæt, der handlede om at sige ja.

Sige ja til invitationer, ja til alt slags socialt samvær (-også selv om det er i grundejerforeningen), sige ja til en omgang dart på den lokale bodega, sige ja til billard, ja til at hjælpe de lokale spejdere med at afholde loppemarked, ja til alt muligt, stort og småt, ja til at møde nye mennesker, ja til at møde nye mulige venner, ja til oplevelser som lyder trættende på papiret, men måske er superhyggelige, når det først kommer i gang.

Det var sidste år.

I år er hans forsæt at få ryddet op på loftet, men sidste års nytårsforsæt havde faktisk vist sig at være en gave af nye muligheder og nye oplevelser.

Og det fik mig til at tænke, om man kunne give nytårsforsætterne et twist fra den traditionelle bodsøvelse, med en mulig belønning langt ude i horisonten, til at være noget, der løfter året allerede fra starten.

Så derfor er mit nytårsforsæt, en lille uge forsinket, at jeg vil være bedre til at give komplimenter.

Det kunne være at sige noget pænt til kassedamen, stoppe fremmede på gaden for at komplimentere deres tøj, rose andres gode energi og dejlige smil. Fortælle en veninde, at jeg sætter pris på hendes venskab, rose folks juleudsmykning, fortælle en kollega, at hun er en god arbejdskammerat og fortælle forældre til småbørn, at de gør et godt job.

Mulighederne er mange og komplimenter er dejlige, både for giveren og modtageren, og de spreder glæde og giver god stemning.

Det er da en ren win-win-situation.

xxx

Åh, det skulle jo være så sundt!

– åh, det skulle jo være så sundt at dyrke sport.

Godt for kroppen, forbrændingen, musklerne, psyken, ja, sundt hele vejen rundt.

Nu er jeg ikke sporty af natur, og foretrækker faktisk at læse en god bog, imens jeg spiser et eller andet der knaser og krummer nedad hagen.

Det kommer man jo ikke i god form af, især ikke hvis ens yndlingsspise er noget med chokolade.

Faktisk hvad som helst, bare det indeholder chokolade.

Eller minder om noget med chokolade, nogen gange er det fint, hvis bare indpakningen rasler lidt, så man kan bilde sig selv ind, at man er ved at åbne noget med chokolade.

Men så tonede der en entaustisk træner og coach frem i den bedste sendetid, (jeg troede, at coach var det engelske ord for træner, men på dansk er det i betydningen af mentaltræner, altså en mand der udstrålede ekspert på alle planer, ikke rigtigt beskyttede titler, men anyway..), der var han i fjernsynet, tynd, megatrænet og med lidt for mange tænder i munden. Jeg blev helt fascineret af ham, fordi det var så imponerende, at man nærmest kunne se formen af hans kranie igennem huden.

Det var et utroligt karakteristisk udseende.

Han proklamerede, at man da bare skulle finde den sportsgren som man brændte for.

Hokus Pokus, sund livsstil i fokus!

Jeg tog udfordringen op, og begyndte en ørkenvandring igennem de lokale træningstilbud.

Nu bor jeg i en lille by, så udvalget er faktisk lidt begrænset, der er ingen tilbud om nøgenyoga, ( gudskelov), man kan heller ikke gå til ballet, fægtning eller bueskydning, og de lokale motionscentre begrænser sig til de mest populære genre.

Men jeg lavede en liste og startede med at krydse løb af.

Da pigerne var små, stod jeg i en periode op kl.5 om morgenen, og løb 5 km. tre gange om ugen.

Så blev jeg grebet og trænede mig op til at løbe 10 km tre gange om ugen.

Det var sim-pelt-hen-så-ke-de-ligt.

Jeg løb og løb, og følte aldrig nogensinde, at jeg kom hjem. Plus mit ene knæ begyndte at brokke sig og det hele blev afsluttet med, at jeg på en løbetur trådte i en flintesten og fik en begyndende blodforgiftning.

Næste på listen var pilates, det kunne man ikke gå til i Skagen på det tidspunkt, så jeg købte en dvd og smed mig veloplagt på gulvet hjemme i stuen.

Pilates viste sig at være noget langstrukkent halløj, med tilhørende panfløjtemusik.

Aldrig har jeg gabt så meget.

– selv sømanden blev helt søvnig, og han deltog ikke engang i seancen.

Jeg har også prøvet yoga, kastet mig rundt i stillinger med navne som den opgående hund, stående sol, tigeren og krigeren. Imens man trækker vejret på en meget mærkelig måde, puster højlydt ind og ud, og kommer til at tænke på, hvorfor ens underbukser konstant kravler op, hvad man skal lave i morgen, hvorfor der ikke er nogen der tør sige til Donald Trump, at hans hår er for mærkeligt og stop nu med den spraytan, og hvornår timen er slut.

Det er ikke liiiige mig, og iøvrigt pissesvært, når ens bryster konstant kommer i vejen, når man skal stå i diverse positioner og med hovedet nedad.

Det næste på listen var cirkeltræning, hvor træneren mente, at en god motivation bestod i at skrige: “Koooom såååå..!” imen hun klappe hårdt i hænderne. Altsammen ca. 15 cm. fra mit højre øre.

Der kom jeg kun en gang.

Jeg har også prøvet zumba, crossfit, styrketræning, spinning, og noget halløj, hvor man skulle sidde på en kæmpe bold, imens instruktøren insisterende på at vi SKULLE smile. Her var der bolde af forskellige størrelser, alt efter højde, men de små lavbenede damer spurtede altid ind og hapsede de store bolde.

Somom deres ben blev længere af den grund!

Jeg spurgte pænt, om ville de ikke bytte, men næh, de havde det så fint oppe på deres bolde, med de små fødder dinglende frit i luften. Så gennemførte jeg et par timer, på en lille bold, med knæene oppe om ørene, og Otto Brandenburg drønede ud af højtalerne.

Det var altså trættende.

På et tidspunkt ramte jeg så ind i latinmix, dans, ikke fitnessdans, som fx. zumba, men rigtig dans.

Med trin og koreografi, god musik og en rimelig sværhedsgrad.

Det var jeg vild med, og den kørte i et par år, så begyndte folk at falde fra og holdet blev aflyst flere gange end det blev gemmenført.

Desværre.

Så lige nu, er jeg tilbage ved gå- og cykelturer, imens jeg venter på Godot.

Det er jo dejligt at være i god form, det giver velvære, sundhed og overskud, og alt det der, og jeg er ikke helt samme sted, som min veninde, der proklamerede, at der der motionslort, det havde hun sgu droppet, det måtte famne være nok, at hun løb efter ungerne!

Så… mon ikke snart jeg begynder at se mig om efter noget, hvor musikken ikke har en insisterende baslyd, hvor jeg ikke falder i søvn af kedsomhed, instruktøren ikke er totaltovergearet, og hvor jeg kan få pulsen op og komme i lidt bedre form.

xxx